Rest Stop er skåret over den gamlekendte horrorskabelon: Unge mennesker tager en tur ud i ødemarken og møder deres skæbne i form af en eller flere lokale psykopater. Men hvor flere af de senere års indslag i genren er særdeles vellykkede, så er Rest Stop fuldstændig uden kvaliteter, spænding og indre logik.
Allerede fra start viser første problem sig. Elendigt skuespil over hele linjen. Jaimie Alexander som spiller Nicole, der senere viser sig som filmens hovedperson er fuldstændig uden den mindste form for talent. Det første kvarter bruges til at skildre Nicole og kærestens forhold mens de stikker af hjemme fra. På de 15 min når de at grine sammen, skændes, dyrke sex i det fri og hader hinanden efterfølgende. Utroværdigt og man håber nærmest, at de begge vil blive fræst ned med en m...