Mission: Impossible - Fallout

Tom Cruise

Den 14-årige Thomas Cruise Mapother IV gik fra brydning til skuespil efter en knæskade – and the rest is history, som man siger. Han slog igennem med ungdoms-komedien 'Fræk Business' (1983) og herefter etablerede den 170 centimeter høje skuespiller sig som den førende blandt det kritikerne i de tidlige 1980’ere yndede at kalde ’The Brat Pack’. ...

Anmeldere

Politiken
"...er designet til rollen som sommerblockbuster. Tempofyldt underholdning til lands, til vands og i luften og så renset for moderne unoder som koldskål med jammerklunker. Filmens producenter med Tom Cruise i spidsen kan sove roligt."

Jyllands-Posten
""Mission: Impossible"-franchisen, der startede som en tv-serie i 1966, men siden blev kendt for at være Tom Cruises helt egen stuntlegeplads, kommer til at stå tilbage som noget af det ypperste inden for sin genre, hvor blandingen mellem verdenspolitik og cirkusakrobatik, mellem højteknologiske finurligheder og analogt heltemod smelter sammen til en perfekt biografoplevelse."

Information
"Christopher McQuarrie får det optimale ud af denne legesyge, der har været en del af Mission: Impossible-universet siden begyndelsen, og han forstår at skabe en velgørende balance mellem den alvor, der trods alt skal til, når verdens fremtid er på spil, og den humor, der er så afgørende for, at det ikke skal blive alt for dystert og selvhøjtideligt."

Ekstra Bladet
"...trods det høje tempo sidder man faktisk og keder sig det meste af de 147 minutter spektaklet varer. Primært fordi 'Mission: Impossible - Fallout' når alt kommer til alt, ikke er andet og mere end et udstillingsvindue for Tom Cruises forfængelighed. Det er ærlig talt spild af vores tid."

B.T.
"Det er hæmningløst og skamløst underholdende, og spilletiden på to timer og 27 minutter er ikke et øjeblik for meget. Og så formår filmen i øvrigt elegant at fungere som selvstændigt værk, men samtidig binde tråde til de tidligere film, så det giver et ekstra lag, hvis man har set alle filmene."

Cinemazone
"Det er sjældent, at en 6’er i en filmserie er en udelt fornøjelse, men 'Mission: Impossible - Fallout' er den bedste Mission: Impossible-film – veldrejet, effektiv og pokkers underholdende."

Ekko
"Den sjette film i rækken føles som en bragende gentagelse af noget, vi har set mange gange før."

Brugere

26/11 23:49M:I Deja-vu
Impossible Missions Force kommer igen i aktion, da der er efterretninger, om at resterne af den terrororganisation, heltene stoppede i den forrige film, er i gang med at sælge tre atombomber på det sorte marked. Og det viser sig, at terroristerne går direkte efter at hævne sig på Ethan Hunt ved at få det til at se ud, som om han står bag deres forbrydelser.

Sjette omgang med Tom Cruise & co. er igen lagt i hænderne på Christopher McQuarrie, der senest pustede nyt liv i serien med "Rogue Nation". Og McQuarrie leverer altså en slags direkte fortsættelse, hvor den snedige skurk fra femmeren igen trækker i trådene. I et plot, der ikke føles helt så friskt som sidst, men tværtimod er en slags Mission: Impossible Greatest Hits. Løsgående masseødelæggelsesvåben, hævngerrige terrorister med s...

11/11 00:06Same, same, same, same, same & same
Intet nyt. En tynd historie, hvor plottet og twists kan gennemskues inden filmen er kommet rigtig i gang. Det bliver holdt oppe af action, action og mere action.

Nuvel, er det en meget flot produktion, men det er også det.

Det hele er set et million gange før...

