Troldmanden fra Oz (The Wizard of Oz)

Da en tornado rammer Kansas, bliver den forældreløse Dorothy blæst til det farvestrålende land Oz. En god fe råder hende til at tage til Smaragdbyen, hvor Troldmanden måske kan hjælpe hende. På vejen bliver hun venner med et fugleskræmsel, der er dummere end vådt bølgepap, en blikmand, der ikke har noget hjerte og en løve, der mangler mod. Troldmanden beder dem om at få fat i den onde fes kost. © Scope

Produktionsår 1939
Genre Adventure, Familiefilm, Musical
Instruktør Victor Fleming
Medvirkende Judy Garland, Frank Morgan, Ray Bolger, Bert Lahr
Spilletid 101 min.
Biopremiere
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Politiken
"For unge og gamle – måske især for gamle? – en prægtig julepakke i farvestrålende indpakning."

Berlingske
"...stadig en fantastisk film-oplevelse, der vil fryde alle fra børnefamilier til forskere i filmhistorie."

Jyllands-Posten
"Det, der slår én mest ved glædeligt gensyn med ”Troldmanden fra Oz”, er, hvor morsom den er. Filmen er midt i den herligt naive falden-på-halen-komik fyldt med seriøst sjove replikker."

Cinemazone
"Jo, der skal være utrolige elementer til at fascinere ungerne, men her er det lidt som at servere dem en slikkepind overhældt med sukker, honning og sirup: Lidt for tykt og lidt for klamt."

Scope
Anmeldelse af DVD-udgave:

Over regnbuen

Det er kun i den engelsktalende del af verden, at Frank L. Baums mange bøger om Dorothy fra tornadostaten Kansas og hendes oplevelser i den parallelle virkelighed, som ligger over regnbuen i landet Oz, hører til barndommens uomgængelige klassikere. Victor Flemings filmatisering, "Troldmanden fra Oz" fra 1939 - den med Judy Garland som Dorothy, Harold Arlen og E.Y. Harburgs "Over the Rainbow", hunden Toto, de mærkeligt mareridtsagtige munchkins, samt naturligvis Blikmanden, Løven og Fugleskræmslet, der slår hinanden følge og drager ad vejen med de gule sten mod Emerald City - hører til gengæld til højtidsfavoritterne i det meste af verden.


Den overdådige studiemusical, hvis vej til lærredet var endnu mere snoet end selve the yellow brick road, indgik i det bibliotek, som Ted Turner overtog en bloc, da han købte MGM-lageret og samtidig søsatte tv-kanalen TNT, der siden er blevet til TCM, dvs. Turner Classic Movies. Turner bekostede en gennemgribende restaurering i forbindelse med filmens 40 års jubilæum, og hen ad vejen har man indsat en række af de scener og sangnumre, som oprindelig blev klippet ud for at nedbringe spilletiden. Her er altså en klassiker, som bliver længere og længere, og også til den overdådige DVD-udgave af klassikeren har man fundet nye fraklip.


Farverne kommer endelig til deres fulde ret i den digitale kopi, og skarpheden er optimal. Aldrig har de mandshøje plasticblomster i ankomstscenen glinset så syntetisk og livagtigt. Ekstramaterialet omfatter et timelangt dokumentarprogram, som blev sendt i amerikansk tv, da filmen fyldte 40 år. Der er mulighed for at høre musikken alene, uden dialogen, og et særskilt hæfte om sangene er vedlagt. Filmen fås i ordinærudgave til 270 kroner, men deluxeudgaven er lagt i en stor grøn box sammen med fire originale lobby cards og en kopi af manuskriptet. Hårde sjæle, som hverken tænder på Oz eller Garland, vil opfatte udgivelsen som en forgyldt overflødighed, men det er kræs for filmens elskere.

Bo Green Jensen, November, 1999

Brugere

11/12-08Lille gave i flot indpakning
Jo - filmen har flotte farver, er optaget i imponerende kulisser og er egentlig ganske underholdende med dens slapstickkomik og til tider sjove replikker.
Det rokker dog ikke ved, at filmen bevidst er gjort yderst tandløs med klichepræget tematik, komplet forudsigelighed og groft overspil, som det desværre alt for ofte ses i musicals.

Alt dette kan de flotte farver desværre ikke retfærdiggøre.

