Big Momma's House

Den sorte komiker Martin Lawrence spiller en FBI-agent, der går undercover som en gammel korpulent bedstemor. Han gør det for at narre kvinden Sherry til at fortælle ham, hvor pengene fra et bankkup er gemt. Desværre bliver han forelsket i Sherry, og da den rigtige bedstemor pludselig dukker op, udvikler tingene sig i eksplosiv retning. En rablende sort forvekslingskomedie. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Komedie
Instruktør Raja Gosnell
Medvirkende Martin Lawrence, Nia Long, Paul Giamatti, Jascha Washington
Spilletid 99 min.
Biopremiere 18.08.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Martin Lawrence

Den tidligere stand up-komiker Martin Lawrence debuterede i Spike Lees 'Do the Right Thing' (1989) og slog nogenlunde samtidig igennem i tv-satire-showet 'Def Comedy Jam'. Siden har han konsolideret sin position som en af USAs førende Eddie Murphy-kloner. Lawrence spiller sågar sammen med Eddie Murphy i 'Boomerang' (1992) og 'Life' (1999). I ...

Anmeldere

Scope
Sort humor

Den tynde FBI-agent bliver nødt til at klæde sig ud som den store bedstemor med den gigantiske bagdel. Det er omdrejningspunktet for 90 minutters forvekslingskomik i Raja Gosnells "Big Momma's House".

FBI-manden Malcom Turner (Martin Lawrence) gemmer sig bag et badeforhæng på toilettet hos den tykke bedstemor. Hun har svære maveproblemer, og mens hun højlydt sidder og skider, står han bag forhænget og holder sig for næsen, imens han laver grimasser. Sådan er humoren i "Big Momma´s House", og hvis denne slags komik er noget, du sætter pris på, er det her lige en film for dig.
For selvom Raja Rosnells film "Big Momma´s House" ikke er specielt original, har den en grov og sine steder tilpas ulækker humor. I sin brug af disse grovkornede morsomheder virker filmen inspireret af de hotte Farrelly-brødre, hvis komedier som "Vild med Mary" m.m. har sat en ny målestok for, hvad man kan tillade sig af platheder i Hollywood.
Men ikke kun Farrelly-brødrene har været inspirationskilde til "Big Momma´s House". Nej, filmen virker i det hele taget som et opkog af andre populære film, især "The Nutty Professor" (1996) og "Mrs. Doubtfire" (1993). Den sidstnævnte har instruktøren Raja Rosnells da også arbejdet på som klipper.

Bedstemor-forklædning

FBI-manden Malcom Turner (Martin Lawrence) - der er ekspert i forklædninger - får en sag, hvor han skal finde den unge sild Sherry og hendes søn. Sherry er mistænkt for at have hjulpet sin mand med at røve den bank, hvor hun arbejder. Det viser sig at Sherry søger tilflugt hos sin bedstemor, og for at lokke Sherry til at fortælle hvor pengene er gemt, klæder den unge FBI-mand Malcom Turner sig ud som den tøndeformede bedstemor. Selvom det går rimeligt let for ham at efterligne bedstemoderens bevægelse og tale, har han store problemer med at virke ægte, når han skal lave bedstemormad, holde aldrende bejlere på afstand og hjælpe til ved fødsler. Bedre bliver det ikke, da han begynder at nære varme følelser for den smækre Sherry, og pludselig bliver "begejstret" i nogle uheldige situationer. Da både Sherrys psykopatiske røver-kæreste og den rigtige bedstemor samtidig dukker op, begynder tingene for alvor at blive indviklede for Malcom.

Puffer og skubber

Ovenstående plot er blot en undskyldning for den fjollede situationskomik, som er filmens egentlige ærinde. Derfor står og falder "Big Momma´s House" med, hvorvidt Martin Lawrence er morsom i filmens mange fjollede optrin, og alt i alt må man sige, at han slipper hæderligt fra forsøget. Det klæder ham at spille mere afdæmpet end forbilledet Eddie Murphy. For hvor Eddie Murphy benytter sig af en overgearet og meget verbal form for komik, anvender Martin Lawrence en mere fysisk falden-på-halen-agtig-humor, der virker stimulerende på lattermusklen. Det er morsomt når han puffer, skubber og maser folk i sin store bedstemor-gummidragt. Og det er virkelig bizart, når han forklædt som bedstemoren giver karatetræneren bank eller spiller basketball med de lokale rødder.

Gedigne grin

Filmen leverer et par gedigne grin, og hvis man overser dens uoriginalitet, at den i perioder har for lidt fremdrift og dens alt for patetiske slutning, fungerer den fint som uforpligtende underholdning.

Brugere

16/10-02men tynd handling......
Anonym
En af de rimelig forudsigelig komedier med en alt for tyndt handling, og kedeligt skuespil. Der er dog et par grin i filmen, og det redder filmen lidt ud af den krise.

Utroligt kedeligt affære med dårligt skuespil......

05/09-02Fede Mor
Anonym
Dybt forudsigelig komedie med en ualmindelig tyndslidt handling og irriterende klicheer, som man er ved at brække sig over. Et par grin bliver det til undervejs i en ellers kedelig forestilling, med alle de sædvanelig indfald som vi har set i blandt andet film som "Mrs. Doubtfire" og også der fandt trættende. Imens arbejder filmen sig hen imod den alt for sædvanlige og uudholdelige slutning som man så ofte ser på disse film.


Fakta

Medvirkende
Malcolm Turner Martin Lawrence
Sherry Nia Long
John Paul Giamatti
Trent Jascha Washington
Lester Terrence Dashon Howard
Big Momma Ella Mitchell
Nolan Anthony Anderson
Ben Carl Wright
Sadie Phyllis Applegate
Miss Patterson Starletta DuPois
Bag kameraet
Instruktion Raja Gosnell
Produktion David T. Friendly, Michael Green
Manuskript Darryl Quarles, Don Rhymer
Fotografi Michael D. O'Shea
Klip Kent Beyda, Bruce Green
Scenografi Craig Stearns
Musik Richard Gibbs
Genrer og relationer
Genre Komedie
Nøgleord Afro-amerikaner, Transvestit, Undercover
Relaterede film Big Mommas: Like Father, Like Son
Premieredatoer
Biograf 18.08.2000
Dvd 10.07.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 99 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Selskab 20th Century Fox
Biodistributør Constantin Film

Se også...