"...en lidt langtrukken, kuriøs oplevelse, man køligt betragter og klukker over indimellem, uden at føle, at filmen vil en noget væsentligt."

"Især på grund af den blegnæbbede hovedperson falder den uundgåelige sammenligning med Kundskabens træ ikke ud til Kærestesorgers fordel. Men mindre kan afgjort gøre det, og for Malmros' fans er den uomgængelig."

"En vemodig, lav grundstemning hænger over den smukke 'Kærestesorger'..."

Uden kant. Slap dramaturgi. Halvtomme karaktertegninger. Selvom filmen foregår i tresserne kan man godt opdatere og stramme op på dramaet samt spændingen. Det er IKKE godt nok!

Den halvofficielle fortsættelse til "Kundskabens træ" foregår i Nils Malmros' gymnasietid i starten af 60'erne. Malmros' alter ego hedder denne gang Jonas - en pæn lægesøn, som klarer sig udmærket i skolen og også bliver formand for en elevforening. Men både han og filmen koncentrerer sig mere om pigerne og især hans forelskelse i årgangens kloge pige, Agnete.

Jonas og Agnete har et on-off-forhold igennem hele gymnasietiden, for Jonas er i første omgang mest interesseret i at komme i bukserne på hende, men forelsker sig også og er samtidig bange for at binde sig. Mens Agnete har problemer derhjemme, har brug for bekræftelse og også flirter med klassens småmærkelige beatnik-type. Det er en stor styrke ved filmen, at den er så balanceret i skildringen af de rodede kæresteforhold. Ingen...

Jeg fik mine forventninger indfriet, hverken mere eller mindre.
Dette er den berømte 2'er og som sådan en svær øvelse. Det er noget nær et mesterværk i dansk film Malmros her bliver målt på. Det er måske ikke retfærdigt, da det jo er en anden film, med et andet tema.

Jeg synes den første 1/3 var noget stiv og gumpetung. Det bliver dog bedre som filmen går og den sidste 1/3 er ret godt spillet af stort set alle skuespillere.

Temaet om den svære og ulykkelige kærlighed er godt ramt og bliver fint belyst fra de mange sider denne kan komme fra. Jeg kunne dog ikke undgå at blive noget irriteret over denne vatpik af en dreng. Hvis Jonas (Malmros) er portrætteret korrekt, så kan jeg ikke undgå at få lidt ondt af ham.

Stemningen og moralen i 60'erne er også kanon fremstillet. Man va...