A Bronx Tale - Gangsterens lærling (A Bronx Tale)

Sonny er en af mafiaens hårde drenge i Bronx. Da drengen Calogero ser Sonny begå et mord, fortæller han intet til politiet og kommer i stedet inden for i varmen hos den organiserede kriminalitet. Calogero begynder hurtigt at se op til Sonny, der virker meget mere spændende end Calogeros far, som bare er en almindelig buschauffør. © Scope

Produktionsår 1993
Instruktør Robert De Niro
Medvirkende Robert De Niro, Chazz Palminteri, Lillo Brancato, Francis Capra
Spilletid 122 min.
Biopremiere 23.12.1994
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Robert De Niro

(INSTRUKTØR)
Robert De Niro voksede op i New Yorks Little Italy og debuterede i en alder af 10 år som løven i en opsætning af "Troldmanden fra Oz". Efter at have kæmpet med småroller siden midten af tresserne fik han et mindre gennembrud i Martin Scorseses "Gaden uden nåde" (1973). Året efter fulgte "The Godfather II", og resten er historie, som man siger. ...

Brugere

23/12-05FED FILM
Anonym
helt klart yndlings film. Der er en nørd der skriver , "humor, drama, og Thriler 'det holder ikke'"

25/11-05Praktikplads hos en gangster! 2
Utroligt velspillet og menneskeligt gangsterdrama, hvor De Niro i sin instruktørdebut viser, at han sagtens også kan tingene bag kameraet. A Bronx Tale er et forrygende gangsterdrama, og for en gangs skyld mere afdæmpet end vi er vant til at se, og derfor bliver det ikke til mange voldelige sekvenser, og skulle man forvente det, så bliver man sikkert dybt skuffet.

A Bronx Tale fortæller en historie om forholdet mellem en far og søn, hvor sønnen bliver mere og mere opslugt af det kriminelle miljø og fascineres af gangsterbossen, Sonny. Robert De Niro spiller den borgerlige farmand Lorenzo, som skal hjælpe sin søn (spillet af Lillo Brancato) igennem livet og lærer ham, at leve på den lovlige side af loven, og gøre det rigtige. Sønnen indleder samtidig et forhold til gangsterbossen Sonny...

25/09-05Sød gangsterfilm
A Bronx Tale ligger langt under gennemsnittet for gangsterfilm men alligevel er den nu heller ikke dårlig - tværtimod! Faktisk er den ret god og faktisk nej... Den er svær at vurdere fordi den har sine øjeblikke men også sine fald. En middelmådig gangsterfilm.

19/07-05Useriøs gangster action
Anonym
Mine forventninger var meget store om netop denne film fordi selveste mr. De Niro (min yndlings skuespiller) medvirkede og instruerede filmen. Robert De Niro er verdens bedste skuespiller - men ikke verdens bedste instruktør... Filmen er en blanding mellem komedie action og drama. Jeg er ked af at skulle sige det: Den holder altså ikke.

30/06-05..Et valg for livet.. 1
Har altid været fascineret af denne film - en varm og flot miljøskildring, men også medrivende dramatik udspillet i et benhårdt gangsterunivers.
Jeg vil driste mig til at kalde Palminteri’s manuskript et sandt overflødighedshorn, som inddrager alt fra de obligatoriske gangster-elementer til arv og miljø, racisme, filosofi og kærlighed.
Derudover har De Niro visualiseret hele molevitten på mesterlig vis, og så endda med sin instruktørdebut – det er simpelthen kompetent udført på alle områder.

Filmen er centreret omkring vores fortæller ”C” (Lilo Brancato) som vokser op splittet mellem to verdner – modsætningsforholdet mellem arbejderen (repræsenteret af faderen/De Niro) og gangsteren (Sonny/Palminteri).
Som Sonny nævner i filmen, så får ”C” to uddannelser – én i skolen og én på g...

14/02-05- Gadedåb - 1
Lavmælt drama der er båret frem af en stærk fortælling om livet for en ung knægt i New Yorks barske gademiljø.

En historie der tydeligvis kommer lige fra hjertet fra to fuldblods New York’ere. De Niro har instrueret mens Palminteri har leveret manuskript, og begge er endt med et vellykket resultat. En god fortælling om menneskelige dilemmaer og faderlig afmagt er omsat til en begavet film, der i højere grad handler om mennesker end om gangstere.

Skuespillet er godt, rigtig godt, men på trods af at en garvet skuespiller sidder i instruktørsædet, så er det ikke endt, som man kunne frygte, med en teatralsk og snæver skuespillerfilm, men derimod med en helstøbt produktion, hvor der er instrueret med sans for detaljen og i et godt og tilpasset tempo.

"A Bronx Tale" er derfor et soli...

15/01-05Silver
Enig. Det var højst overraskende, men dejlig forfriskende at se ham udfylde den rolle fremfor f.eks. Palminteri´s, som man jo kunne have forventet.

15/01-05Enig...
...med dig Force

Det er en rigtig god og anderledes lille gangsterhistorie er udspiller sig her.

Specielt synes jeg det er rigtig godt at De Niro ikke er gangsteren her, men i stedet har påtaget sig rollen som familiefar med det borgerlige erhverv buschauffør.

En positiv oplevelse...

15/01-05©De Niro´s instruktørdebut© 1
De Niro´s instruktørdebut fra 1993 er baseret på Chazz Palminteri´s manuskript og han spiller sammen med De Niro selv en af hovedrollerne.
Joe Pesci ses desuden i en mindre birolle.

Den vigtigste rolle er dog besat af Lillo Brancato, som virker meget ærlig og troværdig i rollen som De Niro´s teenage søn, som er på vej ind i en verden af gangstere og småkriminelle.

Han skulle efter sigende have fået rollen, efter at han til audition efterlignede Robert De Niro i nogle af hans roller. Hans talent for at immitere var også at finde i Penny Marshall´s
"Renaissance man" med Danny DeVito i hovedrollen, hvor det bl.a. går ud over Al Pacino i "Scarface". Ellers er det mest blevet til et par små roller i et par Bruckheimer produktioner instrueret af Tony Scott, nemlig "Fjenden i dybet" og...


Fakta

Medvirkende
Lorenzo Anello Robert De Niro
Sonny Chazz Palminteri
Calogero Anello som 17-årig Lillo Brancato
Calogero Anello som 9-årig Francis Capra
Jane Williams Taral Hicks
Rosina Anello Kathrine Narducci
Jimmy Whispers Clem Caserta
Bobby Bars Alfred Sauchelli Jr.
Danny K.O. Frank Pietrangolare
Carmine Joe Pesci
Bag kameraet
Instruktion Robert De Niro
Produktion Robert De Niro, Jon Kilik, Jane Rosenthal
Manuskript Chazz Palminteri
Fotografi Reynaldo Villalobos
Klip Robert Q. Lovett, David Ray
Scenografi Wynn Thomas
Musik Butch Barbella
Genrer og relationer
Undergenre Gangsterfilm
Premieredatoer
Biograf 23.12.1994
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1993
Spilletid 122 min.
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 9.887
Selskab Tribeca Productions, Penta Films, Price Entertainment

Se også...