Three Kings

Irak, marts 1991. Golfkrigen er ved at være forbi, og de udstationerede amerikanske soldater er frustrerede over ikke at have noget at tage sig til. Så da de finder et håndtegnet kort, som leder til en skat af guldbarrer, som Saddam Hussein har stjålet fra Kuwait, drager fire af soldaterne ud på skattejagt bag fjendens linier. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama, Komedie, Krigsfilm
Instruktør David O. Russell
Medvirkende George Clooney, Mark Wahlberg, Ice Cube, Spike Jonze
Spilletid 112 min.
Biopremiere 03.03.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

David O. Russell

(INSTRUKTØR)
New Yorkeren David Owen Russell fik et pænt lille kritikergennembrud med sin debut "Spanking the Monkey" (1994), der blev produceret for blot halvanden million kroner. Komedien ”Flirting with Disaster” fra 1996 fulgte efter og havde lidt større navne på rollelisten: Ben Stiller, Patricia Arquette og Alan Alda. Russells første store...

Anmeldere

Scope
Blod og mælk

Krige har gennem hele filmhistorien dannet baggrund for et utal af film af varierende kaliber - Golfkrigen er ingen undtagelse. Men ikke siden "Dommedag Nu" ('79) har vi set en film, der er så politisk og rammer så rent. "Three Kings" kommer man ikke uden om

1991. Golfkrigen er færdig, og vennerne Troy Barlow (Mark Wahlberg), Chief Elgin (Ice Cube) og Conrad Vig (Spike Jonze) har ikke set det, der ligner "action", som de selv kalder det. Under afvæbningen af irakiske krigsfanger finder de et hemmeligt håndtegnet kort, der angiver, hvor irakerne har gemt det guld, de har stjålet fra Kuwait. Den snu Special Force-officer Archie Gates (George Clooney) får nys om kortet, og pludselig er de fire lykkeriddere på vej ud på en selvbestaltet og meget egoistisk mission for at stjæle guldet. Efter en chokerende oplevelse, der indebærer en eksploderet ko, ankommer de til den lille landsby, hvor depoterne ligger. Her holder irakiske soldater den udsultede civilbefolkning i et jerngreb.

Vores fire helte finder guldet, fylder en lastvogn, og efter en sjælden intens skudepisode er de klar til at køre bort mod den tørre solnedgang. Men sekundet før Archie Gates træder på speederen, udvikler han noget, der kan tolkes som en samvittighed. Han ved, at irakerne vil meje befolkningen i den fattige landsby ned, så snart de er væk. Planerne ændres, og byens mest truede borgere tages med. Med en last af guld og liv begiver de fire venner sig tilbage mod den amerikanske base. Men irakerne vil have fangerne og guldet tilbage. En lille krig begynder, og nu får de fire uheldige helte mere action, end de nogensinde har drømt om - og kan overskue. Nu handler det ikke længere om at mele egen kage, men om at få 55 ellers døde flygtende irakere over grænsen til Iran.

Politisk film
Filmen er næsten banal. Overgangen fra eventyrsøgende lykkejægere til rene Mother Theresaer er næsten for klichefyldt. Men det er måden, det gøres på, der går så dybt. Lige fra den eksploderende ko, der begraver de fire i blod og kød til den senere episode, hvor irakiske soldater gør en kæmpeindsats for at smadre en mælketankvogns forsøg på at bringe føde til en udsultet befolkning. Filmens instruktør David O. Russell og hans fotograf Tom Sigel (bl.a. "The Usual Suspects", '95) pakker det hele flot ind i totalt udtørrede billeder og små anekdoter og betragtninger. Om det er medierne, der styrer militæret eller om det er omvendt, får en tur. Om USA kun gik i krig for at sikre den fossile brændstoflevering fra Kuwait og derudover var fløjtende ligeglade med konsekvenserne for civilbefolkningen, er man efter filmen ikke i tvivl om.

Filmens genistreg er den intense skudepisode i landsbyen. Tidligere i filmen fortæller Archie Gates om, hvad der præcis sker, når en kugle penetrerer en krop - set indefra. Dør man ikke på stedet, vil langsom udsivning af galde og betændelse langsomt gøre det af med offeret. Med det in mente skildrer instruktøren Russel med afsindigt overblik en låst situation, hvor alle har alle på kornet i landsbyen. Da det første skud lyder, udløses en kædereaktion af tilfældig kaos. I slowmotion-sekvenser følger man kuglernes rejse fra kolbe til krop - en nøjagtig skildring af, hvordan de implicerede psykologisk oplever situationen.

