Species

I 1974 sender amerikanske videnskabsmænd et signal ud i rummet. Det indeholder oplysninger om Jorden og dens indbyggere - menneskene. 20 år senere bliver signalet besvaret. Svaret indeholder en instruktion i, hvorledes man kombinerer et menneskes DNA-struktur med en fremmed - fra rummet. I al hemmelighed påbegyndes eksperimentet, men kan det forblive under menneskenes kontrol - eller vil det fremmede få overtaget? © Scope

Produktionsår 1995
Genre Action, Science Fiction
Instruktør Roger Donaldson
Medvirkende Ben Kingsley, Michael Madsen, Forest Whitaker, Alfred Molina
Spilletid 108 min.
Biopremiere 10.11.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Forest Whitaker

Forest Whitaker var fænomenal som Charlie Parker i Eastwoods 'Bird' (1988). Mange vil sikkert også huske ham som den tilfangetagne soldat i Jordans 'The Crying Game' (1992) - eller hvad med Cameron Crowes ungdomsfilm 'Øl, fis og rockmusik' (1982) fra dengang, der var oversættere til? Bjørnen med det søvnige venstre øje har i godt 20 år formåe...

Anmeldere

Scope
En død sild

De har den bedste monster-designer og den rigtige computergrafik - men hvor er uhyggen?

Jeg sætter mig godt til rette i biografsædet. Det eneste jeg ved om filmen er, at det er en science fiction-vrøvlehistorie med et monster, der spreder skræk og rædsel. Det er heldigvis lige noget for mig, tænker jeg, mens jeg tager et godt greb i armlænene og nervøst glæder mig til at blive rigtig godt og grundigt forskrækket.

Lyset dæmpes, det ildevarslende soundtrack og titelsekvensen er i gang. Det navn, der springer i øjnene er H. R. Giger - krediteret som "Sil" designer. Det var jo ham, der designede de der ulækre, slimede monstre i "Alien"-filmene, husker jeg, og selv om jeg ikke ved, hvad en "Sil" er, så har jeg en fornemmelse af, at den nok skal blive et behageligt ubehageligt bekendtskab.

I et stort laboratorium går nogle mænd rundt i hvide beskyttelsesdragter og gasmasker. De ordner et eller andet med et stort glasbur. En lille pige, som er meget ulykkelig og ked af det, er spærret inde i buret. Med tårer i øjnene kigger hun op på Ben Kingsley, som i filmens anledning er blevet videnskabsmand og chef for foretagendet. Gennem de mange lag af panserglas ser jeg sammen med pigen, at også Kingsley må knibe en tåre fra sin overvågningspost. Hvorfor er pigen spærret inde, hvorfor græder de begge to, og hvad foregår der i det hele taget? - det er faktisk ret spændende, synes jeg...

Lidt senere finder jeg ud af, at der er noget, der er gået helt galt. Kingsley har været nødt til at tilkalde en flok specialister. Den tæller blandt andet Michael Madsen og Forest Whitaker. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt Madsen blot spiller en rolle, eller han rent faktisk er en kold og kynisk "terminator"? - Whitaker er i hvert fald en stor, godmodig fyr med hjertet på rette sted - og i filmen er han også synsk. Deres opgave lyder noget i retning af "seek and destroy", og byttet er "Sil", som spilles af debutanten og modellen Natasha Henstridge. Og hun er da bestemt en "sild", synes jeg.

Sil søger mage
Mens "Sil" jages af Kingsley og co., er hun er også selv på jagt. Nemlig efter en mage, som kan befrugte hende og blive stamfar til en ny slægt af små "Sil"-børn. Så jeg ser "Sil" fløjte rundt på diskoteker, hvor hun samler mænd op, så det er en lyst. Og ja, der er rigeligt af blødt belyst og velproduceret lir, hvis man er til den slags. Der er dog den lille hage ved det, at "Sil" har en uvane med at blive lidt for voldsom og udnytte sin medfødte evne til at skifte ham - til et eksklusivt Giger-design. Det er ikke lige noget, mændene tænder på - faktisk efterlader det dem ret kolde. Det går dog også lidt ud over "Sil" selv - hun får ikke rigtig, hvad hun kommer for, om jeg så må sige.

