"...sætter en i et perlende godt humør. Og »Når du mindst venter det« kan anbefales som midlet til at jage vinterens trætte og triste tanker væk med."

"...hvis man ikke kan lide at blive stopfodret med moralske sødetabletter med de rigtige meninger indstøbt, skal man nok holde sig fra at løse billet til denne film."

"...mildt underholdende i det rette selskab..."

"...en dejlig munter film - det er den slags Hollywood-håndværk som man altid har lyst til at se."

”Something’s Gotta Give” rammer måske bredt, men den skyder ved siden af på et vitalt punkt – nemlig underholdningen.

Filmen skal og vil gerne ses med et glimt i øjet, men det er ved gud svært, når der ikke er så pokkers meget at more sig over. Jo, det er da en charmerende film, der forstår at skabe en lun stemning uden at det bliver kvalm, men det er altså også en overraskende uinteressant film, der er etiketteret som "voksenunderholdning", men paradoksalt nok glemmer at underholde.

Selvom det er rart at opleve en selvironisk Jack Nicholson, så besidder filmen desværre ikke samme engagement som ham. Det tegner ellers godt, da vi kommer glimrende fra start med flere gode og morsomme scener. Men som filmen skrider frem, begynder det at gå op for en, at vi blot er vidne til endnu en ...

Hvad fanden sker der med alle anmeldelser?? Nå, okay......nu er jeg med. Det er faktisk godt lavet scope, super. Scope er faktisk godt indrettet efterhånden, dejligt.

denne film er sød underholdning det meste af filmen igennem. man kører bare træt i slutningen og føler at den burde slutte snart. godt skuespil og ok personskildringer.

Aldrende playboy (Nicholson), der kun gider kun have kærester under 30, har lige erobret en ny ung kvinde (Peet). Men så møder han hendes mor (Keaton), en jævnaldrende kvinde, og sød musik opstår.

Ligesom instruktør Meyers forrige film, succesen ”What Women Want” med Mel Gibson i hovedrollen, handler ”Something’s Gotta Give” om modsætningerne mellem mænd og kvinder og om at finde ind til de sande værdier.

Desværre er problemerne også de samme, for ligesom i ”What Women Want”, så starter den her egentlig ganske sjovt, men det går hurtigt ned af bakke i en alt for lang forestilling, hvor alt trækkes i langdrag i en politisk korrekt historie, der ender utilgiveligt kedeligt, mens alt undervejs er så forudsigeligt som det kommer.

Nicholson giver ellers en god parodi, på noget der...

for det første vil jeg sige den var 30-45 min. for lang.... og t tider blev det bare alt for forudsigeligt og kedeligt.... og sukkersødt...
men t gengæld er jack nicholson bare så hylende morsom.... mens diane keaton på mig virker lettere irriterende at høre på t tider.. men havde heller ikk forventet mig at det ville være meget anderledes.. men den er da meget sød, men det der trækker mest ned er at den bare er 30 min for lang... desværre...