Idioterne

En flok unge mennesker har slået sig ned i en velhaverkommune for at udforske deres indre idioter og finde frem til det smukke ved at "spasse ud". Det lykkes ganske godt... © Scope

Produktionsår 1998
Genre Drama
Instruktør Lars von Trier
Medvirkende Bodil Jørgensen, Jens Albinus, Anne Louise Hassing, Troels Lyby
Spilletid 112 min.
Biopremiere 17.07.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Lars von Trier

(INSTRUKTØR)
Dansk films særling Lars von Trier, hvis kunstneriske anerkendelse kun overgås af hans fobier, er lige så stille blevet hele Danmarks foretrukne excentriker, der pryder Ekstra Bladets forside oftere end fodboldlandsholdet. Siden midten af 1980'erne har han udfordret de gængse forestillinger om, hvad film er, og hvordan de kan og skal se ud. F...

Anmeldere

Scope
Komplet idioti

.... ... .....s "Idioterne" er en stærk oplevelse, hvorom man definitivt kan sige, at den ikke ligner noget andet, man før har set.

I en tom villa i Søllerød er en gruppe unge mennesker mødtes for i en periode at "lede efter deres indre idiot". Gennem talrige ekskursioner i lokalmiljøet prøver de egne og ikke mindst andres grænser af i jagten på dette mål. Iført handicapbus, rullestol, "plejere" og spastisk adfærd tumler de rundt og vækker skiftevis folks medfølelse og afsky. Gør de nar? Dette spørgsmål stilles i filmen, og svaret er: måske nok, men er det ikke lige så meget det omgivende samfund, der gør nar af idioterne?

Karen er den udenforstående pige, der under en idiotaktion bliver involveret i gruppen. Trods sin borgerlige forargelse over idioternes provokationer opflammes hun også af det sammenhold, der er i gruppen, og inden længe deltager hun selv som både plejer og spasser. For Karen viser det sig nemlig meget tydeligt, at det at "spasse ud" har en stor terapeutisk værdi, og terapi - det har Karen brug for!

Idioternes ideologiske ophavsmand Stoffer er en ung mand, der bærer rundt på en indædt vrede mod alle borgerlige værdier, skønt (eller netop fordi) han selv er et produkt af dem. Han presser hele tiden sig selv og de andre ud i stadigt mere grænseoverskridende projekter gående fra spasserspas i svømmehallen til gruppesex (og -pres). Hvor de andre betragter det hele som leg og sommerferie, går han op i det med en sådan ildhu, at de andre til tider frygter for hans forstand.

Der er noget absolut kultisk over gruppens måde at bekende sig til idiotien på. Hvis nogen tvivler på projektet, bankes vedkommende på plads, indtil han igen er dum nok til at være med. Slinger i valsen tolereres ikke. Bekymrede familiemedlemmer må nærmest bortføre deres kære for at få dem igen. Og som altid i kulte eskalerer vanviddet til det punkt, hvor alt brister, og der ingen vej er tilbage. Kan man nogensinde vende tilbage til et normalt liv efter at have været idiot i middelsvær grad gennem så lang tid? Filmen forsøger i indlagte interviewsekvenser at gøre rede for figurernes syn på denne periode i deres liv, efter den er overstået. En besynderlig halvvejs ophævelse af fiktionen, hvor Trier interviewer skuespillerne i deres roller om det at have været en idiot. I sandhed et mærkværdigt kunstgreb.

Med "Idioterne" har vi så set anden film i "Dogme"-serien. Begge disse film har formået at ruske op i vores forestilling om, hvad film kan bruges til, og hvad der vigtigt og måske mindre vigtigt i skabelsen af en film. "Idioterne"s største force er, at den ikke ligner noget som helst andet. I emnevalg og evne til at overskride alle tilskuerens pinlighedsgrænser er den unik. Jeg tror aldrig, jeg helt har krummet så meget tæer, som da jeg så denne film. Og samtidig er der noget forunderligt stort og befriende ved at være med på denne opdagelsesrejse ind i den menneskelige selvrespekt, hvor alle barrierer nedbrydes og en ny, alternativ ærlighed titter frem.

