Overlagt mord (Murder in the First)

Henri Young smides uskyldig i Alcatraz-fængslets fangehul. Først tre år senere, i 1941, slipper han ud igen. Henri myrder den mand, som han tror er skyld i hans prøvelser, han anklages for overlagt mord og overflyttes til fængslet i San Francisco. Her møder den stærkt fysisk og psykisk nedbrudte fange den priviligerede advokat James Stamphill, som med stædig idealisme fører hans kamp. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama, Thriller
Instruktør Marc Rocco
Medvirkende Christian Slater, Kevin Bacon, Gary Oldman, Embeth Davidtz
Spilletid 122 min.
Biopremiere 14.07.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Gary Oldman

Leonard Gary Oldman er uddannet på Londons fornemme skuespillerskole Royal Academy of Dramatic Art, hvor han i 1978 opnåede en bachelorgrad. Han turnerede kloden rundt med The Glasgow Citizen's Theater og havde allerede i 1981 sin filmdebut på tv med Mike Leighs "Meantime". Der skulle gå fem år, før han brød igennem med spillefilmen "Sid og N...

Anmeldere

Scope
Overlagt råberi

"Overlagt mord" er en råbefilm. Skuespillerne råber, billederne råber og musikken råber. Det hele skal ses og høres hele tiden og alle elementer kører på fuldt tryk - undtagen dramaet og menneskeligheden, dertil har instruktøren alt for travlt.

I begyndelsen af "Overlagt Mord" toner sobre hvide bogstaver frem på en sort baggrund og meddeler, at filmen er baseret på en autentisk historie.

Denne historie handler om en ung mand ved navn Henri Young (spillet af Kevin Bacon), der stjæler $5 for at fodre sin søster, og ender i det værste fangehul i Amerika. I tre år spærres han inde uden lys, varme eller plads. Han bliver banket, pryglet, skåret, frosset, sultet og ydmyget, indtil han i vanvid myrder en medfange og stilles for en fjendtligsindet ret.

Ind træder Christian Slater, som den 25-årige James Stamphill. Stamphill er nyudklækket forsvarsadvokat, og han sætter sig for at redde Young fra gaskammeret. Dermed kunne fundamentet være lagt til en justitstragedie af de store, men sådan bliver det ikke.

Instruktøren Marc Rocco er nemlig en del af den bølge, som Oliver Stone så effektivt udpegede og parodierede med filmen "Natural Born Killers". Rocco er ikke interesseret i at opbygge følelser eller viden i tilskueren. Han er ikke interesseret i at være subtil - og han er slet ikke interesseret i menneskelige relationer. Rocco er interesseret i at slå publikum møre med det ene sensationelle billede efter det andet, og så gøre kål på det med sit buldrende lydspor.

Det starter ellers lovende med sekvensen, hvor Young først smides i isolation. Billederne er nærmest sensuelt detaljerede, og det lykkes på forbløffende kort tid at skabe medfølelse for Henri Young. Så begynder de at banke ham, og det bliver de ved med. Volden er så brutal, at jeg mest havde lyst til at forlade salen, og da den endelig hørte op, gik super-instruktøren Rocco igang.

Guderne må vide, hvorfor han har valgt et retssagsdrama. Hans teknik er langt bedre egnet til musik-videoer eller action-film. Visuelt er der ikke meget at lege med i en retssal, og man mærker hvor meget Rocco anstrenger sig for at gøre sine billeder slagkraftige. Hans løsning er at putte mængder af tremmer og jurymedlemmer i forgrunden for skuespillerne, og så lade kameraet fise formålsløst omkring dem.

"Overlagt mord" er den eneste film jeg kan huske, hvor skuespillerne danner baggrund for iscenesættelsen. Det er intet under at Slater og Co. råber hele tiden, for det virker som om Rocco er jaloux på dem, og han gør alt hvad han kan for at tvære dem ud.

Det jeg kunne skimte af Kevin Bacons skuespil var ellers værd at se på. Bacons Henri Young er virkelig medtaget på krop og sjæl, og det lykkes ham at være det eneste menneske i et galleri af stereotyper. Christian Slater er glat og kæk fra start til slut, og efter de første ti minutter havde jeg været glad, bare han ville holde sin kæft. Det gjorde han selvfølgelig ikke, og selvom Stamphill er grønskolling, tromler han gævt hele det korrupte retssystem ned, reducerer erfarne mænd til stammende tumper og glimter frækt med øjnene, når dagen er reddet.