Men nu begynder jeg så småt at irritere mig over filmens platte spekulation i sex-scener, der uden elegance prøver at spille på mænds angst for dominerende kvinder - "Sil" er jo lidt af en "man-eater". Og hvad er det egentlig for en detektivhistorie, hvor detektiverne ikke rigtig laver andet end at dukke op - for sent - på gerningsstederne. De burde lægge smarte planer, regne ting ud og sådan noget, synes jeg. Men nej, der sker ikke andet end at Forest Whitaker en gang i mellem får en eller anden himmelsk åbenbaring, og så tager de alle sammen et nyt sted hen og kommer - for sent.

Så, endelig - nu sker der noget. "Sil" er blevet befrugtet, og hun flygter ned i kloakerne. Hele banden efter hende - fedt nok, tænker jeg, en mørk labyrint af våde kloakrør og nogle bundløse vandgrave: Måske kan jeg alligevel få stof til nogle paranoide og klaustrofobiske mareridt i nat.
Joh, der er lidt special effects, der er et enkelt mord, der er flammekastere og væltede perspektiver, men der er ikke rigtig noget ved det. Det er alt sammen set før og bedre - ikke engang monstret er ordentligt uhyggeligt, og det er da alligevel utroligt med alle de penge og al den computergrafik. Jeg kommer til at tænke på, at også i "Judge Dredd" er computerne med til at dræbe en i forvejen halvdød film. Måske skulle Hollywood skrotte noget af maskinparken og satse mere på papmaché-produktudviklingen...

Nå, filmen er færdig. Monstret blev vistnok dræbt. Det blev mine spændte forventninger også.

Brugere

21/07-03Kan ses en gang......
Anonym
......også heller ikke mere.

11/01-03Please Take Me, Dear Alien
Anonym
En genetisk formel opfanges fra verdensrummet, og ud fra den skabes en kloning, som er en mellemting af et menneske og et rumvæsen. Denne sære skabning flygter, og viser sig at være yderst dødbringende, den må stoppes.

Lettere kedelig og ikke altid lige logisk sci-fic gyser. Monstret er godt lavet, men gysene er forudsigelige og mekaniske, og plottet er alt for klichefyldt til at man virkelig føler sig skræmt, mens den sløve historie ikke hjælper. Først hen mod slutningen kommer der lidt gang i det apatiske manuskript, men der er det for sent, og stadig alt for forudsigeligt til at man rigtigt gider det.

Henstridge er en flot og velskabt pige, men hun kan ikke spille.

22/11-02De onde vender tilbage.....
Anonym
Endnu en skræmmende action science fiction film, som forholder sig nogenlunde på det middelmådige niveau.

Underholdningsmæssig er den da ok, jeg kedede mig dog aldrig, men jeg råbte godt nok heller ikke hura efter filmen.

Alt i alt en okay film, som kan ses uden det helt store.


Fakta

Medvirkende
Xavier Fitch Ben Kingsley
Preston Lennox Michael Madsen
Dan Smithson Forest Whitaker
Dr. Stephen Arden Alfred Molina
Dr. Laura Baker Marg Helgenberger
Sil Natasha Henstridge
Ung Sil Michelle Williams
Hjælper Jordan Lund
Mor Virginia Morris
Vagabond Scott McKenna
Bag kameraet
Instruktion Roger Donaldson
Produktion Dennis Feldman, Frank Mancuso Jr.
Manuskript Dennis Feldman
Fotografi Andrzej Bartkowiak
Klip Randy Thom, Conrad Buff
Scenografi John Muto
Musik Christopher Young
Genrer og relationer
Genre Action, Science Fiction
Relaterede film Species II
Premieredatoer
Biograf 10.11.1995
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 108 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 75.871
Selskab MGM (Metro-Goldwyn-Mayer)
Biodistributør United International Pictures

Se også...