Buster Keaton kan blive ved med at overraske med originale stunts og andre påfund. I ”Sherlock Jr” kører Keaton på styret af en knallert over en bro og tagene af to lastbiler. Han hopper ud af et vindue af et skur, hvor han har monteret et kostume, så han i løbet af et sekund kan komme ud af en bygning og være i forklædning på samme tid. Fænomenalt.
Men det mest fænomenale ved filmen er det metafilmiske aspekt. Handlingen i ”Sherlock Jr.” er i og for sig ganske enkel. Da en projektionist (Buster Keaton) vil forære sin udkårne en æske med chokolade, dukker rivalen op med en endnu dyrere æske chokolade. Rivalen har stjålet og pansat pigens fars lommeur for at få råd til det. Han putter kvitteringen fra pantlåneren i projektionistens lomme, så han bliver beskyldt for forbrydelsen. Sørgm...