Felicia's Journey

17-årige Felicia rejser fra Irland til England for at finde sin kæreste og fortælle, hun er gravid. Under sin forgæves søgen møder Felicia den venlige Joseph Hilditch, der gerne vil hjælpe hende. Men efterhånden viser Josephs venlighed sig at dække over en fortvivlelse og utilregnelighed, som kan vise sig at være skæbnesvanger for Felicia. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama, Thriller
Instruktør Atom Egoyan
Medvirkende Bob Hoskins, Arsinée Khanjian, Elaine Cassidy, Sheila Reid
Spilletid 116 min.
Biopremiere 26.11.1999
Scope-score Afventer stemmer
Anmeldere
Brugere Afventer stemmer
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Bob Hoskins

Det er ikke størrelsen, det kommer an på. Robert William Hoskins er godt nok en lille, tæt mand, men han er et kraftcenter af karismatisk energi på lærredet. Cockney’en Hoskins blev oprindelig kendt herhjemme i tv-serien 'Pennies from Heaven' (1978), hvor han var en nodesælger, der ustandselig brød ud i sang. Vi husker også alle hans impone...

Anmeldere

Scope
Rejse mod verdens ende

Den eksklusive canadiske instruktør Atom Egoyan forsøger med "Felicia's Journey" at blande sin som altid komplekse historiefortælling med den lidt mere hårdtslående - og fortærskede - gysergenre.

Det følgende vil indeholde afsløringer af handlingen i "Felicia's Journey", som den puritanske biografgænger nok helst vil have sig frabedt. Læseren være hermed behørigt advaret. For kendere af Atom Egoyans tidligere værker - som "Exotica" ('94) og "The Sweet Hereafter" ('97) - vil det da heller ikke komme som nogen overraskelse, at strukturen i fortællingen og afsløringerne undervejs i filmen er så nøje orkestreret, at et handlingsreferat ikke kan undgå enten at være ganske intetsigende eller, alternativt, ødelæggende for førstegangsoplevelsen i biografen.

Når nøden er størst
Irske Felicia (Elaine Cassidy) er rejst til England for at finde sin kæreste Johnny (Peter McDonald) og fortælle ham om det barn, de skal have sammen. Hun har dermed trodset sin far og står alene i et fremmed land uden noget sted at tage hen eller noget at tage tilbage til. Felicia er et let, naivt offer for en nådesløs omverden. Heldigvis møder hun hjælpsomhed på sin vej, ikke mindst fra den flinke og lidt ensomme kantinebestyrer Joseph Hilditch (Bob Hoskins). Josephs mor, Gala (Arsinèe Khanjian), var i sin tid en berømt tv-kok, som kun ofrede sønnen nogen opmærksomhed, hvis han kunne stå som en kær lille rekvisit i et tv-program. Den savnede mor kommer hver aften til live hjemme i Josephs køkken; han har alle hendes programmer på video og følger hendes opskrifter til punkt og prikke.

For Joseph er det en kærkommen afveksling i hverdagen at kunne hjælpe Felicia med at finde Johnny. Ganske uskyldigt lyver Joseph sig til at have en kone, som ligger på hospitalet, men snart begynder hans løgne at tegne et mere faretruende mønster: Felicia er ikke den første unge pige, han har taget sig faderligt af, men hvor er disse piger siden hen blevet af? Moderens svigt har givet Joseph sår på sjælen, der endnu ikke er helet. Måske derfor betragter han Felicias graviditet som noget helligt, samtidig med han varmt taler for, hun skal få en abort. Og Felicia forstår ikke, at fostret i hendes livmoder er hendes eneste forsikring mod den lille ulykkelige dreng, Joseph stadig er.

Forventningernes pres
Canadiske Atom Egoyan er en af dette hældende årtis vigtigste instruktører. Fra starten af sin karriere har han interesseret sig for og eksperimenteret med forestillinger om medietidsalderens indvirken på familien og det enkelte menneske. Som fx den følelsesmæssigt forkrøblede Joseph, hvis nære personlige relationer begrænser sig til et videotek dedikeret moderens spøgelse. Problemet i "Felicia's Journey" er, at seriemorderen som motiv allerede er udforsket dybdegående i 90'ernes filmkunst, og Egoyans film kan ikke gøre sig fri af de lange skygger fra film som "Henry: Portrait of a Serial Killer" (John McNaughton, '90), der udviser en uhyggelig konsekvens i sin psykologiske registrering, og "Seven" (David Fincher, '95), der er en sjældent helstøbt udforskning af ondskabens væsen.

Egoyans komplekse afsøgninger af menneskets psykologiske dybder er set langt bedre i hans egne mesterligt fortalte "Exotica" og "The Sweet Hereafter". I begge disse film viser Egoyan sjælens smerte over et ubærligt tab, så poetisk og så håndgribeligt på samme tid. I "Felicia's Journey" snubler poesien og nuancerne desværre over en firkantet konstruktion af Bob Hoskins' figur. Som gyser er "Felicia's Journey" ikke uhyggelig, og som rigt facetteret filmkunst er den netop ikke dét. Er det ikke nogen ubetinget dårlig film, var forventningerne til den dog så meget højere.


Fakta

Medvirkende
Joseph Ambrose Hilditch Bob Hoskins
Gala Arsinée Khanjian
Felicia Elaine Cassidy
Iris Sheila Reid
Sidney Nizwar Karanj
Toldbetjent Ali Yassine
Johnny Lysaght Peter McDonald
Sælger Kriss Dosanjh
Felicias far Gerard McSorley
Felicias oldemor Marie Stafford
Bag kameraet
Instruktion Atom Egoyan
Produktion Bruce Davey
Manuskript Atom Egoyan
Fotografi Paul Sarossy
Klip Susan Shipton
Scenografi Jim Clay
Musik Mychael Danna
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Premieredatoer
Biograf 26.11.1999
Øvrige oplysninger
Land Canada, England
Produktionsår 1999
Spilletid 116 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Selskab Icon, Marquis Films
Biodistributør Constantin Film

Se også...


Chloe
2009
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Ararat
2002
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Mona Lisa
1986
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Speaking Parts
1989
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Det Onde
1990
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk