Olsen-banden Junior

Den unge Egon har en plan. Han vil adopteres af et par rige forældre. Det lykkes for Egon at blive udvalgt, men hans nye forældre, direktør Hallandsen og doktor Rakowski, viser sig at have købt ham fra børnehjemmet til et bestemt formål. Han skal være passager i den første bemandede raket. Egon har ikke lyst til at være forsøgskanin, men han vil til gengæld gerne have fingre i den million kroner, som hans adoptivforældre betalte børnehjemmet. © Scope

Produktionsår 2001
Genre Familiefilm, Komedie
Instruktør Peter Flinth
Medvirkende Christian Stoltenberg, Jacob A. Bernit, Aksel Leth, Signe Lerche
Spilletid 85 min.
Biopremiere 14.12.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Peter Flinth

(INSTRUKTØR)
Med afgangsfilmen 'Den sidste færge' forlod Peter Flinth Den Danske Filmskoles instruktørlinie i 1993. Ud over en række reklamefilm har Flinth også arbejdet som instrukttørassistent på en række danske produktioner, heriblandt 'Walter og Carlo i Amerika' (1989) og 'Nattevagten' (1994). Den vellykkede eventyrfilm 'Ørnens øje'(1997) blev Fli...

Anmeldere

Politiken
"Men er børnene i orden, gælder det desværre, at der i de voksne roller ikke er nok at spille med. Derfor udvikler navnlig skurkeportrætterne af Hallandsen og Rakowski sig hurtigt til for lidt kød og for meget kliché. Og hermed er hele den grundlæggende ujævnhed ved 'Olsen Banden Junior' understreget. Filmen underholder habilt, men den vil for lidt."

Berlingske Tidende
"Dejligt at kunne konstatere, at 'Olsen Banden Junior' lever flot og festligt op til sin erlerække af forgængere og sågar rummer et af de mest sjove og udspekulerede Egon-indfald, som man til dato har set."

Jyllands-Posten
"Projektet er en risikabel satsning - måske ikke økonomisk, men kunstnerisk. Galt går det langtfra, men heller ikke helt godt, dog godt nok til at filmen nok skal fange og more et stort publikum af børn og barnlige sjæle, og hvem vil ikke gerne blive som barn igen?"

Ekstra Bladet
"Filmen savner lidt finish. En kuffert penge og et par ekstra optagedage havde ikke været fråds, men Peter Flinth har under alle omstændingheder sparket nyt liv i den hårdtprøvede bande og skabt en film, som vil glæde både trofaste og nye fans."

B.T.
"...lægger sig i slæbesporet efter de klassiske Olsen Banden film og er en fredsommelig familiefilm med lun opfindsomhed og ringe originalitet."

Bogart
"Når man kigger nærmere på den, er det en rigtig god idé at lave en Olsen banden junior, fordi klassikerne, de 14 tidligere, jo handlede om meget barnlige forbrydere. Der vil blive grinet, og man går glad ud af biografen, selvfølgelig i selskab med familiens børn. Det er meget deres film."

Cinemazone
"En eventuel opfølger vil ikke kunne genbruge de forklarende elementer og psykologiske referencer og vil uundgåeligt komme til at fremstå som ren udnyttelse. Man kan således kun håbe, at Nordisk Film nu lader historien om begyndelsen stå som en flot gravsten, og i øvrigt lader banden hvile i fred."

Brugere

24/06-07Børnefilm På Lavt Plan
Fredsommelig familiefilm med lun opfindsomhed og ringe originalitet.

08/02-05ikke bedre end julekalenderen
den kan selvfølgelig ikke måle sig med de rigtige olsen-bande-film. den her har en okay handling, lige til det med ''rummet'' kommer ind i billedet.
den har da også nogle gode ting, fx det med yvonne og kjeld, det er jo meget sødt og så synes jeg ellen hillingsø spiller skide godt, som en ond, fin, dame.

men jeg fatter egentlig ikke, hvorfor sådan nogle seje danske skuespillere, vil deltage i dette projekt. jeg synes ikke denne film var bedre end den julekalender, som blev vist på tv2, for nogle år tilbage. jeg synes også de drenge (fra julekalenderen) var castet bedre til rollerne, end dem i denne film.
fx synes jeg ikke nogle af drengene i filmen overbeviste mig på noget tidspunkt, og det var egentlig kun de voksen som jeg synes spillede igennem.

men lov mig, ikke flere olsen-...

