Anders Morgenthalers voksentegnefilm blev én af sidste års mest omtalte danske film, efter den blev vist i Cannes. Det var da også superfedt at se en animeret film målrettet mod voksne, men jeg syntes desværre, det blev ved det gode forsøg.
Morgenthaler vil gerne afsløre, hvor væmmelig pornoindustrien er, og hvordan den udnytter mennesker. Det kan der bestemt være noget om, men "Princess" gør det så primitivt, at jeg ikke synes, den rammer. Det virker, som om filmen har en grundlæggende præmis, der hedder: 'Hvis det er porno, er det ondt'. Jeg kan sagtens acceptere, at en film har en så klar holdning, men det holder ikke, når argumentationen for dén holdning er på linje med 'Princess er død, og det var nok pornoens skyld' eller 'Den lille piges mor var pornoskuespiller; derfor blev p...