17/08-08The Clock på TCM
SPOILERS

TCM viser i øjeblikket Vincente Minnellis The Clock med Judy Garland (en af de få film hun ikke synger i). Se den omgående! (De blev i øvrigt forlovet efter optagelserne og gift senere samme år!). Dengang kunne de sgu lave film, det var før method actingen gjorde skuespillet for kunstigt ægte. Det er en af Judy Garlands helt store roller og hun spiller med en sårbarhed og ægte ægthed, som kun Ingrid Bergman kan matche. Især hendes frustrationer virker så ægte.

Filmen er en lang elegant leg med tiden. Joe er soldat med to døgns orlov i New York, hvorunder han møder Alice. De forelsker sig, taler straks løst om ægteskab grundet situationen, men i en gribende scene bliver de væk fra hinanden i subwayen, uden at kende hinandens fulde navne, og da de endelig kommer på at gå ti...

10/01-08Uomgængelig - men vi er også kommet videre. 2
Når en film er omgærdet af så megen ros & status som en Citizen Kane eller en Wizard of Oz, kan det være svært ikke at blive en anelse skuffet når man endelig får den set.

Selvfølgelig er den et mesterværk, & blandt de allertidligste pionerer i genren "Fantasy på film": den ungdommelige helt/heltindes rejse til en parallel verden, som han/hun griber ind i & bliver voksen dermed. Alice in Wonderland, Harry Potter, The Hobbit & Lord of the Rings (hvor heltene, Baggins far & søn, dog allerede befinder sig i den "parallelle" eventyrverden), Narnia, Stardust, Arthur & Minimoyserne - med mange flere.

Desværre kan man i ingen film - & da slet ikke i Fantasy genren - underkende effekternes betydning. & disse er - i nærværende film fra 1939 - temmelig bedagede. Det er selve handlingsforløbe...

13/12-02Den fantastiske klassiker!!
Anonym
Min ynglings klassiker af dem alle:

Historien om Dorothy og hendes hund Toto fra Kansas er ubestridt en af de mest vidunderlige musicals der nogensinde er lavet.

Dorothy som bor på landet med sin moster og onkel er en dagdrømmer der tit ønsker sig væk fra den lille bondeby Kansas. En dag befinder de sig i en voldsom storm hvorefter Dorothy og Toto bliver "blæst" til Oz, hvor de møder "velkendte" ansigter fra kansas, denne gang dog bare i form af nogle nye spetakulære væsner: Fugleskræmselt uden hjerne, Løven uden mod og Tinmanden uden et hjerte. De begiver sig mod troldemanden der bor i Emerald City for han er den eneste der kan hjælpe Dorothy og hendes nye venner. Men under idyllen lurer faren: den onde heks er efter dem!!!

En fantastisk historie om venskab fyldt med magi og vi...

12/12-02Undskyld, Hvor Ligger Kansas?
Anonym
Fantasifuld og underholdende eventyrlig musical, med den dejlige sangklassiker 'Somewhere Over The Rainbow'.

Starter i S/H og slår over i datidens smukkeste farver, og med effekter der var så langt forud for sin tid, at de stadig tåler at blive set.

En ægte amerikansk klassiker og en herlig lille filmperle der kan ses igen og igen.

Fakta

Medvirkende
Dorothy Gale Judy Garland
Troldmanden Frank Morgan
Fugleskræmsel Ray Bolger
Zeke Bert Lahr
Glinda, den gode fe fra nord Billie Burke
Frk Almira Gulch, den onde fe fra vest Margaret Hamilton
Onkel Henry Charley Grapewin
Tante Emily Clara Blandick
Nikko, abe Pat Walshe
Bag kameraet
Instruktion Victor Fleming
Produktion Mervyn LeRoy
Manuskript Noel Langley, Florence Ryerson, Edgar Allan Wolf
Fotografi Harold Rosson
Klip Blanche Sewell
Musik Herbert Strothart, Harold Arlen
Genrer og relationer
Genre Adventure, Familiefilm, Musical
Relaterede film Oz - The Great and Powerful - 3 D, Oz - The Great and Powerful - 2 D, Hotel Rainbow
Premieredatoer
Repremiere 25.12.2007
Dvd 02.02.1970
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1939
Spilletid 101 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 1.430
Selskab MGM (Metro-Goldwyn-Mayer)
Biodistributør Miracle Film

Se også...