Holy Smoke

Den unge Ruth (Kate Winslet) bliver under en rejse til Indien meget fascineret af en indisk guru, og hendes familie bliver bekymrede. Efter at have lokket hende tilbage til Australien begynder exit-rådgiveren P.J. Waters (Harvey Keitel) sit job... at "redde" hende ud af fanatismens stærke favntag. Ruth har imidlertid ikke tænkt sig at opgive sin tro, og tingene går anderledes end P.J. og familien regner med. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama, Komedie
Instruktør Jane Campion
Medvirkende Kate Winslet, Harvey Keitel, Julie Hamilton, Sophie Lee
Spilletid 114 min.
Biopremiere 17.11.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Harvey Keitel

Harvey Keitel brugte sin ungdom på teaterscenen og har siden gjort sig gældende som karakterskuespiller med en række store optrædender i små, skæve film. Han var med i flere af de tidlige Scorsese-film og kan ofte opleves i intense roller som hårdkogt mand, der oplever verdenen fra gadeplan. Han kom ud til et stort publikum med små, velskårne...

Anmeldere

Scope
Speciel film om religion, kvindeoprør og sex

Først tror man, at "Holy Smoke" er en spændende og uhyggelig skildring af en ung piges grumme skæbne i kløerne på en mystisk indisk guru, men den handler egentlig om noget helt andet.

Ruth (Kate Winslet) bliver under en rejse til Indien spirituelt "rørt" af en guru, og hun er derefter totalt opslugt af den ultimative sandhed og kærlighed, som guruen Baba prædiker. Hjemme i Australien bliver hendes familie bekymrede, og da moren først har lokket Ruth med tilbage, under påskud af farens snarlige død, hyrer familien en "exit-rådgiver". P.J. Waters (Harvey Keitel) er ekspert i at redde unge sektofre, og han isolerer sig med Ruth i en lille hytte ude i ørkenen og påbegynder jobbet; at overbevise Ruth om, at den "almindelige" tilværelse er bedre end den, hun har valgt. Men Ruth er en mere end værdig modstander, og det går ikke helt, som den selvsikre P.J. har forudsagt.

Ikke et fanatisk sekt-drama
Der er noget fascinerende og skræmmende ved sekter og religiøs ekstremisme, og historien har kun alt for mange gange påvist, at det er dødeligt alvor for de mennesker, der lader sig indfange. Desværre går uhyggen allerede op i røg, da de forholdsvis karikerede familiemedlemmer bliver introduceret. Faren er endda oprørt over prisen på exit-rådgiveren. (Ville man overhovedet tænke på penge, hvis ens datter var i fare?) Men man finder altså hurtigt ud af, at man ikke skal tage det med sekten så alvorligt i "Holy Smoke"... det er i hvert fald vanskeligt. Da moren finder Ruth næsten i samme sekund, som hun ankommer til det totalt uoverskuelige Indien og får hende med hjem til Australien, ved man da også, at filmen må handle om noget andet end det at blive fanget af en fanatisk sekt. Det kan være en skuffelse for nogen, men filmen går nu over til at fokusere på Ruth og P.J.'s magtkamp, for Ruth har ingen intentioner om at overgive sig.

Kvindekamp og erotisk besættelse
Instruktøren Jane Campion ("The Piano", '93) vil hellere fortælle om religion, sex og kvindekamp på dialogbasis, og så starter ordkløveriet. Ruth træder til som kampklar feminist og gør et hæderligt forsøg på at redde den skrantende kvindekamp. Og selvom der stadig er scener, der tager sekt-problematikken op, så er der lagt op til erotisk drama og ikke meget andet. Det er til gengæld også ret erotisk. Den frodige Winslet er god som den stærke og smukke Ruth, der protesterer mod samfundets objektivering af kvinden og tager sin hævn over P.J. - Mr. Macho himself, ved at gøre grin med hans præstationer i sengen.