Samtidig er det en film med mange kostelige komiske øjeblikke. Lidt skræmmende er det nogle gange, at man ikke helt kan afgøre, om man griner ad eller med filmens personer. Det er en pointe ved filmen, at tilskueren må tage sin egen holdning til begrebet anstændighed op til overvejelse, og måske griner filmen lige så meget ad os, som vi ad den.

"Idioterne"s form afslører Dogme 95 med tilhørende Kyskhedløftes bedste og værste sider. Med den tekniske askese, det giver med håndholdt kamera, naturligt lys osv. kommer skuespillet virkelig til sin ret, og det virker, som om man overværer momenter af stor sandhed i spillet. Langt de fleste medvirkende spiller aldeles fremragende, men Jens Albinus som den rasende Stoffer og Nikolaj Lie Kaas som hans blide lillebror, Jeppe, står stærkt med meget store præstationer.

Omvendt ryger ens indlevelse til tider, når der ikke blot er boomstænger, men også filmfotografer i billedet - et billede, der til tider næsten er demonstrativt uskarpt. Kontinuitet er ikke blot en by i Rusland; det virker på det nærmeste som om, at kontinuitetsfejlene er decideret tilstræbte. Når filmskaberen gør så opmærksom på mediet selv, er det som tilskuer svært at leve sig 100% ind i historien. Triers vilje til at efterleve Kyskhedsløftets bud om ikke at bruge anden underlægningsmusik end den, der naturligt findes på billedsiden, har da også affødt en (ufrivilligt?) komisk nødredning, hvor en mundharmonikaspiller akkompagnerer visse scener. Han ses ikke i billedet, men lyder som om, han står ved siden af fotografen på optagelsen (hvilket givetvis er tilfældet). Et noget kuriøst moralsk brud på Kyskhedsløftet, der er svært at forklare. Men denne anmelder har i hvert fald sjældent været så opmærksom på underlægningsmusikken som her.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at "Idioterne" sætter nye standarder for, hvad man kan vise i dansk film. Om den nødvendigvis er fremragende, må være op til den enkelte tilskuers tolerancetærskel, men den ligner i hvert fald intet andet. Og det i sig selv er stort og usædvanligt.

Brugere

02/10-07En udemærket komedie.
Dette er en film man både kan elske og hade. Til tider kan man rive store totter hår af hovedebunden i ren frustration over hvor dårlig en film man kan tillade sig at lave, som instruktør, men andre gange fandt jeg den faktisk ret underholdende.
Det som fanger en i filmen, er netop det som vi selv, og alle andre afskyr mest, nemlig vores indre "idiot".
Hvem kan lide "idioter", de har selvfølgelig ikke selv valgt at være det, og det er også synd for dem, men alligevel kan man ikke lade være med at afsky dem.
Det betyder ikke noget for personerne i filmen, hvad andre mennesker synes om dem, så længe de har det sjovt.

Alt i alt er det en middelmådig film som Lars von Trier er hostet op med, og fordi man både kan grine og græde over den samme film, får den også en middel karakter. ...

13/08-07Befriende og genialt
Mange tror tilsyneladende at film kun er gode hvis man kan li det man ser. Men kvaliteten i Idioterne er at den vækker en uundgåelig afsky man ikke kan lade være med at reagere på. Man kommer ud i krogene af fordomme og testes i ens egne tolerance-grænse.

Hvem vækkes ikke af en art afsky overfor "idioter", hvem vil ikke gerne holde dem på afstand, føle sig som en del af en velfungerende gruppe i samfundet, være noget i andres øjne.
I denne film prøver en flok mere eller mindre stabile mennesker at teste deres egne grænser for at være som omgivelserne forventer, de kaster sig ud i et vanvittigt projekt der går ud på at give slip på selvkontrollen og finde frem til noget uhøjtideligt, altså den indre idiot. De sætter alt på spil i deres insisteren på at bryde fordomme. De bryder med ...

22/06-07Alt For Tynd
Begriber ikke man kan lave sådan en gang lort. Nu kan alle åbenbart lave film.

07/03-06Dansk film, når det er værst!
Anonym
Jeg finder denne film totalt PLAT! Den er da bare for meget uden handling, MENINGSLØS!

