Stolthed og fordom (Pride & Prejudice)

Med fem døtre og ingen nævneværdig formue er hr. og fru Bennet på konstant udkig efter et passende parti. Fru Bennett går således straks i gang med at slibe giftekniven, da den rige ungkarl Charles Bingley og hans ungkarleven Darcy flytter ind på et gods i nærheden. Dermed lyder startskuddet til et kompliceret spil, hvor kærlighed, intriger og forviklinger hører til dagens orden. © Scope

Produktionsår 2005
Genre Drama
Instruktør Joe Wright
Medvirkende Keira Knightley, Matthew Macfadyen, Brenda Blethyn, Donald Sutherland
Spilletid 127 min.
Biopremiere 06.01.2006
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Movie Monday

Keira Knightley

Britiske Keira Christina Knightley spilder ikke tiden! Hun fik sin første agent som seks-årig og sin første filmrolle, da hun var ni. Som 14-årig havde hun en mindre rolle i 'Star Wars: Episode 1 – The Phantom Menace (1999)', men det var som Elizabeth Swann i sørøverfilmen 'Pirates of The Caribbean' (2003) at hun fik det helt store gennembrud. ...

Anmeldere

Politiken
"Filmen går an, og så er det sagt."

Berlingske Tidende
"Nytænkning eller en mere vovet fortolkning ville have været ønskværdig, men har man i forvejen hang til sødladen romantik, er filmen tilforladelig underholdning."

Jyllands-Posten
"Heldigvis overbeviser den spillefilmsdebuterende instruktør Joe Wright med sin troværdige version, der med åndrige replikker, energisk liv og gennemført stilistik ikke lader meget tilbage at ønske."

Weekendavisen
"Det bliver sjældent til et egentlig virkende ensemblespil i filmen, der i stedet udarter til papegøjeplapren i hastigt skiftende scenerier, der ikke tillader en episk udfoldelse af det mægtige stof."

Information
"...en overraskende engagerende og underholdende affære..."

Ekstra Bladet
"En udsøgt fornøjelse. På en gang solidt og subtilt."

B.T.
"...fortjener at blive vinterens store date-film for både teenager, forældre og deres forældre."

Cinemazone
"Alle de klassiske – og bedste – elementer i en troværdig, tidløs og medrivende kærlighedshistorie er til stede, og de er udført med udsøgt humor, føling for detaljen og imponerende filmhåndværksmæssig færdigheder..."

Brugere

16/05-08Gaaab
Startede ud meget godt og lagde op til noget, men så kom den ligesom ikke rigtig videre... Meget langtrukken! Virkelig langtrukken..

09/03-08Den Bedste Jane Austen Filmatisering
Stolthed og Fordom er en rigtig god og sød historie, baseret på Jane Austen roman af samme navn.
Denne her er også efter min mening den bedste film af Austen's arbejde.

Keira Knightley er også perfekt i filmen, og var et godt valg til at spille Elizabeth Bennet, og det gør hun fantastisk og fortjente sin Oscar-nomenering.

En rigtig god film der klart kan anbefales

02/08-07I kamp for den renhjertede kærlighed
Det kan godt være at ”Pride & Predujice” har sine fejlskridt og aldrig for alvor imponerer på alle filmiske planer. Men man kan ikke afvise den sitrende, boblende og livsbekræftende kærlighed, der omfavner hvert et lille ofte dramaturgisk velopbygget ”trin” filmen tilbagelægger. For det er aldrig nær det mesterlige og heller ikke tæt på, men når kærligheden er formidlet og skildret så følelsesladet og usentimentalt som her, er der ingen vej uden om tilskuerens fulde overgivelse.

Vi følger en fattig familie, der udover både at indeholde mand og kone, tæller fem mere eller mindre kærlighedsbesatte døtre. Den mest hjertefulde og rationelle af de fem, er dog kønne Elizabeth (Keira Knightley), der trods hun anses for uanstændig og besværlig, anskuer kærligheden langt mere nuanceret og dybd...

06/06-07BBC-udgaven var bedre
Det er hårde odds at skulle konkurrere med den mest populære tv-serie, BBC nogensinde har lavet. Og for den sags skyld også den glimrende gamle filmatisering med Laurence Olivier som Darcy.

Denne nye udgave af Jane Austens klassiker er dog ganske udmærket, og jeg er sikker på, at den ville have været en større oplevelse, hvis jeg ikke havde de to tidligere versioner at måle den imod.

Keira Knightley er o.k. som en fnisende Lizzie, og Matthew McFadyen gør det godt som en Darcy med flere synlige følelser. I det hele taget spilles der britisk-solidt i de fleste roller, hvor jeg især var begejstret for Rosamund Pike som Jane, Kelly Reilly som Miss Bingley og Donald Sutherland som Mr. Bennet.

Der er god gnist i de velkendte scener og mange fine replikskifter, men denne version er ...