Hvad er det mest "rigtigt" at tro på?
Det bliver ret dramatisk til sidst - og spændende, fordi rollerne fuldstændig bliver byttet om, men alligevel flader det bare ud i en slags sødladen uforløsthed. Måske er det også meningen, at Ruths situation ikke skal tages så alvorligt. Måske var hun aldrig rigtig i fare? Kan det tænkes, at hun virkelig havde fundet det ultimative, hvad det så end er? En dybere mening med livet end halvfemsernes overfladiskhed og falskhed? En tro på, at det kan lade sig gøre at leve et godt liv som et godt menneske? Disse spørgsmål retfærdiggøres af Ruths underlige familie, der heller ikke kan sige sig fri for løgn og bedrag. Så det store spørgsmål er selvfølgelig, om de kan tillade sig at dømme Ruth og hendes måde at leve på, når de ikke selv er helt så smarte og lykkelige.
I og med at der ikke gives klare svar i "Holy Smoke", må man selv finde ud af, hvad man tror på her i livet, og hvad der virkelig er vigtigt.

Brugere

02/11-08mærkelig og uinterasant
"Holy Smoke" fungere overhovedet ikke.

Det er ikke fordi, at den er frygtelig dårlig, den er bare uinterasant.
Den starter ok. men bliver langsomt mere kedelig og mærkelig, jo længere man kommer ind i filmen. Den kan heller ikke rigtigt få sine budskaber igennem. Og så prøver den også at være sjov, samtidig med at være alvorlig, og det fungere ikke.

Men en positiv ting er der da om Holy Smoke. For skuespillet er faktisk glimrende. Instuktøren Jane Campion har været meget heldig, at få den altid gode Kate Winslet i hovedrollen, og når man har Kate i sin film, er man sikker på godt skuespil. Hun kan bare noget, der gør at man virkelig tror på hende, og hun får det til at se virkeligt ud. Også den anden hovedrolle Harvey Keitel gør det godt, men jeg vil sige at Kate gør det bedst....

09/01-05Udmærket drama
Harvey Keitel og Kate Winslet gør denne måske lidt fortænkte film til en god oplevelse. Winslets spiller en pige, der har fundet lykken i en guru i Indien, men hendes forældre kan ikke tåle det. De sender en exit-rådgiver, spillet af Harvey Keitel, til hendes (eller måske deres) redning.
Filmen er egentlig ganske enkel derfra. Hun tvinges til at bo med ham ude i ørkenen i en periode, og vi følger deres forhold. Det viser sig, at der er mere i hende en blot en pige, der er blevet forført af en guru, og hun er på mange punkter stærkere end ham. Det kan han ikke stå for. Det er dette psykologiske og følelsesmæssige spil, der udvikler sig i filmen.
Filmen er i høj grad båret af Kate Winslets præstation. Hendes viljestyrke som skuespiller smitter af på karakteren, og giver den en troværd...

19/12-03her stopper det
Anonym
Flot, men fortænkt og dybt kedelig drama. Instruktøren Jane Campion finder jeg lettere overvurderet, selvom hendes film normaltvis er smukke. Karakterbeskrivelserne er også fine, men hendes film har ikke en overordnet god fortælling, og jeg har svært ved at leve mig ind i hendes verden. Skuespillerne er gode, og Harvey Keitel har en god kemi med Kate Winslet. Desværre er filmen alt for ambitiøs, og den ender som et overfladisk drama uden dybde.


Fakta

Medvirkende
Ruth Barron Kate Winslet
PJ Waters Harvey Keitel
Mor Julie Hamilton
Yvonne Sophie Lee
Robbie Daniel Wyllie
Tim Paul Goddard
Far Tim Robertson
Yani George Mangos
Puss Kerry Walker
Carol Pam Grier
Bag kameraet
Instruktion Jane Campion
Produktion Jan Chapman
Manuskript Jane Campion, Anna Campion
Fotografi Dion Beebe
Klip Veronika Jenet
Scenografi Janet Patterson
Musik Angelo Badalamenti
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie
Premieredatoer
Biograf 17.11.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 114 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 40.230
Selskab Miramax Films
Biodistributør Constantin Film

Se også...