Jasira er 13 år gammel og frustreret. Med god grund. Da hendes voksende bryster begynder at tiltrække opmærksomhed fra stedfaderen, bliver Jasiras mor sur og sender hende ud til hendes far i Californien. Hos faderen bliver livet endnu mere besværligt, for han opdrager Jasira efter de normer, han har med fra sit hjemland, Libanon. Samtidig kigger en midaldrende nabo lystent på hans datter, mens Jasira selv finder sin første kæreste og begynder at udforske sin seksualitet.
"Towelhead" er baseret på en roman af Alicia Erian, som selv er datter af en arabisk far og en amerikansk mor. Det giver masser af troværdighed til hendes skildring af, hvor alene Jasira føler sig i en verden af dobbeltmoral og racisme. Især historiens to voksne mænd står for skud: Hendes far, som mistænker alle for ...