Hjemve

I en lille provinsby bliver der vendt op og ned på alting efter en nat, hvor nogle af indbyggerne ser en nøgen mand gå rundt. Hvem er han? Historierne vokser i takt med usikkerheden, og man opretter en kriselinie, Det Tavse Øre, hvor alle kan ringe ind med deres problemer. Anonymt selvfølgelig. Bag telefonerne sidder blandt andet byens dameglade forfatter og den altid vrede Erling. © Scope

Produktionsår 2007
Genre Komedie
Instruktør Lone Scherfig
Medvirkende Lars Kaalund, Henrik Lykkegaard, Peter Hesse Overgaard, Peter Gantzler
Spilletid 100 min.
Biopremiere 30.03.2007
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Lars Kaalund

Lars Kaalund er udlært blikkenslager og kom ind varmen på Dr. Dante som skuespiller og siden som dramatiker og instruktør. Siden grundlagde han Mungo Park Teatret i Allerød sammen med Nicolai Cederholm og blev i 1998 direktør for Østre Gasværk Teater. Kaalund er især kendt for sin rolle som køkkensnedkeren Knud i Susanne Biers kæmpehit 'Den e...

Anmeldere

Politiken
"Filmen er en fuser og en fejltagelse, et dvd-tilbud, som røg i biografen. En beklagelig overgang for Lone Scherfig."

Berlingske Tidende
"...befinder sig på sikker grund og nok kunne have lavet en endnu bedre film med et stærkere manuskript med færre løse ender, men alligevel charmerer os med sit muntre og generøse syn på de menneskelige dårskaber."

Jyllands-Posten
"...filmen løfter sig ikke, hvilket man fornemmer, at den gerne vil, til at sige noget sandt og vigtigt om mennesket. Dertil er emnet alt for uudfoldet og enstrenget."

Weekendavisen
"Det første lange stykke tid får man ærlig talt smækket så mange høhø-fænomener i hovedet, at man får lyst til at råbe ud i salen: Niels Hausgaard, gå nu hjem."

Information
"Hjemve er Italiensk for begyndere i provinsen, en kærlig-ironisk komedie om skæve eksistenser, der ad snørklede veje finder kærligheden. Man føler sig i godt selskab fra første til sidste scene. Hverken mere eller mindre."

Ekstra Bladet
"...Scherfigs dårligste film til dato. Og Niels Hausgaard skal nok heller ikke sælge guitaren lige med det samme."

B.T.
"Scenerne er godt skruet sammen og situationskomikken er på plads. Det bruges bare til ingenting..."

Cinemazone
"Lone Scherfig har lavet karrierens uden sammenligning svageste film."

Brugere

14/02-12dansk fuser af rang
jeg købte denne film, fordi lone scherfig har lavet den, og nu har jeg så konstateret, at enten a) kan lone scherfig ikke lave sjove film med hausgaard. b) hausgaard kan ikke lave sjove film med lone scherfig c) skuespillerne forstår ikke at formidle de to ovenståendes budskab.

I hvert fald er det et fedt, for filmen er et flop - intet i den virker, hverken dialog, humor, skuespil eller instruktion

19/05-11

23/10-07Boring
It was slow and pointless. Usually I love Danish movies, but this one was so boring that not even I could watch it. And even if I gagged and tied him to the couch. I could never imagine my husband ever being able to sit through it. I think blockbuster should have paid me to see this film instead of the other way around.

11/05-07Nøgenchok i provinsen
Lone Scherfig har lavet "Hjemve" sammen med Niels Hausgaard, der har været med-manuskriptforfatter - eller måske snarere med-oplægsforfatter, eftersom de har arbejdet med en form, hvor en stor del af scenerne er improviseret frem på settet.

"Hjemve" handler om en unavngivet dansk lilleby (optaget i Rudkøbing), hvor der opstår stor krise, efter at flere mener at have set en nøgen mand løbe over rådhuspladsen en nat. Det lille samfunds selvbillede som nært og vedkommende bliver kraftigt udfordret, da rygterne om den nøgne mand udløser frygt og mistro.

Bodil Jørgensen har en fin hovedrolle som Kommunens Myrtle - en velmenende, men stærkt forvirret funktionær, hvis job kommer på spil, efter hun bliver sat til at få orden på sagerne igen. Ann Eleonora Jørgensen er også glimrende som e...

