Efter Thomas Nielsens utvetydige og yderst velserverede anbefaling herunder, følte jeg en ubehjælpelig trang til at investere i Clint Eastwood’s aldrende western, ”Øje for øje”. Jeg greb racercyklen, iførte mig cykeltøjet og valfartede derefter ind til det ”lokale” TP-musikmarked, der på højst ubelejelig vis er placeret små 20 km. fra min dørtærskel. Efter et længere besøg i TP’s mastodontiske varehus på roskildevej, kunne jeg dog konstatere at udflugten langtfra var en fejltagelse. Et par dage efter røg ”Øje for øje” gennem dvd-maskinen.

Således lyder den sikkert håbløst uinteressante forhistorie til mit første møde med Clint’ens western fra det herrens år 1976. Hvad der først og fremmest springer tilskueren i øjnene angående filmen er kvaliteten i billederne, de brillant vinklede s...

(Nej. Jeg har ikke glemt Sergio Leones fremragende spaghetti-westerns. Jeg henregner dem blot til en lidt anden genre.)

Western-genren kan umiddelbart dårligt blive andet end en kliché alene qua sin natur. Men i ganske få tilfælde støder man alligevel på nogle film indenfor genren, som virkelig formidler deres (ofte lange) historie med både helhjertet entusiasme, dialog og originalitet UDEN at det bliver klægt og trivielt. Et sjældent eksempel på noget sådant er Clint Eastwoods "The Outlaw Josey Wales" fra 1976 baseret på romanen "Gone to Texas".

De 2 timer og 15 minutter byder på en særdeles sammenhængende og derfor konstant velkørende fortælling, som ikke føles et minut for lang. Undervejs kommer vi vidt omkring i midtvestens USA i årene lige efter borgerkrigen, hvor røverbander ...