Filmen ender med højtidelige violiner og selvsmagende billeder af hovedpersonerne (en slags præfabrikerede minder fra den film vi lige har set). Rocco tror, han har bevæget publikum med en storslået tragedie. Han burde holde gæs, dem kan han stopfodre.

Brugere

04/06-05vigtigt emne, men… 2
Den filmisk uerfarne Mark Rocco har begået en habil fængsels/retssalsdrama, der på trods af momentvise atypiske takter alligevel ofte forfalder til det klichefyldte handlingsforløb. Overlagt Mord er baseret på virkelige begivenheder, og omdrejningspunktet omhandler en uvoldsom straffefange på Alcatraz, der sættes i en isolationscelle i 3 år og mister herved kontakt med virkeligheden. Autenticiteten er altid nærværende, men filmen svinger ubalanceret mellem chokerende realisme og følelsesmanipulerende fiktion med dertilhørende Hollywood’ske ingredienser.

Kevin Bacon spiller den udsatte fange, og sammen med Roccos virkningsfulde krydsklipninger visualiseres det mentale sammenbrud ganske fornuftigt. Bacon vedligeholder en konstant plausibilitet, men desværre glorificeres karakteren gradv...

03/06-05Gode gamle Alcatraz
Anonym
En utroligt god film, med først og fremmest 3 store skuespillere der gør det godt, på hver deres måde. Bacon er den mest iøjenfaldende, og levere her måske sin bedste præstation. Slater er utroligt god som den unge advokat der prøver at sætte sig ind i Bacons situation. Oldman spiller dumt svin uden den helt store screen time, men får alligevel figuren til at virke utroligt frastøende når han er der. Den minder en del om \"Et spørgsmål om ære\", men jeg synes klart at denne overgår den anden. eneste minus er at der er en smule for meget amerikansk patriotisme i nogen gange. Men det der er rigtigt godt i denne film er først og fremmest historien og skuespiller præstationerne. Klart en god skuespiller film som jeg vil opfordre folk til at se.

05/01-05"Fængslende" film..
...i mere end en forstand.
En fængselsfilm/retssalsdrama med noget at byde på, med en handling som udspiller sig i det gamle Alcatraz fængsel.

En ganske rørende Hollywood film med en rigtig god cast, som gør historien ære.

Jeg må indrømme, at jeg levede mig ganske godt med i denne film. Også selv om nogle måske synes, at det hele bliver lidt for vammelt og Amerikansk indimellem.

Kevin Bacon i hans måske hidtil bedste præstation og med gode præstationer fra både Slater og Oldman, som dog gør bedst i at holde sig i baggrunden og lade Bacon få plads til at udfolde sig.

10/02-03Solidt Drama (Thriller)
Anonym
Fængselsinspektør (Oldman) driver en af sine fanger (Bacon) til at begå et mord.

Pænt spændende og vedkommende thriller, med en suveræn og totalt overbevisende Bacon i sin rolle, han er filmens største aktiv. Oldman gør det okay, i en rolle han vel kan på rygraden, mens Slater som advokat spiller som vi har set ham gøre det mange gange før (bedøm selv om det er godt eller skidt. Jeg synes ofte han gør det ganske sympatisk).

Filmen er autentisk, og fortæller selvfølgelig sin historie som vi har set den slags blive gjort før, hvor der foregår en masse uretfærdighed vi skal blive forarget over, mens vores helt, advokaten kæmper en tilsyneladende håbløs kamp mod systemet. Men det er godt lavet, og selv om det ikke er et mesterværk (mindre kan også gøre det), så fænger den.

16/02-02Den fedeste film
Anonym
Filmen er kanoin fed pga. den er bygget på en rigtig historie også er det så helt enorm cult.. alle skulle se dem..


Fakta

Medvirkende
James Stamphill Christian Slater
Henri Young Kevin Bacon
Glenn Gary Oldman
Mary McCasslin Embeth Davidtz
William McNeil William H. Macy
Hr. Henkin Stephen Tobolowsky
Byron Stamphill Brad Dourif
Dommer Clawson Byron Stamphill
Voksen Rosetta Young Mia Kirshner
Jerry Hoolihan Ben Slack
Bag kameraet
Instruktion Marc Rocco
Produktion Marc Frydman, Mark Wolper
Manuskript Dan Gordon
Fotografi Fred Murphy
Klip Russell Livingstone
Scenografi Kirk M. Petruccelli
Musik Christopher Young
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Premieredatoer
Biograf 14.07.1995
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 122 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 12.243
Selskab Warner Bros., Le Studio Canal+
Biodistributør All Right Film

Se også...