13/08 17:24tom cruise på adrenalintur 6
Den seneste film i Mission: Impossible-serien flyder på en bølge af superlativramte anmeldelser, og det er bestemt også medrivende underholdning med nogle ganske suveræne action set-pieces, som vi her har med at gøre. Et fysisk mærkbart slagsmål på et badeværelse står som det klareste højdepunkt, men Mission: Impossible – Fallout er generelt rig på forholdsvis cgi-løse, veludtænkte og detaljerige actionscener. Den tilbagevendende instruktør Christopher McQuairre har gjort meget ud af at sammenstrikke et kringlet plot, og jeg værdsætter energien, men samtidig føles Mission: Impossible – Fallout også noget overplottet, ekspositionstung og ultimativt også overlang. Værst er dog karakterbuen for agenten i centrum, der i filmens semi-forrykte slutscene mest af alt føles som en besynderlig for...

12/08 01:51(U)muligvis den bedste i serien
Mission Impossible: Fallout er den sjette film i rækken og nok den bedste i serien.

Filmserien har ifølge mig altid været lidt hæmmet af have en snørklet handling med diverse forviklinger. Dette er også tilfældet denne gang, men jeg syntes faktisk handlingen var tilpas simpel, men samtidigt med diverse drejninger til at gøre den interessant. Actionscenerne med diverse stunts, som velnok er seriens varmærke er også fremragende. Især er kampscenen på toilettet både overrumplende, brutal og humoristisk. Jeg kunne ikke lade være med at grine i overraskelse over da Henry Cavills karakter, Walker, brutalt smider modstanderen gennem toiletspejlet. Hunt og Walker bliver i scenen portrætteret som folk, der måske nok er gode til at slås, men er stadigvæk kun mennesker, som da Tom Cruise må sidd...

01/08 13:49Det er top-sommerunderholdning!
Var til snigpremiere på ‘Fallout’ i går.

Så er sommeren for alvor skudt i gang og Mr. Cruise og Co. leverer, hands down, den bedste MI-film. Punktum. Bedre action fås ikke og slet ikke så rendyrket som her. Den ene forbløffende scene følger efter den anden og i det sidste akt er der virkelig blus under kedlerne. Holy crap!

Cruise har efterhånden patent på blockbusters og man må bare tage hatten af og bøje sig i støvet for arbejdsindsatsen. Engang var der Buster Keaton. Nu er det Tom Cruise. Sidder solidt på tronen. Resultatet viser en slående forskel på computereffekter og så the real thing. Og det førstnævnte kan rende mig et vist sted.

Teamwork har altid været en meget vigtig del af MI-film. Og sikke et teamwork! Godt skuespil fra alle involverende, der bringer filmen fremad ...

Fakta

Medvirkende
Ethan Hunt Tom Cruise
Ilsa Faust Rebecca Ferguson
August Walker Henry Cavill
Benji Dunn Simon Pegg
Alan Huntley Alec Baldwin
White Widow Vanessa Kirby
Erica Sloan Angela Bassett
Solomon Lane Sean Harris
Luther Stickell Ving Rhames
Julia Meade-Hunt Michelle Monaghan
Patrick Wes Bentley
Europæeren Caspar Phillipson
Bag kameraet
Instruktion Christopher McQuarrie
Produktion J.J. Abrams, Christopher McQuarrie, Tom Cruise, David Ellison, Dana Goldberg, Don Granger, Jake Myers
Manuskript Christopher McQuarrie
Fotografi Rob Hardy
Klip Eddie Hamilton
Scenografi Peter Wenham
Musik Lorne Balfe
Genrer og relationer
Genre Action, Adventure, Thriller
Undergenre Spion-og-agent-film
Nøgleord Agent, Baseret på tv-serie, Sequel, Seriefilm
Relaterede film Mission: Impossible 2, Mission: Impossible, Mission: Impossible 3, Mission: Impossible - Ghost Protocol, Mission: Impossible - Rogue Nation
Premieredatoer
Biograf 02.08.2018
Dvd 03.12.2018
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2018
Spilletid 147 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Biodistributør United International Pictures
Dvd-distributør Twentieth Century Fox Home Entertainment