Dobermann

Dobermann er navnet på lederen af en succesrig bande bestående af i stigende grad voldsliderlige psykopater, der i rastløs jagt på adrenalinchok og almindelig ødelæggelse driver gæk med politiet. Men et monster af en politimand har sat sig for at dræbe dem alle og især Dobermann. Det fører til skyderi og ikke så lidt blod. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Action
Instruktør Jan Kounen
Medvirkende Tchéky Karyo, Vincent Cassel, Monica Bellucci, Antoine Basler
Spilletid 105 min.
Biopremiere 10.07.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Jan Kounen

(INSTRUKTØR)
Hollandske Jan Kounen fik sin spillefilmsdebut med den fransk-producerede ultra-voldelige og energiske krimisatire 'Dobermann' (1997). Filmen vakte stor opsigt for sin amoralske skildring af vold og afstumpede figurer, der for eksempel vis ikke viger tilbage for at bruge det velansete franske filmtidsskrift 'Cahiers du Cinema' som toiletpapir...

Anmeldere

Scope
Dobermann i fri dressur

Dobermann er en hæmningsløs film uden fine fornemmelser. Larmende, brutalt effekt-jagende, fortællemæssigt tyndbenet og dybest set som et ubehageligt trip. Jan Kounens på alle måder overgearede forhold til sit materiale har sine gode sider, blandt andet et rasende tempo og en til tider suveræn visuel opfindsomhed, men det skjuler ikke, at Dobermann ret beset er en speedet hundeprut i en stroboskopisk blinkende sirene.

Dette er en kort anmeldelse af et fyrværkeri

Når Jan Kounen kører i højeste gear med eksplosioner, skuddueller, biljagter og flaksende kameraføringer er han uden tvivl i klasse med de allerbedste i genren. Der bør heller ikke herske tvivl om, at den dag han vitterligt drister sig til at fortælle noget med sit uomtvistelige visuelle talent, så kan europæisk film bryste sig af en vild slægtning til amerikanere som Coen-brødrene og Sam Raimi. Indtil da står Dobermann som et eksemplar af den filmiske misvækst kaldet "et fyrværkeri af en film". Det er noget så eksplosivt og imponerende i mørket, men ude i lyset er der ikke stort andet end en begyndende tinnitus og flimmer for øjnene tilbage.

Der findes film der med stor determination går efter at komme i bukserne på seeren (de anmeldes ikke i Scope), der findes nogle, der går efter stimulation af hjernecellerne og der findes dem, der uden at kny går efter at sætte tempoet op i seerens blodbaner og overvælde synscentrene. Dobermann kan det der med at sætte tempo og overvælde. Problemet er, at filmen på intet tidspunkt er rigtigt spændende, dertil er personerne ganske enkelt for ligegyldige i deres skematik, og det høje tempo kommer i længden til at virke forceret. Filmen rummer heller ingen sammenhængende fortælling, kun enkeltstående "hændelser" at klistre den hidsige action op på.

Overvældende er den store fascination af spektakulær vold, ligesom man overvældes af ubehag ved den samvittigshedsfulde skildring af den rablende politikommissærs psykologiske vold. Men mest overvældende er i sidste ende kedsomheden i de lange tamme perioder, hvor instruktøren helt synes at have tabt fornemmelsen for at holde liv i actionbålet.

Hvor længe holder ih! næh! og åh!?

Indrømmet, inde i mørket og bænket foran fyrværkeriet føler man sig til tider godt underholdt. Det skal Hr. Kounen ha'. Man ih'er og næh'er og åh'er. Er man af den opfattelse, at den slags er præcis, hvad en biograftur handler om, kan man med Dobermann i snoren aldrig gå helt galt i byen. Hvor længe der så går før hunden opløses i den smågrå sommeraften er en helt anden og besværlig historie om smag, behag og vindretning.

Brugere

18/01-05Grotesk action
En af de mest meningsløse og samtidig mest brutale actionfilm, jeg har set. Politiet er nøjagtig ligeså usympatisk som forbryderne, der spreder skræk og rædsel dels som bankrøvere dels som landevejsrøvere. Filmen er et fransk forsøg på at gi' de "pæne" amerikanske actionfilm baghjul. Det lykkes til fulde!

