Happiness

Todd Solondz' kontroversiel film om en gruppe amerikaneres forhold til sex, kærlighed og lykke. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Drama, Komedie
Instruktør Todd Solondz
Medvirkende Jane Adams, Jon Lovitz, Philip Seymour Hoffman, Dylan Baker
Spilletid 139 min.
Biopremiere 08.01.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Todd Solondz

(INSTRUKTØR)
Todd Solondz excellerer i kulsort forstadsblues i komisk og ironisk indpakning. Når man kalder sin debutfilm for 'Fear, Anxiety & Depression' (1989), signalerer man ikke just frierfærd til Hollywoods establisment. Filmen floppede og Solondz tog en pause, før han vendte stærkt tlbage med 'Welcome to the Dollhouse' (1995), der tog første prisen...

Anmeldere

Scope
Lykken er en underlig fisk

Todd Solondz' kontroversielle "Happiness" tager et lidet flatterende kig på en gruppe amerikaneres forhold til sex, kærlighed og lykke.

Filmens ironiske distance til den ellers så positive titel kommer allerede til udtryk i den første scene. Den tårekvalte Andy (Jon Lovitz) sidder på en restaurant, hvor han netop er blevet droppet af kæresten Joy (Jane Adams) og vil vide hvorfor. Det er en ganske rørende scene, hvor sympatien tydeligvis er placeret hos den forsmåede Andy, men symptomatisk for filmen bliver det Joy, vi følger. For Solondz er ikke ude i noget glorificerende ærinde - tværtimod. Han er derimod ude på at spidde det amerikanske privatliv gennem en række episodiske historier om både depriverede og ynkværdige eksistenser, hvor sympatien kan være om end meget vanskelig at få øje på.

Episodiske perversiteter
Foruden den nærmest ulideligt naive Joy følger vi hendes to søstre Trish (Cynthia Stevenson) og Helen (Lara Flynn Boyle). Trish er den glade husmor, der er lykkeligt gift med psykologen Bill (Dylan Baker), som viser sig at være en uhelbredelig pædofil. Hans forsøg på at bedøve en af sin søns venner, der overnatter, er på en og samme gang både ynkelig og frastødende. Imens forfølges den krukkede forfatter Helen af en stønner, der senere åbenbare sig som hendes overvægtige og ensomme genbo Allen (Phillip Seymour Hoffman). Efterhånden bliver Helen mere og mere fascineret af denne stønner og ønsker at møde ham, men heller ikke det ender lykkeligt. Disse historier er klart de mest interessante. Episoderne om Joys forsøg på at finde lykken med en eksilrusser Vlad (Jared Harris) og om søstrenes forældres (spillet af Louise Lasser og Ben Gazzara) utroskab, er begge noget intetsigende, men understreger dog filmens gennemgående tema.

Skarpe skud fra hoften - og i foden
Problemet ved episodefilm er som regel, at det kan være svært ikke at sætte de enkelte episoder op mod hinanden i stedet for at overskue helheden. Det skyldes ofte, at det er uhyre svært at få en glidende sammenhæng mellem de enkelte historier for til sidst at opnå en sammentømret film. I "Happiness" er det tydeligt, at Solondz skyder sig selv lidt i foden ved at gøre to af episoderne, den pædofile far og den ynkelige stønner, så outrerede og provokerende, at de tager al opmærksomheden og underminerer resten. De er tilgængæld så velskrevet og velspillet i deres udstilling af disse ynkelige eksistenser, at de er hele filmen værd.

Det er egentlig ikke fordi, de andre episoder er dårlige; de er alle ganske velspillede men taber betydning i helheden, fordi de bare understreger det samme som de to langt mere slagkraftige episoder.

Som helhed er filmen kun et halvt fuldendt forsøg på at komme ind under huden på den amerikanske fremmedgørelse. Og lad dig som sagt i lede af titlen - det kræver så afgjort en funtex eller to, før man kigger med i Solondz noget blakkede univers

Brugere

06/12-15Modig
Dejligt med en amerikansk film, der tør vise kontroversielt indhold og filmen lægger ikke fingre imellem i beskrivelsen af, hvor skrøbelige mennesker kan være. Vi følger en række mennesker, der alle lever med deres hemmeligheder og problemer, som både chokerer og fascinerer tilskueren. Instruktør Todd Solondz rammer en helt særlig tone, som balancerer fint mellem dyb alvor og sort humor, som giver filmen en lethed som modvægt til de tunge temaer. Som hos de bedste film, så gives der ingen moralprædike på emnerne. Særdeles godt spillet og dejligt at se Hoffman i unge dage.

9/10


Fakta

Medvirkende
Jay Jordan Jane Adams
Andy Kornbluth Jon Lovitz
Allen Philip Seymour Hoffman
Bill Maplewood Dylan Baker
Helen Jordan Lara Flynn Boyle
Timmy Maplewood Justin Elvin
Chloe Maplewood Lila Glantzman-Leib
Psykiater Gerry Becker
Billy Maplewood Rufus Read
Mona Jordan Louise Lasser
Nancy Molly Shannon
Bag kameraet
Instruktion Todd Solondz
Produktion Ted Hope, Christine Vachon
Manuskript Todd Solondz
Fotografi Maryse Alberti
Klip Alan Oxman
Scenografi Thérèse DePrez
Musik Robbie Kondor
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie
Undergenre Ensemblefilm, Sort komedie
Nøgleord Far-søn, Forstadsliv, Psykiater, Pædofil
Relaterede film Life During Wartime
Premieredatoer
Biograf 08.01.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 139 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 30.504
Selskab Good Machine
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...