*Spoilers*

Erich von Stroheims mest vellykket film som instruktør er i mine øjne denne perle fra 1925. Det er bestemt ikke en af filmhistoriens mest kendte værker, men det gør ikke filmen ringere.

Filmen er baseret på Frank Norris´ bog af samme navn, men selvom von Stroheim plotmæssigt følger romanen, udviser instruktøren gennemsalgskraftige kunstneriske forbedringer.

Vi har faktisk med et filmmesterværk at gøre, som accentuere instruktørens allerbedste sider. Skildringen af grådighed og korruption er fantastisk! Fortællestilen er håndgribelig og fysisk betonet, hvilket ikke kun bevirker en intimitet med filmpersonerne, men i særdeleshed viser grufuldheden og hjælpesløsheden, som præger det menneskelige væsen.

Symbolerne i filmen er mange og benyttes med elegance. Et eksempel...