Wolf Creek

Vennerne Ben, Liz og Kristy tager på tur til Wolf Creek National Park for at vandre, surfe og slappe af. Desværre strander de ude i ødemarken, da deres bilen bryder sammen. Men inden panikken for alvor kan brede sig, dukker venlige Mick op og tilbyder sin hjælp. De tre venner siger ja tak, uden at vide at Mick er bindegal og har grumme planer med de uskyldige campister. © Scope

Produktionsår 2005
Genre Gyser
Instruktør Greg McLean
Medvirkende Cassandra Magrath, Nathan Phillips, Kestie Morassi, John Jarratt
Spilletid 99 min.
Biopremiere 03.03.2006
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Politiken
"...det virker som det skal: skræmmende."

Berlingske Tidende
"...uhyggen langt mere frastødende end rædselsvækkende."

Jyllands-Posten
"Men forbryderen nyder det, instruktøren ligeså, og det er ufatteligt, at nogen så kynisk kan (mis)bruge filmmediet til så uhyrlige perversiteter."

Ekstra Bladet
"...det bedste og mest uhyggelige vi har set i årevis."

B.T.
"Men filmen er alt i alt langt mere ulækker end egentlig uhyggelig."

Cinemazone
"Det kan være en stor tilfredsstillelse at se en veludført genrefilm – og med Wolf Creek har man endelig chancen."

Brugere

12/10-14Alt for tynd
En film med masser af blod, tortur og skrig hvilket en god gyser/splatter godt må være i besiddelse af, men lige præcis denne her er bare særligt god grundet dens alt for tynde historie

(Spoiler alert) der følger 3 unge mennesker der bliver fanget af en sadistisk psykopat som de så skal undslippe fra, det er sådan set handlingen i filmen

17/11-08Horror chok
Wolf Creek hæver sig over mængden af ungdomsgys, for her leveres en realistisk og flot skildring af tre unge, der på en tur til Wolf Creek oplever deres livs mareridt.

Filmen tør tage sig tid og skaber en bagvedliggende uhygge blandt de smukke australske landskabsbilleder. De tre karakteres realistiske fremstilling danner grundlaget for en chokerende og bizar filmoplevelse, der ikke bliver mere betryggende af, at den er baseret på virkelige hændelser.

Se den hvis du tør!

01/10-07Hurtigt overstået
"... Det er bare som om, at Wolf Creek slutter meget pludseligt, og ikke særligt velovervejet. Pludselig er det hele slut, ligesom det begyndte. Men i den tid det tager, rammer mareridtet til gengæld lige i flæset, og derfor fortjener filmen en pæn karakter."

17/06-07Ofre for en galning
"Baseret på virkelige hændelser". Som regel er dette en hæmsko for en filminstruktør, men i tilfældet "Wolf Creek" er situationen faktisk dén, at det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at flere af vore hovedpersoner formentlig er kommet tragisk af dage på én eller anden måde. Men hvad, der faktisk er sket, er stort set uvist.

Derfor kan man med god ret antage, at instruktøren har haft ret frie hænder til at fantasere om vore tre hovedpersoners oplevelser. Og netop derfor er det så skuffende, at han ikke har formået at skabe en film med en nogenlunde acceptabel dramaturgisk kvalitet.

Det lover ellers rigtig godt i hele filmens første 30-40 minutter, ja næsten hele den første time går faktisk an - godt akkompagneret af frem-ra-gen-de naturbilleder fra den australske bush:

[SPOILER]...

30/05-07Ligegyldig slasher
Australsk gyser om tre unge - én australsk fyr og to engelske piger - der på en tur gennem the Outback bliver fanget af en seriemorder. Forfatter-instruktør Greg McLean har hentet inspiration i flere virkelige mordsager, men ellers er det en standard-gyserhistorie: Glade mennesker er dumme nok til at køre alene rundt ude i ødemarken. Derfor bliver de fanget af galning med privat torturkammer.

"Wolf Creek" starter rimeligt med en langsom spændingsopbygning og karakterisering af de tre hovedpersoner. Men da gruen så går i gang, bliver det aldrig for alvor spændende, bare væmmeligt. Faktisk også lidt kedeligt, for den begynder at gentage sig selv med den gale morder og hovedpersoner på flugt. Og til sidst smider filmen så sin troværdighed helt over bord i slutsekvensen.

12/03-07Australian Outback Massacre 1
Wolf Creek ligger som en naturlig konsekvens af den seneste strøm af hard-core gys, som har tortur som centralt tema. Fra Saw til Hostel og Turistas. Wolf Creek placerer sig i klyngen.