10/04-07Dialog i Top
Sjældent at møde så velskrevne replikker i et dansk manuskript. Replikkerne er sjove og vedkommende. F.eks "Øret lukker". Og det tavse øre har tavshedspligt. Og forfatteren til bogen Nattens Drifter kommer til mødet "af egen drift".

Rigtigt flotte billeder af mesteren Mantle, selvom moderens spejling i glasset på hospitalet vises lidt for mange gange til at være top elegant - én gang er nok.

Historien, tja, "Nørdernes fest - reddet på stregen". Kaurismäki kan jo slippe afsted med det, hvorfor skulle Scherfig ikke også kunne det.

06/04-07hvor var handlingen?
Med så mange gode skuespillere havde man forventer noget mer. Monotom og intet opløftende. Utrolig kedelig film svær at holde sig vågen til. Aldrig set så meget sovende publikum i en biograf.

05/04-07Imponerende ringe
Sjældent har jeg som publikum følt mig talt ned til som jeg gjorde med denne film. Typerne i lokalsamfundet er rent postulat og tyder på en underliggende foragt for de personer som filmen forsøger at skildre. De enkelte karakterer er uinteressante og uden dybde og troværdighed.

Der mangler fuldkommen dramatisk struktur og man venter vantro på en forløsning som aldrig kommer.

Hvornår kommer der mon en dansk film om mennesker i provinsen som fungerer på det kunstneriske og menneskelige plan? Det her er ihvertfald en ommer!

05/04-07Den holder ikke
Normalt er jeg meget begejstret for danske film, men her måtte jeg tage mig i, at se på uret adskillige gange. Det skulle være en komedie, men der var meget langt mellem snapsene(GRIN). Dette selvom der er mange prominente skuespillere med, men handlingen holder bare ikke.

05/04-07Herlig komedie i bedste Hausgaardstil
Jeg var helt pjattet med denne dejlige underspillede få det godt film. Og fik det vitterligt godt - og grinede meget.

Jeg synes Hausgaard og Scherfigs stil rammer plet på en komediestilart jeg har savnet i dansk film og skuespillerne laver fine præstationer.

Kan kun erklære mig uenig med de dårlige anmeldelser, men sån er det jo med film. De appellerer forskelligt - og den her virkede altså virkelig på mig.

Man skal selvfølgelig ikke forvente en stor, vild film, men derimod en film der er fuld af sjov og charme og glade grin.

01/04-07Ak og (hjem)ve
Lone Scherfig har begået en bagatelfilm om bagateller. Skuespillerne kæmper en brav kamp mod et manus der er en cementklods om benet på dem. Fotograferingen er en fantasiløs klipning mellem nærbilleder og halvtotaler. Historien, som kan stå på bagsiden af et frimærke, er simpelt hen for ringe. Det er en film der for alvor kan give mig hjemvé. Nu har danske anmelder altid behandlet danske film meget favorabelt. Det er næsten en umulighed for en dansk film at få mindre end 3 stjerner, så når flere anmeldere ligger dernede, så skaber filmen virkeligt bunden. Og tilsidst kan man kun som byens brave borgere i filmen stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Det er en OM'er!




Fakta

Medvirkende
Apoteker Lars Kaalund
Bo Henrik Lykkegaard
Lindy Sten Peter Hesse Overgaard
Erling Peter Gantzler
Ulla Mia Lyhne
Myrtle Bodil Jørgensen
Margrethe Ann Eleonora Jørgensen
Jesper Kristian Ibler
Mette Inge Pernille Valentin
Darling Ida Dwinger
Bag kameraet
Instruktion Lone Scherfig
Produktion Sisse Graum Jørgensen
Manuskript Niels Hausgaard, Lone Scherfig
Fotografi Anthony Dod Mantle
Klip Jørgen Kastrup, Janne Bjerg Sørensen
Scenografi Jon Truelsen
Musik Kasper Winding
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 30.03.2007
Dvd 25.09.2007
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2007
Spilletid 100 min.
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 58.901
Selskab Zentropa Entertainments
Biodistributør Trust Film Distribution

Se også...