Den aldrende lejesoldat Faulkner (Burton) hyres af engelsk millionær (Granger), til at samle en gruppe soldater og befri en fængslet leder i et afrikansk land.
McLaglen er en af den slags instruktører, der har lavet en lang række kunstnerisk middelmådige og dybt uoriginale, men ofte relativt underholdende actionfilm. I dag ville instruktøren sandsynligvis hedde Martin Campbell eller noget i den stil, for det er film af samme kvalitet og tyngde han i dag laver som McLaglen i sin tid lavede. Med krigsfilmen ”The Wild Geese” har McLaglen imidlertid skabt en af sine bedste og mest kompetente værker. Ikke at filmen på nogen måde er nyskabende eller skelsættende, man har set det meste før. Men som fængslende og dybt underholdende spændingsfilm om lejesoldater på en halsbrækkende mission, f...