Men der ligger også en dyb inspiration fra den gamle 70'er horror, med Texas Chainsaw som hovedskabelon. I modsætning til nutidens horror, er det en film som virkelig giver sig usympatisk meget tid til at etablere sin setting. Der er sigtet mod en dyb koncentreret, komprimeret og kvalitativ suspense. Så når hammeren falder, begynder maven seriøst at vende sig.

Selvom det er en 'tortur tendens', så kan man alligevel aldrig vende sig til at vidne denne vamle og kyniske sadisme. Man hader filmen, for at vise det, og man hader sig selv, for at se det. Wolf Creek flirter en del med den dokumentariske real...

19/08-06"That's not a knife... 6
...This is a knife"

Alle der har set eller kender til den australske humørbombe "Crocodile Dundee" ved hvad ordene står for. Vildmanden Mick trues af en tyveknægt med en luset lommekniv, men undrer sig over våbenets størrelse. Herefter giver han sit eget svar på, hvordan en kniv i hvor dage skal se ud og forbløffer modparten med sit lignende slagterredskab. Sagen i den ligeledes australske "Wolf Creek" er en anden. Dundee ikke blot forbløffer, men demonstrere knivens handlekraft og tværer knusende og knasende bladet gennem rygsøjlen på en kvinde...

Man kunne sagtens tro at Paul Hogan var gået forkert og var havnet hos et forkert 'crew' på en ganske forkert film. Ondskaben i sin skikkelse af vildmarkens eksemplariske livsnyder er grusom og skræmmende i sit forvrængede billede på nat...

31/07-06Jagten er begyndt!
Det er ikke hver dag man støder på en australsk gyserfilm. Men Wolf Creek var en af dem, og det viste sig at være en lille overraskelse.

Filmen tager udgangspunkt i de mange bortførelser der sker i Australien (som filmen også indledes med), og det gør selvfølgelig filmen mere autentisk og ikke mindst aktuel. Filmen har også sine klicheer indenfor sin genre, men de er på en måde behersket, og der spilles ikke på dem, som i amerikanske film. Også denne her indeholder nogle slemme voldsscener, men på en mere autentisk og ubehagelig måde. Filmen fungerer faktisk på enkle præmisser, der er ikke de store armbevægelser, og så er vi for en gangs skyld ikke overvældet af klicheer og morderens klamme motiver for at dræbe og bortføre folk. Det står lidt i det uvisse her, og det klæder filmen go...

21/03-06Uhyggelig god!!
Sikke en glædelig overraskelse! En gyser, som endelig skræmmer og sætter én på kanten af sædet. - Og så er den ovenikøbet australsk for en gangs skyld.

Der er efterhånden så grueligt langt imellem de gode gyserfilm, som alle snart er genindspilninger af ellers udmærkede film.. Man kan måske ikke ligefrem kalde denne film for original. Den er bygget op på den klassiske måde med at man skal lære karaktererne at kende i første halvdel for dernæst helt at knække over og blive til et langt mareridt for de uskyldige rejsende - lidt ligesom Texas Chainsaw Massacre.

Man føler for de tre hovedkarakterer og forstår lige så lidt psykopaten, som vistnok bare myrder løs for hyggens skyld - eller nok har fået solstik af at bo for længe ude i bushen.
Den overrasker (og snyder) også godt ved at m...

16/03-06Rigtig skræmmende gyser!
Jeg synes personligt, den var rigtig god på trods af en langsom start, hvor vi lige skal lære karaktererne at kende. Dog er den meget løst baseret på en virkelig historie, som I kan læse mere om her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Wolf_Creek_%28film%29




Fakta

Medvirkende
Liz Hunter Cassandra Magrath
Ben Mitchell Nathan Phillips
Kristy Earl Kestie Morassi
Mick Taylor John Jarratt
Bazza Andy McPhee
Bazzas Mate Aaron Sterns
Svensk rygsæksrejsende Guy Petersen
Svensk rygsæksrejsende Jenny Starwall
Politimand Peter Alchin
Assistent Gordon Poole
Bag kameraet
Instruktion Greg McLean
Produktion David Lightfoot, Greg McLean
Manuskript Greg McLean
Fotografi Will Gibson, Brandon Trost
Klip Jason Ballantine
Scenografi Robert Webb
Musik Frank Tetaz
Genrer og relationer
Genre Gyser
Undergenre Slasher
Nøgleord Bilferie, Seriemorder
Premieredatoer
Biograf 03.03.2006
Dvd 11.07.2006
Øvrige oplysninger
Land Australien
Produktionsår 2005
Spilletid 99 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 5.952
Selskab South Australian Film Corporation, True Crime Channel, Best FX
Biodistributør Angel/Scanbox

Se også...