"Three Kings" har alt, hvad man kan ønske sig. Friske bemærkninger, flotte billeder, politiske betragtninger, sprængfarlig handling, og så er det hele pakket ind i mainstreamens papir.

Brugere

05/11-06De tre konger sejrer
Anonym
Three Kings er en fremragende film. Det tør jeg røbe allerede nu, og den har lige fra den absurde og morsomme start reserveret en plads på min topfilmliste. Det er alt fra underholdningsværdien, til de sindssyge mennesker, der får den op på de eftertragtede fem stjerner.

”Are we shooting people?” spørger Mark Wahlberg’s karakter I starten af filmen. Man filmer hurtigt over på to mænd, der star og hører Michael Jackson. ”Well, we don’t really know!”. Det er kun i Three Kings man kan finde denne slags scener. Hvis man har set Full Metal Jacket, ved man godt hvor genren stammer fra. Denne film er nemlig også krydret med Vold, Humor og indimellem stærke følelser. Forskellen på disse to film er bare, at denne her er bedre.

Instruktøren David O. Russel har også beriget os, med den lige...

29/08-06Drengefilm
Jeg vidste egentlig ikke hvad den handlede om, lejede den bare på grund af Mark Wahlberg. Det første stykke af filmen var jeg godt nok ved at give op, fordi den var for klam, men efterhånden blev jeg grebet af historien og sluttede med at synes det faktisk var en god film.

Der er nogle gode grin, en god handling og nogle gode skuespillere - men det er vist en drengefilm.

08/08-05George Clooney\'s bedste ...
Ja... Den er fed.. krigs film med det hele, tak... Se den ...

18/06-04genistreg ifølge mig
Anonym
Alle dem som mener, at amerikanske krigsfilm ikke består af andet end patriotisk selvophøjelse og regulær propaganda burde se Three Kings og få den alternative version. Filmen har ikke fået bare brøkdelen af den opmærksomhed, som den åbenlys fortjener. Det skyldes nok dens lettere kontroversielle fremstilling af de amerikanske soldater som helt almindelige mennesker på grænsen til det amoralske. Ikke helte, men soldater, der finder næstekærligheden og hjælper mennesker, som de ikke kender. Derfor bliver slutningen hverken kvalmende heltedyrkelse eller til ren patos, men dejlig opløftende på grund af filmens skildring af gode mennesker, der følger hvad de mener er det rette valg. Three Kings er naturalistisk og realistisk, ikke mindst på grund af dens billeder af ”fjenderne” som ikke ren ...

05/12-02En Genistreg, Eller Blot God?
Anonym
Golfkrigen er lige slut, da fire amerikanske soldater drager ind i Irak for at stjæle det guld som Irak først har stjålet fra Kuwait.

Satirisk og politisk kommentar til Golfkrigen, der hvis den ses som ren krigsfilm, er en banal røverhistorie med okay actionscener, men intet specielt.

Men som ofte morsomt og indimellem også lidt grotesk historie, med spidse iagttagelser om hvorfor USA gik i krig for at befri Kuwait (menneskerettigheder min bare røv, det drejede sig om kroner og øre, målt i olie) og hvem der måtte betale prisen (den irakiske befolkning, som blev totalt svigtet efter krigen).

Selve grundhistorien er en typisk og ofte set historie, hvor tre banditter ender med at redde en masse mennesker, så den er lidt af en kliche, men danner også kun rammen til at skyde med s...

Fakta

Medvirkende
Archie Gates George Clooney
Troy Barlow Mark Wahlberg
Chef Elgin Ice Cube
Conrad Vig Spike Jonze
Amir Abdullah Cliff Curtis
Adriana Cruz Nora Dunn
Walter Wogaman Jamie Kennedy
Kaptajn Said Saïd Taghmaoui
Oberst Horn Mykelti Williamson
Kaptajn van Meter Holt McCallany
Bag kameraet
Instruktion David O. Russell
Produktion Paul Junger Witt, Charles Roven
Manuskript David O. Russell
Fotografi Newton Thomas Sigel
Klip Robert K. Lambert
Scenografi Catherine Hardwicke
Musik Carter Burwell
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie, Krigsfilm
Nøgleord Golfkrigen
Premieredatoer
Biograf 03.03.2000
Dvd 26.09.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 112 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 89.270
Selskab Warner Bros., Village Roadshow Productions
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...