Something to talk about

Da Grace (Julia Roberts) afslører sin mand (Dennis Quaid) med en anden kvinde, skrider hun til en anden form for handling, end den lille sydstatsby er vant til. For det første konfronterer hun husbond og elskerinde offentligt, og for det andet flytter hun hjem til sine forældre med sin datter. Forældrene (Robert Duvall og Gena Rowlands) forkaster hendes opførsel og Grace får kun støtte af sin fanden-i-voldske søster (Kyra Sedgwick). Det viser sig dog hurtigt, at Grace ikke er den eneste, der har oplevet utroskab, og både veninder og familiemedlemmer må tage normer og moral op til revision. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Komedie
Instruktør Lasse Hallström
Medvirkende Julia Roberts, Dennis Quaid, Robert Duvall, Gena Rowlands
Spilletid 110 min.
Biopremiere 17.11.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Lasse Hallström

(INSTRUKTØR)
Den svenske instruktør Lasse Hallström laver familievenlige film, der uvægerligt beskrives som varme, poetiske, bittersøde og underfundige. Efter den internationale succes med "Mit liv som hund" (1985) og et par film om børnene fra Bulderby tog han til Hollywood. Han lagde ud med det kærlige komediedrama ”Once Around” (1991), som var ...

Anmeldere

Scope
Sidespring med sirup

Endnu en amerikansk kærlighedskomedie, som ikke rigtig er noget at snakke om

Hvor er det egentlig ærgeligt at ikke-amerikanske instruktører, som laver film i USA, altid på uforklarlig vis overvældes af den amerikanske putte-nutte-ånd. Nogle tilfælde er værre end andre. Heldigvis er "Something to talk about" ikke et af de groveste eksempler. Alligevel er det særdeles tydeligt, at den svenske instruktør Lasse Hallströms ("Mit liv som hund") seneste film er en rigtig Hollywood-produktion.

Julia Roberts spiller sydstatspigen Grace, som en dag overrasker sin mand Eddie (Dennis Quaid) med en anden kvinde. Nok er Grace en pæn pige og nok plejer veninderne i den lille sydstatsby at se igennem fingre med den slags, men det kan Grace ikke. Sidespringet bliver dråben og Grace begynder at tage dele af sit liv op til revision. Hun starter med, iført natkjole, at konfrontere Dennis og elskerinden og involverer derved både den lille by og selvfølgelig sin familie, som finder hendes måde at håndtere problemet på særdeles upassende.

Den eneste, der støtter hende fuldt ud, er hendes dejlige søster Emma Rae (Kira Sedgwick), der har sat sig uden for lokalsamfundets hang til sladder og krav om pæn opførsel. Emma Rae siger, hvad de andre nøjes med at tænke. Hun fungerer som Lasse Hallströms talerør - en spinkel svensk stemme i mængder af amerikansk 'smalltalk'. Trods sit forudsigelige sirup-indsølede plot indeholder "Something to talk about" scener af høj komisk værdi. Det drejer sig om de scener, hvor aktørene - der er mange gode navne på rollelisten - for lov at underspille og hvor scenerne derfor dirrer af afdæmpet humor. Disse øjeblikke er desværre for få til at opveje mængden af forudsigeligt nuttede platheder.

Brugere

02/09-04Velspillet!
Anonym
Charmerende og romantisk lille film, og atter engang er det lykkedes svenskeren Lasse Hallström at lave en god, vedkommende og ikke mindst en velspillet film. Ja, velspillet i samtlige roller. Men på papiret har vi også de største stjerner med i denne film, og alle gør det ganske enkelt fremragende. Bedst er dog hovedrollen Julia Roberts, som altid er veloplagt. En af de bedste kvindelige skuespiller.

Historien er velfortalt, morsom, vedkommende og meget mere. Der står godt nok, at filmen er en komedie, men det er den bestemt ikke (selvom den har sine morsomme momenter). Filmen er et seriøst drama, men instruktøren havde også plads til lidt humor denne gang. Generelt er det svært at mixe seriøse elementer og humor sammen, men her slipper instruktøren med skrækken. Herlig blanding!!!

21/05-04ikke en anmeldelse
Anonym
Ville blot teste om ens dom blev beregnet med i brugergennemsnitttet, hvis man kun gav stjerner i indlægget, og ikke gav sin stemme. det kan jeg nu se det gør. Så redaktionen må meget gerne slette dette indlæg igen


Fakta

Medvirkende
Grace King Bichon Julia Roberts
Edward 'Eddie' Bichon Dennis Quaid
Wyly King Robert Duvall
Georgia King Gena Rowlands
Emma Rae King Kyra Sedgwick
Jamie Johnson Brett Cullen
Caroline Bichon Haley Aull
Hank Corrigan Muse Watson
Tante Rae Anne Shropshire
Eula Ginnie Randall
Bag kameraet
Instruktion Lasse Hallström
Produktion Anthea Sylbert, Paula Weinstein
Manuskript Callie Khouri
Fotografi Sven Nykvist
Klip Mia Goldman
Scenografi Mel Bourne
Musik Graham Preskett, Hans Zimmer
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 17.11.1995
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 110 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 59.247
Selskab Warner Bros.
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...