08/04-07Romantik uden bid
Som en total Jane Austen puritan, der voksede op med miniserien fra 1995 og med bogen, var det med meget blandede følelser jeg slukkede for dvd'en efter at have set den nye fortolkning af Jane Austen's mest elskede klassiker.

Som film er Pride and Prejudice en ganske udmærket film - vis ikke ligefrem god. Som filmatisering af en bog er den temmelig dårlig.

Som en der er vant til et langsomt tempo i Pride and Prejudice hvor man får alle detaljerne med, var det åbenlyst mest generende at hastigheden var skruet alt for højt op. F.eks blev det knapt nok gjort klart at Elizabeth rent faktisk var forelsket i Wickham, som var foruroligende lidt med i historien, der dermed mistede sin skurk. Ydermere var der knap nok plads til at følge udviklingen af Darcy og Lizzies følelser.

Filmen...

18/07-06Ynglingshistorie...
Altså, det er jo så afgjort en af mine ynglingshistorier - jeg har set den gamle version en del gange...
Måske derfor var det at se denne en frygtelig oplevelse...
Man går glip af alle de små detaljer man er blevet så glad for, og føler at man har trykket på "forward" og filmen bare ræser derudaf...

Jeg vil rose visse elementer... Jeg tror at den nye her bedre har indfanget virkeligheden, som det har været dengang... Gjort den mindre rosenrød - festerne lidt mere livlige...

Men karakterene kan jeg slet ikke forene mig med, de to yngste søstre var slet og ret belastende - I den gamle var de og irriterende, men de havde jo også en vis charme der gjorde at man bedre forstod at de fik lov til alt det de gjorde...
Mr. Darcy gjorde det ok, men hvem kan overhovedet følge i Colin Firths...

16/07-06Hm .
Ej , den var da meget sød ogalt det , men fuck hvor var den også langtrukken .. Den var virkelig, virkelig laaangtrukken !

22/05-06God tøsefilm
Den rige mr. Bingley flytter ind på Netherfield Park i byen Meryton, og mrs. Bennet er henrykt. En rig, ugift, ung mand må jo bestemt mangle en kone, og med fem døtre i huset, er mrs. Bennet overbevist om at en af dem må være i stand til at indfange mr. Bingley som kommende svigersøn. Og til mrs. Bennets glæde, viser Bingley interesse for hendes ældste datter, Jane. Da Bingleys endnu rigere ven Darcy også er rykket ind på Netherfield, vil mrs. Bennets begejstring ingen ende tage, indtil hun møder den berømte Darcy. Hele familien Bennet finder ham ubehagelig og stolt. Men alligevel fanger Elizabeth Bennet og Darcys øjne hinanden, selvom det er foragt ved første øjekast. Skæbnen vil dog at de to bliver ved at mødes, og langsomt tør Darcys stolthed og Elizabeths fordom op, og varmere følels...

16/03-06Lever op til serien
Anonym
Jeg har set serien 2 gange og var spændt på filmen. Men den følger serien utrolig godt og er værd at se. Jeg så den med en veninde som intet kender til serien og hun var også begejstret for filmen. Dog er Colin Firth bedst som Mr. Darcy.
Jeg glæder mig til at se den igen på DVD, den må ejes.

11/03-06kæreste film..
Anonym
Tog kæresten med ind og se den, mest for hendes skyld, da jeg den ikke lige står øverst på min hitliste. Men fik da et okay indtryk af filmen. Den er ikke lige så dårlig som mange andre kæreste film, men dog når den hellere ikke top karakter hos mig. 4 ud af 6 får den...
Men snup kæresten i armen, og smut ind og se den...




Fakta

Medvirkende
Elizabeth Bennet Keira Knightley
Hr. Darcy Matthew Macfadyen
Fru Bennet Brenda Blethyn
Hr. Bennet Donald Sutherland
Hr. Collins Tom Hollander
Jane Bennet Rosamund Pike
Lydia Bennet Jena Malone
Mary Bennet Talulah Riley
Kitty Bennet Carey Mulligan
Charlotte Lucas Claudie Blakley
Catherine De Bourgh Judi Dench
Sir William Lucas Sylvester Morand
Hr. Bingley Simon Woods
Bag kameraet
Instruktion Joe Wright
Produktion Tim Bevan, Eric Fellner, Paul Webster
Manuskript Deborah Moggach
Forlæg Jane Austen
Fotografi Roman Osin
Klip Paul Tothill
Scenografi Sarah Greenwood
Musik Dario Marianelli
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Periodefilm, Romance
Nøgleord 1700-tallet, Søstre, Ægteskab
Premieredatoer
Biograf 06.01.2006
Dvd 26.10.2004
Øvrige oplysninger
Land England
Produktionsår 2005
Spilletid 127 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 56.100
Selskab Working Title Films, Studio Canal
Biodistributør United International Pictures

Se også...