"...en kraftpræstation af en film, som er vigtig."

"... at Stone har lavet en påfaldende tam film, er ikke det samme som, at han har lavet en dårlig film. Den er rent dramatisk set ganske godt skruet sammen..."

"Filmen som helhed fungerer derimod bedst som et underholdende, tragikomisk glimt af en mand med et faderopgør; men som et seriøst, afrundet og indgående psykologisk portræt af den afgående amerikanske præsident gør den ikke."

Da jeg hørte, at Oliver Stone lavede en film om George W. Bush, tænkte jeg - som vel de fleste andre - at det lød som et spændende, politisk og kontroversielt projekt. Men resultatet er overraskende nok blevet et velproduceret, sobert og egentlig ret uinteressant præsidentportræt. Stones politiske holdninger skinner igennem, men kun indirekte. I stedet har han forsøgt at fokusere på mennesket Bush, uden at det for alvor lykkes at komme tæt på ham.

Filmens nutid foregår omkring den beslutning, som for altid vil definere George W. Bushs præsidentskab: Angrebet på Irak. Undervejs i det forløb klipper Stone så tilbage i en serie flashbacks, der beskriver, hvordan Bush udviklede sig fra at være en talentløs Yale-studerende til at blive præsident. Det er en klassisk måde at lave portrætfil...

Vi går nye tider i møde.

De sidste 8 år har verdens mægtigste og mest krævende stilling været besat af en mand, som mildest ikke har efterladt sig et godt ry. George W. Bush har måske gjort mere end nogen for Afrika, men han er måske blandt de præsidenter, som har flest ridser i lakken. Hans retoriske evner har været et stort emne på Youtube, The Late Show, The Daily Show osv., og vi har andre har virkelig grint af det (jeg har i hvert fald). Irak-krigen er dog måske den bedrift (eller manglende deraf), som W. vil blive huske bedst for. En krig af den mest kontroversielle kaliber, fordi den i virkeligheden aldrig skulle have fundet sted. Oliver Stone har påduttet sig en stor og krævende opgave - selvom det efterhånden er noget tid siden, vi har set et rustikt håndværk fra instruktøre...