Hadet (La Haine)

Tre unge, den jødiske Vinz, den arabiske Saïd (Saïd Taghmaoui) og den sorte Hubert driver rundt i deres trøstesløse forstadskvarter dagen efter en stor gadekamp med politiet. Da Vinz har fundet en politimands pistol, får deres småkriminalitet og evige provokeren af deres omgivelser snart voldelige konsekvenser. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Mathieu Kassovitz
Medvirkende Vincent Cassel, Hubert Koundé, Saïd Taghmaoui, Abdel Ahmed Ghili
Spilletid 95 min.
Biopremiere 14.06.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Vincent Cassel

Det var som benhård, brutal bankrøver i 'Dobermann' at Vincent Cassel for alvor slog igennem i Europa. Med machostil sigøjner-look udgjorde Cassel et værdigt modstykke til altid psykopatisk, velspillende Tchéky Karyo. Tidligere havde han spillet en stor rolle i den meget roste 'Hadet' (1995) ligesom det var blevet til en række mindre roller. M...

Anmeldere

Scope
Mens vi venter på pistolen går af

Uhyggelig og rystende skildring af rodløse og aggresive unge i et forstadskvarter til Paris

Normalt når man snakker om socialrealisme i nutidens film, så handler det om den engelske afart, med instruktører som Mike Leigh og Ken Loach. Men også sydeuropa har udviklet genren, især Italien, hvad man desværre ikke har set meget til i danske biografer. Nu får de danske biografgængere chancen for at se et fransk eksempel: Mathieu Kassovitz's "Hadet".

"Hadet" foregår i en forstad til Paris, plaget af arbejdsløshed, narko og stadige kampe mellem politi og rodløse unge. Filmen følger tre unge i løbet af en dag: Den jødiske Vinz (Vincent Cassel), den arabiske Saïd (Saïd Taghmaoui) og Hubert (Hubert Koundé), der er neger. Ingen af dem har noget job, nogen kæreste, ret meget familie eller for den sags skyld nogen fremtid.
Natten før har der været gadekampe, fordi en ung indvandrer er blevet livsfarligt såret under et forhør hos politiet. De tre unge driver rundt, ryger hash, provokerer politiet, og alt andet de kan komme i nærheden af. De har ikke rigtigt noget andet at tage sig til end at skabe problemer for sig selv. Vinz har fundet en pistol, som en politimand har tabt dagen før, og i dens selskab må det næsten uundgåeligt ende med voldelige konfrontationer. Og man afslører ikke for meget af filmen ved at fortælle, at det gør det.

Andet og mere
Så langt ligner filmen så mange andre velmenende "problemfilm" af den slags, som både den traditionelle europæiske film og Hollywood er yderst leveringsdygtig i. Men "Hadet" er anderledes.
For det første er miljøskildringen uovertruffen. Den skildrer milimeterpræcist det aggressive, utilpassede, macho-dominerede og hele tiden potentielt voldelige klima, som de tre unge er en del af. De unge bander ikke, de sviner konstant hinanden til, i en grad, så man ikke rigtigt kan tale om replikker, men snarere om en evigt kørende strøm af infantil aggressivitet, drilleri og pissen territoriet af. Spillet med stor indlevelse af skuespillerne og statisterne, der er hentet fra det samme miljø, som filmen skildrer.
For det andet, så dømmer filmen ikke sine personer. Der er her, at filmen adskiller sig tydeligst fra Hollywood: Der er ikke helte og skurke, som kæmper mod hinanden, så de gode kan vinde til sidst. I stedet er selv de tre hovedpersoner både sympatiske og usympatiske på en gang. I flere af de scener, hvor de forulemper almindelige mennesker, kan man sagtens forestille sig, hvor ubehageligt det må være at være den, som det går ud over. Der er heller ikke nogle nemme forklaringer i deres baggrund - vi skimter ødelagte familier og fattige kår, men hovedpersonerne lever af egen vilje, og er selv ansvarlige for det lort de går rundt og laver. Men selvfølgelig opbygger man som tilskuer en form for sympati for dem alligevel, for filmen lader os dumpe direkte ned i deres hverdag, og det er i sandhed ikke en hverdag, som almindelige mennesker ønsker sig.

Filmen er holdt i sort/hvid og håndholdt kamera, men er ikke uden formmæssige bravournumre, f.eks. nogle helt forrygende kamerature. Den lader os bare se de unge som de er, og så er det op til tilskueren at tænke over, hvem der er skyld i hvad. Det nærmeste filmen kommer et egentligt budskab, er den kritiske holdning til politiet. De rodløse unge retter deres frustrationer og had mod hvad som helst, også dem selv, men når politiet sætter endnu hårdere mod hårdt, så kører det hele op i en voldsspiral, der er dømt til at skabe tragedier, og som tvinger selv de moderate og fornuftige af de unge, personificeret i den tænkende Hubert, ud i desperate modreaktioner. Og så er selve den blotte skildring af det umenneskelige miljø næsten en kritik i sig selv.

