Brother

Yamanoto tager fra Japan til USA efter at have været involveret i en bandekrig. Sammen med sin halvbror Ken og hans afroamerikanske partner Denny bliver han involveret i narkohandel. Yamanoto er en hård hund og får hurtigt sat skik på sin brors forretning og snart opstår en regulær krig med den etablerede mafia. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Krimi, Thriller
Instruktør Takeshi Kitano
Medvirkende Takeshi Kitano, Omar Epps, Kuroudo Maki, Masaya Kato
Spilletid 114 min.
Biopremiere 25.12.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Takeshi Kitano

(INSTRUKTØR)
Takeshi Kitano lærte at danse og synge og gøre andre klovnerier af den berømte komiker Senzaburo Fukami. Han afprøvede sine talenter på en natklub, inden han fik stor succes på tv som den ene del af duoen "The Two Beat" i begyndelsen af 1970'erne. Siden har ”Beat” Kitano etableret sig som en af Japans største og mest alsidige medieper...

Anmeldere

Politiken
"En raffineret men også forudroligende tom gestus af en bloddryppende gangsterfilm."

Jyllands-Posten
"...selvom instruktøren i lange stræk forbliver tro overfor sine idiosynkrasier, hører "Brother" ikke til instruktørens vægtigste indsatser."

Weekendavisen
"Vi bliver også i denne omgang grebet af karakteren, som han spiller med vanlig hårdkogt uudgrundelighed, seje hjulben, sorte briller og fuldkommen uforudsigelige tics i et ansigt, der ligner noget som nogen har trådt og bidt i."

B.T.
"'Brother' er ærlig talt en ubehagelig affære, og først til sidst begynder filmens titel at give mening. Det gør volden dog aldrig."

Cinemazone
"Brother bliver hurtigt en meget voldelig film, men med Kitanos underspillede humor, ikke mindst når han trækker de rå gangstere ned på børne-niveau med afbrydende boldlege, er han i stand til at give sine film en forunderlig balance mellem alvor og ironi."

Brugere

27/01-13En Verden Udenfor
Spoilers,

Kitano er et unikt filmisk geni. Og Brother er et af hans meget helstøbte værker. Han kan noget med ganstergenren, hans foretrukne genre, som uden problemer matcher både Tarantinos kitsch og Scorseses realisme - de førende, kunstneriske amerikanske gangsterinstruktører - og han er mere ægte end den første, og mere filmisk end den anden. Hos Kitano er det en deadpan-stil, skabt af hans baggrund som stand-up komiker, der særligt i Brother fortæller hans melankolske hymner til gangsterverdenens fortabte sjæle, svøbt i de bedste billeder og soundtracks, mens galgenhumoristiske jokes flasher forbi en masse.

Intet er overladt til tilfældighederne i denne bittersøde fortælling. Hovedpersonens flugt fra Tokyo (ovenikøbet i et utydeligt flashback), hvor jorden brænder under ham, t...

18/01-05Kold og stenhård action
Takeshi Kitano gi'r den hér endnu engáng som hårdtslående og skarptskydende mand med stenansigt. Men i modsætning til succesen "Hana-bi", savnes den poetiske dimension, der gjorde forgængeren til noget mere meningsfyldt og mystisk. Denne film forsøger at skildre forløbet af et bandeopgør mellem japanere og italienere i Los Angeles. Men derudover handler filmen ikke om ret meget.

Ser man filmen som action-fan bør man ikke egentlig kunne blive skuffet. Tværtimod. Filmen er nemlig gennemsyret af den iskolde og mekaniske stemning, som må formodes at herske i virkelighedens bande- og gangstermiljøer. Der er ingen decideret sympatiske personer i filmen. Enten er de meget naive og afstumpede, eller også er de iskolde og beregnende.

Kitanos figur hører selv til den sidste gruppe, omend han...

07/01-05Hvor er historien?
Sjældent har jeg set en film med så lidt dialog og egentlig historie. I stilen minder den meget om Hana-bi, som jeg heller ikke er vildt begejstret for. Der er stemningsbilleder i overflod og en for mig forfejlet underlægningsmusik - Det er som om Takeshi tror, at bare han viser sin "coole" karakter i lange stilscener og tilsættter en masse vold, at så er succesen hjemme. Den er for mig en anderledes actionfilm, men den fængede aldrig an.
Jeg kan dog stærkt anbefale Zatoichi - den blinde samurai, som jeg blev fantastisk underholdt og som også var grunden til, at jeg begyndte at udforske Takeshis film...

03/01-02Tynd kop te...
Anonym
..."Brother" er den dårligste film, jeg har set i meget lang tid. Selve historien er sådan set blot middelmådig, men personskildringen er så godt som ikke-tilstedeværende. Pludeselig bliver to fremmede mænd til blodbrødre, fordi de har spillet lidt basketball sammen osv. Jeg er dybt skuffet - "Hana Bi" står for mig som en af de bedste film i 1997, men det her kan Kitano altså ikke være bekendt.


Fakta

Medvirkende
Yamamoto Takeshi Kitano
Denny Omar Epps
Ken Kuroudo Maki
Shirase Masaya Kato
Kato Susumu Terajima
Jay Royale Watkins
Mo Lombardo Boyar
Harada Ren Osugi
Ishihara Ryo Ishibashi
Sugimoto James Shigeta
Latifa Tatyana Ali
Politikommissær Makolo Ohtake
Bag kameraet
Instruktion Takeshi Kitano
Produktion Masayuki Mori, Jeremy Thomas
Manuskript Takeshi Kitano
Fotografi Katsumi Yanagishima
Klip Takeshi Kitano
Scenografi Norihiro Isoda
Musik Jô Hisaishi
Genrer og relationer
Genre Krimi, Thriller
Premieredatoer
Biograf 25.12.2001
Dvd 20.08.2001
Øvrige oplysninger
Land Frankrig, USA, Japan, Storbritannien
Produktionsår 2000
Spilletid 114 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 2.669
Selskab Channel Four Films, Bac Films, Recorded Pictures Company, Little Brother, Kitano Office
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...