Flawless

Den forhenværende sikkerhedsvagt Walt er knudemand af den gamle skole og afskyr sin nabo, den affekterede drag queen Rusty, af et godt hjerte. Alligevel stiller Walt alligevel imellem, da Rusty overfaldes. Det går ud over Walt, som mister talens brug og må genoptræne sin stemme. Rusty tilbyder sangundervisning, og langsomt accepterer det umage par hinandens særheder og bliver venner. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama, Komedie
Instruktør Joel Schumacher
Medvirkende Robert De Niro, Philip Seymour Hoffman, Barry Miller, Christopher Bauer
Spilletid 122 min.
Biopremiere 24.11.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Robert De Niro

Robert De Niro voksede op i New Yorks Little Italy og debuterede i en alder af 10 år som løven i en opsætning af "Troldmanden fra Oz". Efter at have kæmpet med småroller siden midten af tresserne fik han et mindre gennembrud i Martin Scorseses "Gaden uden nåde" (1973). Året efter fulgte "The Godfather II", og resten er historie, som man siger. ...

Anmeldere

Scope
Ingen er fuldkommen

En sikkerhedsvagt rammes under en redningsaktion af et slagtilfælde og mister efterfølgende taleevnen. Han tager modvilligt sanglektioner hos sin overbo, en affekteret drag queen, som har stjålet narkopenge fra lokale gangstere. Det umage par får hårdt brug for hinanden

Walter Koontz (Robert De Niro) er en midaldrende, ultrakonservativ sikkerhedsvagt med en fortid i marinen. Han er højt dekoreret efter at have skudt to bankrøvere under en gidseltagning og er blevet noget af en helt i sit lokale nabolag, New Yorks Lower East Side. Trods berømmelsen lever han et stille liv i en ussel, saneringsmoden lejlighed, omgivet af narkomaner, gangstere og transvestitter.

Sangterapi blandt drag queens
En sen nattetime hører Koontz højrøstet skænderi og pistolskud oppe fra sin overbos lejlighed. Han griber sin tjenestepistol i skuffen, løber op af trappen for at komme til undsætning, men rammes af et voldsomt slagtilfælde og mister øjeblikkeligt bevidstheden. Da Walter Koontz senere vågner op på hospitalets akutafdeling, har iltmanglen forårsaget lamhed i hans ene side og i ansigtet, og hans taleevne er blevet kraftigt forringet. Hospitalets fysioterapeuter foreslår sangundervisning for at genoptræne taleevnen, men Walter afslår hårdnakket alle tilbud om hjælp.

Efter en lang isolationsperiode hvor han svælger i selvmedlidenhed, vil tilfældet, at Walter - noget modvilligt - starter med at tage sangundervisning hos sin overbo, 'Busty' Rusty Zimmerman (Philip Seymour Hoffman). Rusty er en affekteret, rapkæftet drag queen, som 'holder hus' for kvarterets svansede transvestitter, Cha-Cha (Wilson Jermaine Heredia), Amazing Grace (Nashom Benjamin) og Tia (Daphne Rubin-Vega). Alle drømmer de om at vinde skønhedskonkurrencen Flawless og blive kåret til "Miss Trans".

Walter føler i begyndelsen væmmelse og afsky for de bøssede transvestitter, men efterhånden som hans venskab med Rusty udvikler sig, begynder han at få et mere nuanceret syn på tingene. Da en flok naragtige smågangstere terroriserer Rusty, fordi de mistænker ham for at have neglet deres narkopenge, beslutter Walter sig for at komme sin nye ven til undsætning.

Seymour Hoffman brillerer
Der er plotklicheer og personstereotyper på samlebånd i "Flawless", som ikke desto mindre rammer en ægte, sært fascinerende tone med sin - i mainstreamsammenhæng - sjældne solidariske skildring af New Yorks tabubelagte bøssemiljø. Den superhomofile Joel Schumachers foregående filmværk, den noget anstrengte snuff-thriller "8MM" (1999), udspillede sig også i et betændt undergrundsmiljø, og instruktøren har sikkert også denne gang følt sig særdeles veltilpas blandt det sammensurium af udmajede transvestitter og skabede trækkerdrenge, som udgør "Flawless's" karaktergalleri.

Den efterhånden noget grånende old dependable Robert De Niro grimasserer som aldrig før, men overskygges totalt af sin yngre kollega Philip Seymour Hoffman, der som transen 'Busty' Rusty, giver den på alle tangenter. Hoffman, den overvægtige sygeplejer fra P. T. Andersons mesterlige mosaik "Magnolia" (1999), er ganske mageløs,når han ruller sig ud med alskens frivole spydigheder. Der er også en fin præstation af Skipp Sudduth som Walters joviale ven fra sikkerhedsbureauet.

Alt efter temperament er "Flawless" skiftevis medrivende, pinlig, sjofel, hudflettende og monoton. Moralen er, at ingen mennesker er perfekte, og at vi har brug for hinanden, uanset hvilke seksuelle præferencer eller tilbøjeligheder, vi lader vort liv styre af. Et godt budskab i narcissismens og egoismens tidsalder.

Brugere

22/03-03Godt skuespil!
Anonym
Denne film er lidt af et vovestykke. Det er ikke en film som man forventer af instruktøren Joel Schumacher.( Falling Down, 8 mm, Klienten ) Den minder mere om en lavbudget film, af den type man ser på nat film festival. IKKE at det gør filmene dårligere. Tværtimod mange af de film som ikke kommer rigtigt op og kører på det store lærred, er jo tit nogle af de bedste. Men denne film gjorde et godt indtryk på mig. Man ser hér skuespillerne på en helt anden måde end man plejer at se dem. Philip Seymour Hoffman spiller røven ud af bukserne. Det gør han sgu godt. Det er så skide skægt at se ham som drag... Hvorfor var denne film kun oppe i biffen 1 uge???? i Århus??


Fakta

Medvirkende
Walt Koontz Robert De Niro
Rusty Zimmerman Philip Seymour Hoffman
Leonard Wilcox Barry Miller
Jacko Christopher Bauer
Tommy Skipp Sudduth
Cha-Cha Wilson Jermaine Heredia
Amazing Grace Nashom Benjamin
Ivana Scott Allen Cooper
Pogo Rory Cochrane
Tia Daphne Rubin-Vega
Bag kameraet
Instruktion Joel Schumacher
Produktion Jane Rosenthal, Joel Schumacher
Manuskript Joel Schumacher
Fotografi Declan Quinn
Klip Mark Stevens
Scenografi Jan Roelfs
Musik Bruce Roberts
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie
Premieredatoer
Biograf 24.11.2000
Dvd 02.05.2001
Øvrige oplysninger
Alternativ titel Flawless - fødte fjender
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 122 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 3.675
Selskab Tribeca Productions
Biodistributør Miracle Film

Se også...