Det er en fremragende film. For en gangs skyld en europæisk film, der ikke prøver at gøre det, som Hollywood alligevel kan gøre bedre, men i stedet udnytter den personlige tone og den kunsteriske frihed til at fortælle noget vigtigt, lige i ansigtet på tilskueren, uden moraliseren, skabeloner, klicheer eller prætentiøse kunstfilmsfinesser. Karakteristisk er en scene, hvor de unge party-crasher en reception til en finkulturel maleriudstilling. De opklistrede legetøjsdukker på lærrederne siger ikke meget til de unge om den virkelighed de lever i. Det gør "Hadet" til gengæld til alle de tilskuere, som fra tid til anden bliver konfronteret med de problemer, som opstår i de trøstesløse betonkvarterer i hele Europa - også i Danmark.
En film der fortjener et stort publikum, også selv om de danske undertekster er fyldt med stavefejl.

Brugere

29/01-08Råt Fra Gaden 5
Instruktør Kassovitz’s anden spillefilm rammer en som et knytnæveslag i ansigtet, når den på et realistisk gadeplan tegner et rystende autentisk portræt af belastede og rodløse unge, der i en fattig forstad til Paris, hvor der ikke er mange fremtidsudsigter, blot kan vente på at se hvor længe tingene går godt, som filmen så fint filosoferer over.

Tematikken slås fint an i brugen af en gammel vittighed, om en mand der springer ud fra et højhus og ved hver etage tænker ”så langt så godt”. Vi følger de tre venner, Vinz (Cassel) med jødisk baggrund, Saïd (Taghmaoui) der er af arabisk afstamning og den sorte Hubert (Koundé), der efter gadekampe med politiet driver rundt på må og få, alt imens vi venter på at den hidsige Vinz får dummet sig med den politipistol han har fundet. Vi nærmest v...

19/02-07Indtil videre går det godt 2
En mand gennemgår et fald fra en højhusbygning. På vej ned, fra hvert vindue han passerer, minder han sig selv om, at indtil videre går det godt. Indtil videre går det godt. Indtil videre går det godt. Faldet tager ikke livet af ham. Det gør landingen til gengæld.

Sådan åbner franske ”Hadet”. Med ordsprogsfortællingen om manden der styrter i døden uden selv at vide det, fortalt til billedet af en molotovcocktail der langsomt falder ned over jorden og sætter den i brand. Og nogen anden indledningen kunne vel næppe bedre introducere filmens handling for os end denne. Tre unge, Säid, Vinz og Hubert, opsøger konstant problemer og dyrker det dominerende had i et fransk forstadsdistrikt til Paris. Et sted som mest af alt ligner ét stort udskudt rod og som gennemgår det fald, der som sagt f...

04/01-07Mens vi venter på at finde tilværelsen
De tre unge franske skuespiller gør deres job til fulde - og det skinner blandt andet igennem i en film som er så intenst, ja nærmest knusende, at der intet mindre er tale om en noget så realistisk og rigtig barsk film - Le Haine er intet mindre blevet et fænomen hos undertegnede...

05/01-05Mesterlig
En mesterlig debutfilm fra den unge franske instruktør Mathieu Kassovitz. En film som har fingeren på pulsen når det drejer sig om gademiljøet i en lille Fransk forstad (Kunne minde lidt om Ishøj herhjemme).

Denne sort/hvid film er fuld af energi og bliver aldrig kedelig at se på.

Filmen er blevet belønnet ved flere film festivaler og gjorde samtidig Vincent Cassel til et kendt ansigt uden for Frankrig.

Kassovitz gik videre og instruerede den barske "Assasin" om to lejemordere. Den unge (spillet af Kassovitz selv) og den gamle som står til at blive pensioneret.
Jeg så denne film i Gloria under natfilmfestivalen for ca. 6-7 år siden og den er sjovt nok aldrig dukket op på vhs eller dvd herhjemme. Om det er pga. de barske scener i filmen vides ikke, men den er da heller ikke at f...


Fakta

Medvirkende
Vinz Vincent Cassel
Hubert Hubert Koundé
Saïd Saïd Taghmaoui
Abdel Abdel Ahmed Ghili
Santo Solo
Sarah Héloïse Rauth
Vinz' bedstemor Rywka Wajsbrot
Vinz' tante Olga Abrego
Kok Laurent Labasse
Saïds bror Choukri Gabteni
Bag kameraet
Instruktion Mathieu Kassovitz
Produktion Christophe Rossignon
Manuskript Mathieu Kassovitz
Fotografi Pierre Aïm
Klip Mathieu Kassovitz, Scott Stevenson
Scenografi Giuseppe Ponturo
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 14.06.1996
Øvrige oplysninger
Alternativ titel La Haine
Land Frankrig
Sprog Fransk
Produktionsår 1995
Spilletid 95 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 5.886
Selskab La Sept-Arte, Le Studio Canal+, Les Productions Lazennec, PolyGram Filmed Entertainment
Biodistributør Sandrew Metronome
Priser Cannes 1995, Bedste instruktion

Se også...