Jeg havde sat mine forventninger så højt op, men NEJ, hvor blev jeg skuffet!

HVorfor er det altid de platte, idiotiske film, der vinder flest priser.


Den ene stjerne, jeg giver, er udelukkende på grund af skuespillet! Det er det eneste (bare en smule) positive her!

18/02-06Fortænkt?
Anonym
Her er en film man både kan elske og hade, og det er grund nok til at se den.. den får dig til at tænke!

17/02-06fortænkt og kold
Anonym
Intet at komme efter, ud over den sædvanlige tomme kynisme og destruktive Trierske fantasiforladte rigor mortis.

28/01-06Aalens nye klæder.
Der var engang en aaleglat filmproducer der manglede the mighty dollar.Derfor opfordrede han en række instruktører til at glemme alt om deres fine håndværk de havde lært.
"Tag en drejebog og et videokamera,glem alt om lys, lyd og kostumer,bare film film film",sagde han.
Makværkerne blev præsenteret som finkultur for en flok filmkritikere og så begyndte lavinen at rulle.
Hr. og Fru Jensen vandrede i biograferne for at se ufuldstændige,grimme film med håndholdte og kornede optagelser.
Totalt uforståeligt for nogle få vantro bredte dette koncept sig verden rundt.
Den aaleglatte var glad,pengene og priserne væltede ind.
Spørgsmålet er hvor var den lille dreng som skulle have råbt:"Jamen se de har jo slet ikke noget tøj på".

Jeg tror ikke jeg behøver at sige mere om denne "film",elle...

28/03-05Næsten Et Mesterværk
Uhyre god Trier film, hvor man faktisk næsten kun kan sige posetive ting. Man skal bruge hjernen meget som jo næsten er en selvfølge pga. det er en Trier film. Bettina skriver det kun er hjerne - intet hjerte. Det ville jeg så overhovdet ikke give dig ret i. Den har mindst lige så meget hjerte bag sig.

Skuespillerne ses sjældent bedre. Issær Jens Albinus og Nikolaj Lie Kaas gør det ekstra godt, og spiller nok deres livs største roller. Næst efter Jens Albinus´ mesterlige rolle i "Bænken".

20/03-05Anstrengende...
Anonym
På ingen måde underholdende eller andet behageligt. Endnu et opkast fra den sindslidende instruktør...ren manisk hjerne - intet hjerte !

14/01-05Rimelig god dansk dogmefilm...
En helt okay film. Skuespillet er faktisk ligeså godt som i "Festen". Dessværre er denne også kedelig og langtrukken. Og der vises billeder som om man sad og så en pornofilm. Starter ufattelig sjov, sær og virkelig grinagtig! så kommer der et laaaangt øjeblik hvor der stort set ikke sker en pind... og ender i en bitter stemning, og man har en besk eftersmag i munden et par timer after man har set den... Men ellers rigtig god.




Fakta

Medvirkende
Karen Bodil Jørgensen
Stoffer Jens Albinus
Susanne Anne Louise Hassing
Henrik Troels Lyby
Jeppe Nikolaj Lie Kaas
Ped Henrik Prip
Josephine Luis Mesonero
Josephine Louise Mieritz
Axel Knud Romer Jorgensen
Overklasse kvinde Paprika Steen
Svend Erik Wedersøe
Bag kameraet
Instruktion Lars von Trier
Produktion Peter Aalbæk Jensen, Vibeke Windeløv
Manuskript Lars von Trier
Fotografi Lars von Trier, Jesper Jargil, Kristoffer Nyholm, Casper Holm
Klip Molly Malene Stensgaard
Musik Kim Kristensen
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Dogmefilm, Ensemblefilm
Nøgleord Kollektiv
Premieredatoer
Biograf 17.07.1998
Dvd 29.06.2001
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 1998
Spilletid 112 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 119.892
Selskab Zentropa
Biodistributør Scanbox
Priser Bodil 1999, Bedste kvindelige hovedrolle
Bodil 1999, Bedste mandlige birolle
Bodil 1999, Bedste kvindelige birolle
Robert 1999, Årets kvindelige hovedrolle

Se også...