Superman døde den 16. juni 1959. George Reeves var den første, der spillede Manden af Stål - i en tv-serie, som en overgang var blandt de mest populære i USA. Da Reeves blev fundet med en kugle gennem hovedet, erklærede politiet det hurtigt for selvmord, men sagen er siden blevet til én af Hollywoods store myter, fordi nogle tror, at Reeves blev myrdet.
"Hollywoodland" er en fiktionaliseret udgave af historien, hvor en privatdetektiv efter Reeves' død bliver hyret af hans mor, som er overbevist om, at det var mord. Og der var selvfølgelig sider af Reeves' liv, som var mindre pæne - især hans lange affære med én af MGM-chefernes kone. Hun spilles overbevisende af Diane Lane, der er god som en tidligere golddigger, som nu selv kaster sig over en yngre mand. Adrien Brody er også et fint...