07/02-05Sjov.
Filmen er meget vellavet til børn, og også de størrer er vilde med den. (De fleste da). Jeg er.

Der er mange sjove, grinagtige, og skæge scener i. Den kan måske godt blive en smule kedleig i længden. Den er faktisk overraskende hurtigt glemt, når den faktisk er god. Den kan selvføldig ikke måle sig med de 14 første, men der er underholdnong på lærredet!

15/11-04ka ikke helt huske...?
Anonym
det er godt nok længe siden jeg har set den! men så hvidt jeg kan huske er den sådan rimelig...

28/05-04Sjovt....
Anonym
Jeg synes at den er den bedste der er blevet lavet... Jeg kan godt se den to-tre gange dagligt... Men jeg synes også at der mangler lidt af den gamle bande... Der kunne godt ha' været lidt mere spændning i... Men den er god alligevel!!!

27/02-04Okay .........................
Anonym
Okaaaaaaaay film..................................
Men den R lidt langtrukken.....!!!!!

26/10-03Dansk Fuser
Anonym
Unge Egon Olsen (Leth) bliver adopteret af en rig familie, som viser sig at ville bruge ham til forsøgskanin i en bemandet rumraket. Det har han ikke tænkt sig at lægge krop til, men han vil gerne have fat i de penge som er betalt for ham.

Ikke alle de oprindelige Olsen-Bande film var lige vellykket, men langt de fleste af dem fungerede godt som morsom folkekomedie for hele familien.

Den her nye version med banden som børn, den er kun for børn og jeg skal gerne indrømme, at jeg kedede mig bravt under det meste af filmen, der indimellem også blev mig en anelse for påtrængende for at virke smart og frisk, uden rigtigt at være det.

Nuvel, det er for børn og de fleste af den størrelse vil sikkert more sig fint, som sådan fungerer den vel okay, selv om jeg har set bedre på den kon...

24/05-03FJOLSER
Anonym
Sikke en gang skod-lort. Glem det.
INGEN slår den gode gamle bande.

30/12-01En herlig oplevelse
Anonym
"Olsen Banden Junior" var for mig som voksen en herlig oplevelse da jeg som barn altid så årets sidste nye "olsen bande film" der kom i en årrække. Skuespillerne Egon, Benny og Kjeld, i juniorstørrelse, var godt spillet, og ikke mindst var humoren fin. Yvonne var godt illustreret, og selv om hendes rolle virkede overspillet umiddelbar, så kunne det jo ikke være anderledes for at gengive en Yvonne som junior. Slutscenen hvor egon møder sin far i fængsel var fra en humoristisk vinkel, der kun kunne sige "klart; Egons far har en plan".
"Skide godt gået til alle der har deltaget i denne film og skrevet manuskriptet"

28/12-01STORT!!! for de små
Anonym
Vores datter på 4½ år var helt vild med den. Hun rendte efterfølgende rundt og citerede filmen, sagde bl.a. "Skide godt Egon!" i dagevis.

Årets bedste (børne-)familiefilm, mindst to stjerner bedre end "Min søsters børn". Peter Flinth du rykker for vildt. Flere af den slags...




Fakta

Medvirkende
Benny Christian Stoltenberg
Keld Jacob A. Bernit
Egon Aksel Leth
Yvonne Signe Lerche
Hallandsen Jesper Langberg
Doktor Rakowski Ellen Hillingsø
Inge-Margrethe Kristina Stojanovic
Unge Holm Henrik Lykkegaard
Jensen Claus Bue
Forstander Claus Ryskjær
Major Schröder Ole Thestrup
Skraldemand Lasse Lunderskov
Portvagt Kristian Halken
Bag kameraet
Instruktion Peter Flinth
Produktion Thomas Heinesen
Manuskript Anne-Marie Olesen, Lars Mering, Nikolaj Scherfig
Klip Ghita Beckendorff
Scenografi Thomas Ravn, Bent Fabricius-Bjerre
Musik Bent Fabricius Bjerre
Genrer og relationer
Genre Familiefilm, Komedie
Nøgleord Olsen-banden, Prequel
Relaterede film Olsen-banden
Premieredatoer
Biograf 14.12.2001
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2001
Spilletid 85 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 194.948
Selskab Nordisk Film
Biodistributør Nordisk Film

Se også...