Filmen er spækket med spektakulære scener, og brutaliteten er visse steder decideret perverst udpenslende. Egentlig kan man ikke forlange ret meget mere af en actionfilm! For de fleste actionbrag ER nu engang temmelig meningsløse, og Dobermann er herligt fri for moralske løftede pegefingre og usansynlig "god" adfærd hos hovedpersonerne. De er nøjagtig ligeså afstumpede, som man ville kunne forvente at virkelige forbrydere, der lever SÅ langt ude, ville være. Dét skal filmen ha' ros f...

05/01-05fransk action
Underholdende fransk tegneserie action.

Jeg så denne film under en natfilmfestival og synes den var ganske underholdende.

Karyo og Cassel er her oppe imod hinanden og det bliver ganske underholdende og til tider grotesk.

Filmen er meget tegneserie agtig i sin stil, hvilket er med til at holde tempoet oppe. Det er ikke en film som skal tages seriøst, men ses for sanseindtrykkene og den til tider fede kameraføring.

19/03-04Dejlig Sprudlende
Anonym
Lækker Film, lav flere af dem.... lad dog være med at være så smålige og forskruede, dette er en dejlig film, der rammer hvor den skal flere gange!

06/11-03Helt enig, kedelig voldsporno!
Anonym
Filmen er langtrukken og kedelig. Der er ikke meget at hente i denne ligegyldige film, som mere prøver at gøre sig " In ", end at bygge en solid historie op. Jan Kounen prøver at være original og slagkraftig med Dobermann, men taber det hele på gulvet da historien og skuespillerne er alt for tamme. Start scenen er dog flot fotograferet samt nogle andre aktion sekvenser i filmen. Det får den dog ikke længere op end 2 stjerner.

06/11-03skyd først -og gør intet
Anonym
Ultravoldelig og ultraligegyldig. Filmen har nogle ret fede (og originale) actionscener, men den er decideret kedelig. Historien er egentlig ligegyldig, men den behandles alligevel som om den var noget specielt. Dog er det alligevel noget herligt amoralsk over denne film, da den tillader sig mere end de fleste amerikanske film gør.

30/08-03Pløk, hele filmholdet ned!!!
Anonym
Fransk lorte/actionfilm, hvor folk bare bliver pløkket ned uden grund!

Og når det er sket skal de næste pløkkes ned!

De mangler bare lige at "ordne" filmholdet for at lave sådan en gang lort!

24/02-03Voldsorgie
Anonym
En bande, hvis leder kalder sig Dobermann (Cassel), begår kup nærmest bare for sjov. Politiet, anført af den megabrutale Christini (Karyo) er kommet på sporet af dem, men hvem er egentlig værst?

Brutal, pervers og sindssyg voldelig, anderledes fransk gangsterfilm der er totalt blottet for nogen former for moral, og heldigvis. Man skal lede længe for at finde noget, der er tilsvarende ultravoldelig.

Filmen er indimellem flot iscenesat, med flere gode actionscener, men desværre forekommer handlingen meget af tiden uvedkommende og rodet. Men slutningen er god og den er der massere af gang i.

Kunst er det ikke, men kult kunne det blive.

03/12-02Bunden er nået..........
Anonym
Franske film.....hmmmm. Jeg har aldrig brudt mig om dem. Så vil jeg godt nok hellere se danske film. Min ven havde købt den på VHS, så fik jeg lov til at låne den.

En dum actionfilm med plat og enkelt handling, og skuespillet er noget af det dårligste bæ, jeg længe har set. Men så kunne man sige, at jeg havde heller ikke forventet top præstationer.

Absolut en af de dårligste film jeg har set. Der er intet at finde i denne film.


Fakta

Medvirkende
Sauveur Cristini Tchéky Karyo
Yann Le Pentec aka Dobermann Vincent Cassel
Sigøjner Nat Monica Bellucci
Moustique Antoine Basler
L'abbé Dominique Bettenfeld
Manu Romain Duris
Leo François Levantal
Sonia Stéphane Metzger
Jacky Sueur aka Pitbull Chick Ortega
Lefèvre Pascal Demolon
Bag kameraet
Instruktion Jan Kounen
Produktion Frédérique Dumas-Zajdela, Éric Névé
Manuskript Joël Houssin
Fotografi Michel Amathieu
Klip Bénédicte Brunet
Scenografi Michel Barthelemy
Musik Schyzomaniac
Genrer og relationer
Genre Action
Nøgleord Bandekriminalitet, Psykopat, Vold
Premieredatoer
Biograf 10.07.1998
Øvrige oplysninger
Land Frankrig
Produktionsår 1997
Spilletid 105 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 4.221
Selskab France 3 Cinéma
Biodistributør Scanbox

Se også...