Flintstones i Viva Rock Vegas (Flintstones in Viva Rock Vegas; The)

Fred Flintstone (Mark Addy) og hans bedste ven, Barney (Stephen Baldwin), er nyudklækkede studenter på jagt efter den eneste ene. Fred lægger billet ind på servitricen Betty (Jane Krakowski), der tager sin veninde Wilma (Kristen Johnson) med som Barneys date. Da de først har fundet ud af, at Fred hører sammen med Wilma og Barney med Betty, tager de alle på en tur til Rock Vegas, betalt af Wilmas rige eks-kæreste. Men han har skumle bagtanker ... © Scope

Produktionsår 2000
Genre Familiefilm, Komedie
Instruktør Brian Levant
Medvirkende Mark Addy, Stephen Baldwin, Kristen Johnston, Jane Krakowski
Spilletid 90 min.
Biopremiere 28.07.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Kristen Johnston

Den over 180 cm høje comedienne Kristen Johnston har arbejdet mest på teatret, men det er i den prisbelønnede rolle som Sally i tv-serien "3rd Rock from the Sun", at hun er bedst kendt. Biografgængere vil nikke genkendende til hende som Mike Myers' sexede russiske skakpartner i "Austin Powers - The Spy Who Shagged Me" (1999). I sine teenageår...

Anmeldere

Scope
Yabba Dabba Uduelig!

Brian Levants anden film om "The Flinstones" fortæller forhistorien om de gæve stenalderfolk fra Bedrock.

Da unge Fred Flintstone (Mark Addy) og Barney Rubble (Stephen Baldwin) har bestået deres eksamen som brontoførere ved stenbrudsakademiet i Bedrock, tager de et smut ned på den lokale Bronto King drive-in. Her forelsker de sig i de to servitricer Wilma (Kristen Johnston) og Betty (Jane Krakowski) uden dog at vide, hvordan man gebærder sig over for det modsatte køn. Til alt held for Fred og Barney får de helt uventet hjælp fra en lille, svævende grøn tingest ved navn The Great Gazoo (Allan Cumming). Han er nemlig blevet sendt fra det ydre rum for at iagttage jordboernes parringsritualer. Det lyder måske åndsvagt, men i virkeligheden er det meget værre.

Forhistorien om Fred og Barney
Seks år efter "The Flinstones", den første live-action film baseret på den animerede sit com fra 60'erne, har Brian Levant gjort det igen. Han har lavet endnu en meget lidt morsom familiekomedie om livet i stenalderen. Denne gang er der tale om en prequel, der fortæller historien om dengang, Fred og Barney mødte deres udkårne. Millionærarvingen Wilma foretrækker selvfølgelig den jævne Fred fremfor den glatte Chip Rockerfeller, der erkender sit nederlag og inviterer det unge firkløver til forlystelsesparadiset Rock Vegas. Men den luskede Rockerfeller har selvfølgelig ikke opgivet håbet om at gafle Wilma, og de efterfølgende intriger i Rock Vegas udgør hovedparten af den forudsigelige handling.

Et tragisk misfoster
Det er på samme tid en børnefilm (masser af special effects og sjove dyr), en teenage komedie (den første kærlighed og komiske referencer til sex) og overdådigt nostagitrip for fans af den gamle tv-serie. Folkene bag filmen har uden tvivl tilstræbt en film for hele familien, men på samme måde som Freds køretøj, der er en blanding af en damptromle og en sæbekassebil, så er "The Flinstones i Viva Rock Vegas" et tragisk misfoster, som det er svært at forestille sig, at nogen kan holde oprigtigt af. Mark Addy og Stephen Baldwin kæmper med et bovlamt manuskript og deres egen begrænsede udstråling, mens samspillet ikke på noget tidspunkt slår gnister. Kristen Johnston og Jane Krakowski er marginalt bedre. Dertil kommer det lille rumvæsen, der taler med en distingveret britisk accent og forsøger at gøre sig morsom over de to uerfarne og fladpandede ungersvendes hjælpeløshed. Han er om muligt endnu mere irriterende end Barneys fjogede grin.

Fortidslevn
Den kulørte og detaljerige scenografi gør sit til, at man lejlighedsvis kan more sig over fjollerierne i Bedrock og Rock Vegas. Overhovedet virker den banale historie som en undskyldning for at bruge halvanden time på at udstille Freds stenalderverden med kuriøse deltaljer, anakronismer og talrige special effects.
Den eneste figur, der rammer plet, er en særdeles camp'et Joan Collins i rollen som Wilmas snobbede mor. Men ellers skulle man tro, at Fred og Barney selv havde skrevet og instrueret denne film om deres ungdoms genvordigheder. Og det er ikke ment som en kompliment. Fra den første film om "The Flinstones" ved vi, at Fred har jord i hovedet, men et hjerte af guld, og han får selvfølgelig igen, hvad han fortjener. Men har publikum ikke fortjent bedre? Flintstone-figurerne burde have fået samme skæbne som dinosaurerne og blive husket som et fortidslevn fremfor at blive genoplivet i en verden, der heldigvis har mange fjollede komedier, som rent faktisk er sjove.

Brugere

24/01-05Behøver ik at skrive så meget!
For jeg har jo allerede anmeldt det her MØJ!

24/11-04Varulven
Anonym
Jeg tror bare at vi to er fuldstændigt uenige om alle film! For jeg hader "Flinstones i Viva Rock Vegas"! Du skrev jo alt muligt om at jeg var dum, og at jeg skulle skydes, bare fordi at du var uenig med min mening om de to "Scooby Doo" film! Og jeg håber så sandeligt ikke at du også gør det nu!! Nåt man som mig altid har været vild med "Flinstones" serien, så bliver man skuffet når man ser filmen her! Den første film med mennesker var ok. Men denne her er en stor omgang møj! Jeg HADER den! Det er lidt ligesom med den nye "Garfield"! Den vil jeg ikke se, for jeg er bange for at det ødelægger glæden i at læse bøgerne! Sådan havde jeg det også Med "Flinstones"! Jeg var simpelthen bange for, at efter jeg havde set filmene, så ville jeg miste glæden i at se serien! Så alt i alt er "Flinstone...

24/11-04Urimelige anmeldelser!
Anonym
Flinstones er bare for sej!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


Fakta

Medvirkende
Fred Flintstone Mark Addy
Barney Rubble Stephen Baldwin
Wilma Slaghoople Kristen Johnston
Betty O'Shale Jane Krakowski
Chip Rockefeller Thomas Gibson
Pearl Slaghoople Joan Collins
Gazoo/Mick Jagged Alan Cumming
Colonel Slaghoople Harvey Korman
Roxie Alex Meneses
Keith Rockhard John Taylor
Bag kameraet
Instruktion Brian Levant
Produktion Bruce Cohen
Manuskript Deborah Kaplan, Harry Elfont, Jim Cash, Jack Epps Jr.
Fotografi Jamie Anderson
Klip Kent Beyda
Scenografi Christopher Burian-Mohr
Musik David Newman
Genrer og relationer
Genre Familiefilm, Komedie
Premieredatoer
Biograf 28.07.2000
Dvd 07.03.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 90 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Selskab Universal Pictures, Amblin Entertainment, Hanna-Barbera Productions
Biodistributør United International Pictures

Se også...