Big Daddy

Sonny Koufaxs kæreste synes, han er for useriøs. Og i et panisk forsøg på at bevise det modsatte adopterer Sonny et barn. Men det er allerede for sent at redde det skrantende forhold, og Sonny står nu med ansvaret for en femårig dreng, hvilket synes at være en - om muligt - endnu mere besværlig opgave end at holde sammen på kærligheden. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Komedie
Instruktør Dennis Dugan
Medvirkende Adam Sandler, Joey Lauren Adams, Jon Stewart, Cole Sprouse
Spilletid 93 min.
Biopremiere 08.10.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Adam Sandler

Adam Sandler indledte sin karriere som stand up-komiker i Boston og fik hurtig en rolle som Theos ven Smitty i sitcom'en 'Cosby & Co' (1984-92). I 1990 blev han hyret til at skrive for 'Saturday Night Live', og året efter begyndte han at optræde i samme show. Sandler fik sin første store filmrolle i komedien 'Airheads' (1994) og har siden haft...

Anmeldere

Scope
Farmand er den bedste i verden

"Big Daddy" er en dramakomedie, der handler om forholdet mellem far og søn. Om at tage ansvar og om at være der for hinanden. Men historien kløjes i klicheer og overrasker ikke på noget tidspunkt.

Sonny Koufax (Adam Sandler) har en kæreste, Vanessa (Kristy Swanson). Men kun i ti minutter. Hun er nemlig dødtræt af sin bedre halvdel og suser kort efter filmens start til forstaden Syracuse for at finde sig selv. Sonny bliver efterladt i New Yorker-lejligheden, som han deler med sin ven, Kevin (Jon Stewart). Som Kevin er Sonny uddannet jurist. Men i modsætning til sin gode ven - der som praktiserende advokat er på vej til Kina på forretningsrejse og netop har friet til sin kæreste gennem en del år, Corinne (Leslie Mann) - arbejder Sonny deltid ved en broklap. Han sover længe. Og spiser kun færdige retter, der bliver bragt lige til døren.

Vanessa vil have børn, og Sonny vil se sport i tv. I panik over hendes beslutning om, at de ikke skal ses, forsøger han at adoptere Kevins femårige søn, Julian (Cole og Dylan Sprouse), der pludselig står på dørtrinnet til lejligheden. Det er imidlertid sværere at være familiefar, end Sonny først regner med. Og oven i købet giver det ikke bonus i form af Vanessas beundring og tilgivelse. Han opgiver derfor "Projekt Far". Men på det grå kontor hos de sociale myndigheder vækker drengen faderfølelserne til live igen. Sonny beholder Julian, og et forrygende liv udfolder sig for "far" og søn. Sonny øser af sin livserfaring - om sport, om mad, om kvinder osv. Og Julian har det herligt med Sonnys venner, blandt andre den søde, men noget dumme fyr (Rob Schneider), der jævnligt leverer fast-food til Sonny.

Alting har imidlertid en ende. De sociale myndigheder opdager, at Sonny ikke er Julians rigtige far og henter ungen. Men Sonny har oplevet glæden ved at tage ansvar for et barn, han har mødt en dejlig kæreste, Leyla (Joey Lauren Adams) ved Julians hjælp og er slet ikke indstillet på at miste Julian.

Lige børn leger bedst
Det er altid en satsning at gå i biffen og se film med børn i hovedroller. Tvillingeparret, der deler rollen som den femårige Julian, klarer det imidlertid ret godt. Måske fordi de er så afsindig nuttede. Men især amerikanske komedier med børn bliver ofte enormt anstrengte. Forholdet mellem far og barn er økset ud i pap, så man ikke er i tvivl om, hvornår vi elsker hinanden, er kede af det eller bare keder os. Og Dennis Dugans nye film, "Big Daddy" er ingen undtagelse. Derfor bliver det dødsygt at se filmen, selv om den ind i mellem har sine morsomme øjeblikke - ene og alene på grund af Adam Sandler. Det er bare ærgerligt, at det er komplet umuligt at komme i tanke om de gode stunder, så snart man er ude af biografmørket.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at hvis undertegnede havde castet "Big Daddy", så havde Joey Lauren Adams aldrig fået en rolle. Den pattede stemme og anstrengende kælenhed ville ikke en gang kunne give hende en rolle som statist i et fodgængerfelt en kilometer i baggrunden. Til trods for det, har hun dog lige fået en Golden Globe for sin rolle i filmen "Chasing Amy", der er instrueret af Kevin Smith. Temaet i "Big Daddy" er behandlet før, men bedre. "Hele den pukkelryggede familie" (Parenthood, 89) af Ron Howard er bare et eksempel - og oven i købet et eksempel på en film, hvor Dennis Dugan selv spillede med. Der er dog både mulighed for nogle gode grin og for at fælde en tåre. Så har du en halvtredser og to timer i overskud, kan du godt gå ind og se den.

Brugere

19/03-04sød og sjov..
Anonym
synes det er en hylende morsom film.. ham drengen er da bare for kær......
en af de bedste sandler film......!

19/09-03Sorry, men...
Anonym
endnu en mislykket Sandler-komedie...

31/08-03Rigtig god film
Anonym
Jeg synes at filmen har nogle utrolig gode budskaber, som burde appelere til alle. Den viser at man ikke skal sætte folk i bås, for alle har noget godt i sig, og kan ændre sig til det bedre.
Meget dygtig præstation af drengen i filmen!!

17/11-02Fin familie komedie......
Anonym
En super underholdende familie-komedie med mange sjove episoder mellem Sandler og knægten. Sandler spiller altid den sympatiske dreng, og han gør det fint.

17/11-02Kan Sandler Spille?
Anonym
Tvivlsom komedie som er en af Sandlers de bedre, der er faktisk et par gode grin og historien virker mere gennemarbejdet end ellers.

Men når det er sagt, så er Sandler stadig en forfærdelig kedelig komiker (ifølge mig) og en endnu værre skuespiller (selv om der går rygter om, at han skulle kunne spille?). Man må undres over, at han er en af Hollywoods bedst betalte p.t. Men det siger lidt om Hollywood og deres syn på filmkunsten.

Men en komedie af den tynde slags, uden de store visioner eller gode ideer. Måske aldrig rigtig kedelig, men heller aldrig rigtig sjov.


Fakta

Medvirkende
Sonny Koufax Adam Sandler
Layla Maloney Joey Lauren Adams
Kevin Gerrity Jon Stewart
Julian "Frankenstein" McGrath-Gerrity Cole Sprouse
Julian "Frankenstein" McGrath-Gerrity Dylan Sprouse
Arthur Brooks Josh Mostel
Corinne Maloney Leslie Mann
Phillip 'Phil' D'Amato Allen Covert
Bud Rob Schneider
Vanessa Kristy Swanson
Hjemløs Steve Buscemi
Bag kameraet
Instruktion Dennis Dugan
Produktion Sidney Ganis, Jack Giarraputo
Manuskript Steve Franks, Tim Herlihy, Adam Sandler
Fotografi Theo van de Sande
Klip Jeff Gourson
Scenografi Perry Andelin Blake
Musik Teddy Castellucci
Genrer og relationer
Genre Komedie
Undergenre Slapstick
Nøgleord Adoption, Ungkarl
Premieredatoer
Biograf 08.10.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 93 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 64.161
Selskab Jack Giarraputo Productions

Se også...