Store forventninger (Great Expectations)

Den forældreløse Finn Bell vokser op hos sin fattige søster og dennes kæreste. Finn, der har talent for at male, kommer i kontakt med den stenrige Nora Dinsmoor og hendes niece, Estella, som han straks forelsker sig vildt i. Estella rejser væk, og Finn prøver at glemme hende. Men da han bliver tilbudt at udstille sine malerier i New York, møder han hende igen, og forelskelsen flammer op påny. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Drama
Instruktør Alfonso Cuarón
Medvirkende Ethan Hawke, Gwyneth Paltrow, Hank Azaria, Chris Cooper
Spilletid 112 min.
Biopremiere 29.05.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Ethan Hawke

Det var i Peter Weirs 'Døde poeters klub' (1989), at det store publikum for første gang lagde mærke til Ethan Hawke. En slags stjerne blev han med generation X-komedien 'Reality Bites' (1994). I den stærkt undervurderede 'Gattaca' fra 1997 havde han dobbeltrollen som Vincent Freeman og Jerome Morrow. Her spillede han overfor Uma Thurman, med hvem...

Anmeldere

Scope
Ikke så stort

Der er megen overflade og næsten ingen substans i Alfonso Cuaróns moderne filmversion af Charles Dickens' "Store forventninger"

Charles Dickens' romaner er ved flere lejligheder blevet filmatiserede. Nu er det sket igen, og denne gang er det gået ud over "Store forventninger", der er blevet moderniseret. Historien er ført op til vor tid og personernes navne er blevet ændret, men selve historieskelettet er det samme.

Den forældreløse Finn Bell (Ethan Hawke) vokser op i Florida hos sin søster og hendes kæreste, der kaldes onkel Joe. Tiden går med at fiske og tegne - og Finn har virkelig talent. Det får han brug for, da den stenrige og småskøre aristkrat Nora Dinsmoor (Anne Bancroft) sætter ham til at male et portræt af sin smukke niece Estella (Gwyneth Paltrow). Finn forelsker sig vildt i Estella, og hun forstår at holde ham til ilden - hun er nemlig en rigtig tease.

Det bliver dog ikke til noget, Estella rejser væk og Finn bliver hård. Han vokser op, fisker, drikker bajere og hygger sig med onkel Joe, indtil han en dag af en anonym godtgører bliver tilbudt at udstille sine malerier i New York. Finn accepterer, tager til New York, bliver en succes og møder Estella igen.
Det gamle spil og de latante lidenskaber mellem de to begynder igen.

Skuespillet halter
Selve plottet virker i retrospekt forbavsende simpelt, og filmen synes ofte at gå i en dvælende tomgang. Der lægges meget ud på de medvirkende skuespillere - det er med andre ord dem, der skal bære filmen, og det formår de ikke.

Robert De Niro, der spiller den mystiske straffefange Lustig, som flere gange krydser Finns vej, disker endnu engang op med et par rynkede grimasser fra sin method acting-værktøjskasse. Anne Bancroft er alt alt for meget som Ms. Dinsmoor. Hun forcerer sit spil af den småsindsyge og excentriske gamle dame til et niveau, der nærmer sig den ufrivilligt morsomme karikatur. Ethan Hawke er jævnt kedelig og udstyrer desuden filmens lydspor med den mest patetiske og banale fortællerstemme. Endelig er der Gwyneth Paltrow, der mere bruges som var hun med i en undertøjsreklame end i en litterær klassiker.

Teknisk flot
Hvad instruktøren Alfonso Cuarón mangler på personinstruktionen henter han hjem på det tekniske. Filmen er holdt i smukke, dybe farver, der emmer af voldsom lidenskab og uudtalte følelser. Soundtracket er forbavsende ungt og aggressivt og ofte iblandet latinamerikanske rytmer. Kombineres dette med Cuaróns (og Finns) betagelse af den underskønne Gwyneth Paltrow, der udmønter sig i utalige snigende kamerature op og ned den ofte letpåklædte Palthrows krop, står man tilbage med en reklameæstetisk skal, som desværre aldrig fyldes ud.

Der er simpelthen for megen voyeurisme og for lidt substans i filmen. Den er som et stort chokoladepåskeæg. Indpakningspapiret er flot og glitrende, og chokoladeskallen smager rigtig godt. Men indholdet skuffer, for det er ikke andet end den tomme luft.

Brugere

22/02-06Bogen til film, men to forskellige historier.
Er næsten færdig at læse med Dickens' Store Forventninger og når jeg tænker tilbage på denne film, syntes jeg at de to ikke minder spor om hinanden. Måske fordi man ikke får den rette Dickens stemning ved at lade en Dickens fortælling foregå i nutiden. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre IMO. Al Dickens' magi er netop at alle hans historier foregår i en gammel tid, hvilket gør dem så fantastiske at læse. Dog skal der nævnes at filmen foregår utroligt godt og er en god kærlighedsfilm, hvis bare man ser bort fra eller glemmer at den skulle være baseret på Dickens' fortælling, skal man nok kunne nyde filmen. selvfølgelig er der personenerne og dele af handlingen fra bogen der er med i filmen, magien som bogen havde er der bare ikke. Så når man ser filmen, glem alt om bogen og nyd filmen s...

20/06-05MESTERVÆRK
Den er poetisk, filosofisk, lyrisk, tankevækkende og bevægende. Jeg mindes ikke at have set nogen anden film der beskriver den første forelskelse, kærligheden og hjertekvaler så perfekt som denne udgave af "Great Expectations" gør det. Jeg forlesker mig i Estella sammen med Finn og lige som Finn knuses mit hjerte også af hende. Sjældent har jeg følt så meget for en film. Den er efter min mening et mesterværk!

26/01-03God Stemning, Kedelig Film
Anonym
Fattig dreng er ulykkeligt forelsket i egens rige pige, som bor hos sin mærkelige tante, der har ansat ham til at danse med sin niece. Et møde med en forbryder på flugt ændrer i midlertidig hans liv.

Moderne version af Charles Dickens’ bog, som rammer den rette stemning som er at finde i Dickens’ bøger.

Filmen starter da også virkelig godt, men flader desværre hurtigt ud og bliver ligegyldig. Filmens eneste aktiv er stemningen og det er ikke nok til at bære den hele den lange vej hjem.

De Niros rolle minder om den han havde i Scorseses udgave af “Cape Fear”, her er han dog bare ikke nær så psykotisk. Bancroft gør det rigtigt godt, som den underlige, rige gamle tante og er klart filmens største aktiv og grund til at se den. Paltrow er normalt ikke min ty...


Fakta

Medvirkende
Finnegan 'Finn' Bell Ethan Hawke
Estella Gwyneth Paltrow
Walter Plane Hank Azaria
Onkel Joe Chris Cooper
Fru Nora Dinsmoor Anne Bancroft
Arthur Lustig Robert De Niro
Jerry Ragno Josh Mostel
Maggie Bell Kim Dickens
Erica Thrall Nell Campbell
Owen Gabriel Mann
Bag kameraet
Instruktion Alfonso Cuarón
Produktion Art Linson
Manuskript Mitch Glazer
Fotografi Emmanuel Lubezki
Klip Steven Weisberg
Scenografi Tony Burrough
Musik Tori Amos, Lauren Christy
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Romance
Nøgleord Baseret på roman, Chales Dickens-filmatisering
Premieredatoer
Biograf 29.05.1998
Dvd 01.07.2006
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 112 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 30.587
Selskab 20th Century Fox
Biodistributør Constantin Film

Se også...