Arrival

Menneskeheden er i vildrede, da tolv ufoer besøger tolv steder på planeten Jorden på samme tid. For hvad vil de fremmede væsener os? Bringer de krig? Fred? Lingvisten Louise Banks tilkaldes i håb om, at hun kan knække koden og kommunikere med rumvæsenerne på deres abstrakte sprog. Men tiden er knap, og ikke alle regeringer har tålmodigheden til at være positive over for det, de ikke forstår. © Scope

Produktionsår 2016
Genre Drama, Science Fiction, Thriller
Instruktør Denis Villeneuve
Medvirkende Amy Adams, Jeremy Renner, Forest Whitaker, Michael Stuhlbarg
Spilletid 116 min.
Biopremiere 01.12.2016
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Forest Whitaker

Forest Whitaker var fænomenal som Charlie Parker i Eastwoods 'Bird' (1988). Mange vil sikkert også huske ham som den tilfangetagne soldat i Jordans 'The Crying Game' (1992) - eller hvad med Cameron Crowes ungdomsfilm 'Øl, fis og rockmusik' (1982) fra dengang, der var oversættere til? Bjørnen med det søvnige venstre øje har i godt 20 år formåe...

Anmeldere

Politiken
"Man skal ikke forvente episke slag med buldrende action i en film, der i højere grad knytter sig til den visuelt bjergtagende science fiction-tradition fra Andrej Tarkovskijs ' Solaris' og Kubricks ' Rumrejsen år 2001'. Og allieret med fotografen Bradford Young får Villeneuve skabt åndeløst smukke billeder."

Berlingske Tidende
"...er i det hele taget smuk, tænksom, bevægende og i grunden det sci fi-drama, jeg altid har drømt om at se, og demonstrerer desuden det vilde spænd, der er i Villeneuves filmiske begavelse."

Weekendavisen
"Denis Villeneuve har skabt hårdfør spænding i 'Polytechnique', 'Incendies', 'Prisoners' og 'Sicario'. Her springer han ud som en visionær filmskaber."

Information
"... et mageløst og livsbekræftende science fiction-drama, der smukt og poetisk fortæller om værdien af at lære at kommunikere ordentligt med hinanden."

Ekstra Bladet
"Ikke mindst en serie spektakulære billeder samt en blændende præstation fra Amy Adams. Mon ikke der er Oscar-nominering i vente her?"

B.T.
"takket være et krystalklart overblik og fantastiske skuespillere holder instruktør Denis Villeneuve tungen lige i munden og samtlige bolde i luften. Det ufattelige bliver fatteligt.
Og ' Arrival' forløses som en fantastisk og samtidig dybt menneskelig symfoni."

Cinemazone
"På trods af alle sine kvaliteter indtager Arrival alligevel ikke helt plads blandt genrens hovedværker. Sidste halvdel af filmen inddrager nogle lidt unødvendige konfliktelementer, og afslutningens ellers vellykkede og følelsesladede afsløring landede aldrig helt i mellemgulvet hos mig."

Ekko
"... uafrystelig, både filosofisk og på et personligt plan. Som de bedste film i genren fortæller den en gedigen spændingshistorie, samtidig med at den fremsætter tankevækkende betragtninger om menneskeheden."

Brugere

31/12 03:30Close Encounters of the Linguistic Kind
Efter at 12 fremmede rumskibe ankommer forskellige steder på Jorden, bliver en professor i lingvistik rekrutteret til at lede forsøget på at kommunikere med rumvæsenerne i det af skibene, som hænger over USA.

Canadiske Denis Villeneuve imponerede med stærke krimithrillere som sine to første Hollywood-film, men her skifter han spor til science fiction. Med ét af genrens store klassiske temaer, nemlig det første møde med væsener fra en anden planet, her i et setup, som minder meget om Spielbergs "Close Encounters of the Third Kind": Rumvæsenerne ankommer ud af det blå, og vi må prøve at finde en måde at tale med dem på.

Det er udgangspunktet for en sci-fi-historie i klassisk hardcore-stil, hvor ét af de centrale temaer naturligvis er kommunikation. Både med spørgsmålet om, hvad de he...

17/12 08:38Blændende filmkunst. 7
Jeg hylder konstruktionen i Denis Villeneuve's flotte film. Den er modig, den er nytænkende - og den er visuelt flot.

Det er modigt, og genialt at trække spændingen i mødet med vores aliens til det absolut yderste. Jeg sad med tilbageholdt åndedræt og ventede i gysende spænding, lige som alle andre. I det hele taget er det imponerende at skabe en så intens oplevelse - som samtidig er facinerende og skræmmende.

Fantasien i hvordan disse fremmede så ud, udmønter sig genialt - lige som det fantastiske sprog, som er opfundet til filmen.

Når det er sagt, så synes jeg at det skæmmer filmen at den samtidig prøver at være politisk - og da vi når til konklusionen, så har jeg samme problem som jeg har med Kubrick's Rumrejsen år 2001 og Nolan's Inception.

Det er ikke andet end fantasifu...

07/12 12:47I Fear the Aliens, Even When they Bear Gifts 5
Villeneuve har gjort det igen. Efter et hattrick + 1 med Incendies, Enemy, Prisoners og Sicario, står vi nu med Arrival. En film, der tager en noget mere sober og cerebral tillgang til vores kontakt med liv fra rummet. Hvor en film som Interstellar var et flot, men også lidt for insisterende og påståeligt, stykke hard sci-fi, er Arrival mere i kontakt med vores (læs; mine) følelser og udfolder et plot, hvor universelle temaer som den menneskelige natur, kærlighed og eksistentialisme er pakket ind i en gennemtænkt og fascinerende historie om vores møde med det fremmede og de lingvistiske udfordringer dette medfører.

Sammen med klipper Joe Walker, holder Villeneuve en noget nær perfekt balance mellem tankevækkende filosofi og hardcore suspense, når vores hovedpersoner (og verden) konfro...


Fakta

Medvirkende
Dr. Louise Banks Amy Adams
Ian Donnelly Jeremy Renner
Oberst Weber Forest Whitaker
Agent Halpern Michael Stuhlbarg
Kaptajn Marks Mark O'Brien
General Shang Tzi Ma
Menig Miller Max Walker
Hannah som 8-årig Abigail Pniowsky
Hannah som 6-årig Jadyn Malon
Hannah som 12-årig Julia Scarlett Dan
Bag kameraet
Instruktion Denis Villeneuve
Produktion Dan Levine, Shawn Levy, David Linde, Karen Lunder, Aaron Ryder
Manuskript Eric Heisserer, Ted Chiang
Fotografi Bradford Young
Klip Joe Walker
Scenografi Patrice Vermette
Musik Jóhann Jóhannsson
Genrer og relationer
Genre Drama, Science Fiction, Thriller
Nøgleord Rumvæsner
Premieredatoer
Biograf 01.12.2016
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2016
Spilletid 116 min.
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Selskab 21 Laps Entertainment, FilmNation Entertainment, Lava Bear Films
Biodistributør United International Pictures

Se også...