Rushmore

15-årige Max Fischer går i 10. klasse på privatskolen Rushmore. Han er kreativ og energisk, når det gælder fritidsaktiviteter, men har så svært ved at leve op til skolens boglige krav, at han jævnligt trues med udsmidning. En dag bliver Max kær i lærerinden Miss Cross, men det samme gør Max’ midaldrende ven, millionæren Mr. Blume. Konflikten får Max til at tage sit liv op til overvejelse og se nogle ubehagelige sandheder i øjnene. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Komedie
Instruktør Wes Anderson
Medvirkende Jason Schwartzman, Bill Murray, Olivia Williams, Seymour Cassel
Spilletid 93 min.
Biopremiere
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Wes Anderson

(INSTRUKTØR)
Skæve komedier med outsidere og excentrikere, der har svært ved at finde deres rette plads og finde afløb for deres energi og kreative kræfter – det finder man i Wes Andersons film. Allerede med sin debutfilm, ’Bottle Rocket’ (1996), blev den unge autodidakte instruktør hyldet af talrige kritikere som et originalt nyt talent. Filmen er en let ...

Anmeldere

Scope
DVD-anmeldelse:

Mønstereleven


Forsigtighed er en fin egenskab, men af og til undervurderer de danske distributører deres publikum. I hvert fald er det en blodig skam, at Wes Andersons skægge, skarpe og mærkeligt gribende "Rushmore" ikke fik premiere herhjemme. Filmen ville have fundet det samme lattermilde, men på ingen måde ukritiske publikum, som for tiden spises af med Adam Sandlers godtkøbskomedier.

Læreår
"Rushmore" skildrer et mildest talt afgørende år i knægten Max Fischers dannelse. Max (Jason Schwartzman) er 15 år og en blanding af stjerne og duks på det fornemme Rushmore Academy, en skole for rige folks børn, som han har stipendium til. Der er ingen grænser for den iver, mønstereleven lægger for dagen. Han tænker stort og handler hurtigt, fører sig frem i 10-15 elevforeninger, er latterligt stolt af sin skole og tager del i dens aktiviteter på alle niveauer.

Problemet er bare, at Max faktisk ikke er udpræget god til den faglige side af sagen. Stillet over for et ultimatum om enten at forbedre sig eller blive bortvist, gør han stormkur til lærerinden Miss Cross (Olivia Williams) og bliver ven med en midtvejskriseramt millionær (Bill Murray), som i drengen aner et glimt af dét, hans egne umulige sønner kunne være.

Følelsesdybde
Så langt er "Rushmore" først og fremmest et ironisk portræt af instruktørens egen historieløse generation, der nok kan mime en dannelse, men har det meste af sin kulturelle ballast fra Hollywood og MTV. For god ordens skyld har Wes Anderson bedt Mark Mothersbaugh, drivkraften i 80'er-bandet DEVO, om at sammensætte et soundtrack, der på én gang kæler for tidens smag og stryger den mod hårene.

Billedet bliver mørkere, og filmen tilsvarende dybere, da følelserne løber af med den målrettede mønsterelev. Han er forelsket i lærerinden, som til gengæld ikke kan modstå Bill Murrays tilnærmelser. Men Max forbedrer sig faktisk. Han lærer at tage hensyn, lade være med at lyve om sin baggrund og nå sine mål uden genveje. "Rushmore" ender på meget fin vis som en "Fagre voksne verden" for 90'er-generationen.

Overflødighedshorn
Der er ikke spor i vejen med region 2-udgaven af Wes Andersons lille perle, hvis man blot vil snuse til filmen og se den an. Man får dog så meget ekstramateriale med på Criterions "Director Approved Special Edition", at den må være at foretrække.

Foruden dokumentaren "The Making of Rushmore" indeholder DVD'en et kommentarspor med Anderson, medforfatteren Owen Wilson og Schwartzman. Her er også et tv-interview med Anderson og Murray, diverse trailers og storyboards, musikalsk baggrundsstof og grafisk lanceringsmateriale, samt en sjælden lejlighed til at se prøvefilm fra castingarbejdet.

I filmen brænder ilden klarest, når The Max Fischer Players opfører instruktørens sceneudgaver af "Serpico" og "Heaven and Hell". Til 1999-uddelingen af The MTV Movie Awards bad man ensemblet levere nogle særopførelser. På DVD'en kan man derfor se "The Truman Show", "Armageddon" og "Out of Sight" udsat for the Max Fischer Touch. Det er så godt som alle pengene værd.

Bo Green Jensen, April 2000

Brugere

15/12-12Portræt Af Den Amerikanske Drøm Som Ungtyr
Spoilers,

Hvis Wes Anderson - som nogle påstår - er filmens F. Scott Fitzgerald, så er Max Fischer (Rushmores næsten uimodståelige, unge eccentriske hovedperson) The Great Gatsby.

Sjældent er den amerikanske drøms insisterende og blinde selvtilfredshed ramt bedre og med større humoristisk distance end i Wes Andersens efterdebutfilm. Filmen tegner et fint portræt af drømmens selvdestruktive besættelse og indre mørke kraft - i form af Maxs ugengældte kærlighed til Rosemary, filmens Jay og Daisy. Filmens og dermed Maxs historie har et frygtindgydende målrettet og absolut udtryk der, ligesom Fischers ulastelige blazer-and-tie-påklædning truer med aldrig at kunne forandre sig. At ville insistere helt ned i graven på sin egen viljefaste succes som det eneste, halvfascistoide mål. Indtil...

28/07-04uforklarlig fascinerende 1
Anonym
Den særprægede, men utrolig talentfulde og intelligente Wes Anderson debuterede med den morsomme, men også lidt ufokuserede Bottle Rocket, der var et af de første møder med de geniale Wilson-brødre. Anderson har i samarbejde med Owen Wilson skrevet manuskripter til alle hans film, og deres kollaboration har medført to af de mest mærkværdige, men også sublime komedie/dramaer fra Amerika de sidste mange år, Rushmore og The Royal Teenenbaums. Fællestrækkende er de udestående hovedpersoner, der på en eller anden måde kommer igennem en indre dannelsesrejse og i slutningen oplever noget forløsende, hvorefter de kan leve et bedre liv. Det er langtfra så banalt, som det lyder, da rejsen til opvækkelse er så besynderlig, medrivende og seværdig, at man ikke kan gøre andet end at nyde denne atypisk...


Fakta

Medvirkende
Max Fischer Jason Schwartzman
Mr. Herman J. Blume Bill Murray
Miss Rosemary Cross Olivia Williams
Bert Fischer Seymour Cassel
Dr. Nelson Guggenheim Brian Cox
Dirk Calloway Mason Gamble
Margaret Young Sara Tanaka
Magnus Buchan Stephen McCole
Mrs. Calloway Connie Nielsen
Dr. Peter Flynn Luke Wilson
Alex Hae Joon Lee
Bag kameraet
Instruktion Wes Anderson
Produktion Paul Schiff, Barry Mendel
Manuskript Owen Wilson, Wes Anderson
Fotografi Robert D. Yeoman
Klip David Moritz
Scenografi David Wasco
Musik Mark Mothersbaugh
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Dvd 21.03.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 93 min.
Trailer Eksternt site
Selskab Touchstone Pictures, American Empirical
Dvd-distributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...