Madame Butterfly

Operafilm om den unge geisha Butterfly, som gifter sig med den amerikanske løjtnant B.F. Pinkerton. Han forlader hende i tre år, kun for at vende tilbage med sin amerikanske hustru. Butterfly har i mellemtiden fået en søn, som Pinkerton ikke kender eksistensen af. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Carmine Gallone
Medvirkende Kaoru Yachigusa, Nicola Filacuridi, Michiko Tanaka, Ferdinando Lidonni
Spilletid 135 min.
Biopremiere 06.02.1998
Scope-score Afventer stemmer
Anmeldere
Brugere Afventer stemmer
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Sympatisk operafilm

Puccinis gribende mesterværk som banalt filmet teater.

Operafilmen er en besynderlig genre. Den er så afhængig af det eksisterende oplæg, at filmen ligesom er malet oven på. Og det kan give nogle bizarre udslag i den endelige film. Således også i Frédéric Mitterands "Madame Butterfly" som Posthusteatret i København netop har taget hjem.

Filmen har ganske enkelt hele operaen med, og det er der ikke billeder til. Som ved indledningen til tredje akt, der er lidt længere fordi det er her at publikum skal have tid til at komme tilbage til pladserne i teatret. Her har instruktøren valgt at indsætte dokumentarisk materiale fra Japan omkring århundredeskiftet i de 3-4 minutter som instrumentalstykket varer. På den måde kan man lige få fyret musikken af uden at der er noget handling overhovedet.

Brud på illusionen

Det er altid problematisk når man bryder filmens virkelighedsillusion. Men hvor fx Richard Loncraines "Richard III" fungerer fint, selvom Shakespeares rimede dialog er 100 % intakt, så står personerne altså stadig og råber hinanden ind i hovedet i en operafilm. På scenen er det en konvention, som man alt efter smag bare må tage med. Men på film får man pludselig disse sigende close-ups der virker næsten komiske.

Når dette er sagt må jeg tilføje at "Madame Butterfly" er en meget charmerende film. Først og fremmest i kraft af Puccinis fantastiske musik. Her giver han den en på impressionismen med masser af sentimentale temaer og orientalsk melodik og med den unge kinesiske sopran Ying Huang som Butterfly følges historien helt til dørs. Hun er ganske enkelt perfekt i rollen med sin helt klare og rene stemme, der da også i 1993 skaffede hende prædikatet som den kinesiske folkerepubliks sanger nr. 1.

Filmet teater

Historien om den 15-årige Butterfly, hvis unge kærlighed gøres så forfærdeligt til skamme af den amerikanske løjtnant Benjamin Franklin Pinkerton, er drivende sentimental, men også universel. Hele genren gør at det aldrig kommer til at virke klistret eller falsk, men samtidig forbliver det en opvisning, som er umulig at engagere sig i. Det er et sympatisk forsøg på at brede operaen ud til et publikum som ellers kan være svært at få fat i, på den anden side er det spørgsmålet om det er umagen værd når man ikke har forsøgt at integrere operaen med filmen. Hvis det erklærede mål er at lave en film over en opera, skal man måske tage filmmediet mere alvorligt og ikke kun lave filmet teater.


Fakta

Medvirkende
Cho-Cho-San Kaoru Yachigusa
Pinkerton Nicola Filacuridi
Suzuki Michiko Tanaka
Konsulen Ferdinando Lidonni
Goro Kiyoshi Takagi
Bonze Yoshio Kosugi
Yamadori Tetsu Nakamura
Cio-Cio San Orietta Moscucci
Lt. Pinkerton Giuseppe Campora
Sanger: Suzuki Anna Maria Canale
Bag kameraet
Instruktion Carmine Gallone
Fotografi Claude Renoir
Klip Niccolò Lazzari
Scenografi Takazo Raita
Musik Giacomo Puccini
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Operafilm, Periodefilm
Nøgleord Forældremyndighed, Japan
Premieredatoer
Biograf 06.02.1998
Øvrige oplysninger
Land Frankrig, Japan
Produktionsår 1995
Spilletid 135 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 530
Selskab Toho
Biodistributør Posthus Teatret

Se også...