Portræt af en kvinde (The Portrait of a Lady)

Isabel Archer (Nicole Kidman) er en ung og selstændig kvinde, med mod på livet. Efter at have arvet en betragtelig sum penge, møder hun en dag den forførende og mystiske Gilbert Osmond (John Malkovich). Deres romantiske møde ender senere med ægteskab - et ægteskab hvor Isabel Archer ydmyges psykisk. Spørgsmålet er om Archer kan - eller vil komme ud af det følelsesmæssigt, masocistiske fængsel. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama
Instruktør Jane Campion
Medvirkende Nicole Kidman, John Malkovich, Barbara Hershey, Mary-Louise Parker
Spilletid 142 min.
Biopremiere 20.12.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Jane Campion

(INSTRUKTØR)
Jane Campion, der er født i New Zealand, men uddannet i Australien, debuterede med kortfilmen 'Peel' i 1982. Siden har hun vundet en skov af priser for sine produktioner. 'En engel ved mit bord' (1990) lokkede pæne ord ud af alverdens kritikere, og med 'The Piano' fra 1993 fik hun for alvor hul igennem til det store publikum. Samtidig blev hun de...

Anmeldere

Scope
Frihedens spøgelse

Jane Campion er efter "The Piano" tilbage i storform med et overbevisende portræt af en nutidig kvinde i fortiden

Kvindeskæbner af den mørke og komplicerede slags, har altid haft en afgørende plads i Jane Campions film-hjerte. Hun er vor tids bedste bud på en kvinde-portrætør med nosser - om man så må sige. Hun gjorde det i "Sweetie" (1989), i "En engel ved min bord" (1990) og måske mest mindeværdigt i "The Piano" (1993). Alle slagkraftige og vigtige kvinde-portrætter. Henry James' roman "Portræt af en kvinde" er derfor i særdeles gode hænder. Her er ingen leflen for 1800-tals-romantik. Jane Campion trækker os ned i en verden af mørke og forskruet dekadence i 1870'ernes Europa.

Når verden skal opleves
Sabel Archer er en ung amerikaner, der har mistet begge sine forældre. Hun bor derfor hos sin velhavende onkel, Mr.Touchett, i England. Sabel er en selvstændig og egenrådig kvinde, med en enorm frihedstrang. Hun afslår et ægteskabstilbud, da hun vil opleve verden, før ægteskabsbåndene begynder at snære. Nicole Kidman spiller Sabel med indædt, knejsende ung-pige stolthed. Efter min mening hendes største præstation til dato.

Onklen dør og efterlader Sabel en stor del af sin formue. Pludselig har Sabel også den økonomiske mulighed for at få sin drøm om frihed opfyldt til fulde. Med både finanser og den rette indstilling i bagagen, drager Sabel ud i Europa for at nå sine drømmes mål om frihed. I Italien introduceres hun af Madame Merle, flot spillet af Barbara Hershey, for den mystiske og kølige Gilbert Osmond, spillet med intelligens og perfiditet af John Malkovich.

I masochistisk fængsel
Dette møde får fatale konsekvenser for Sabel. Hun drages af Osmond, der til gengæld kun drages af Sabel's penge. Sabel sætter selvstændighed og frihedstrangen over styr og indvilger i et ægteskab, der er en sand dødssejler. I en mausoleum lignende ejendom i Rom, lever Sabel og Osmond i følelsesmæssig afstumpethed. Blandt det mørke og kolde marmor er Sabel strandet i et sadistisk helvede. For at undslippe dette fængsel skal Sabel ikke blot bekæmpe den beregnende Osmond - men sin egen masochistiske lyst.

Campions portræt af Sabel Archer er ikke et portræt af en tidstypisk kvinde. Det er et eviggyldigt portræt af en kvindes kamp i et selvskabt masochistisk fængsel. Det gør filmen til en særdeles stærk og suggestiv oplevelse. Med stilistisk tæft, i stemningsfortættede nærbilleder, sørger Jane Campion for, at man langsomt suges ned i et klaustrofobisk, klamt og mørkt Europa. Billeder som er svære at ryste af sig fordi intet i dem er entydigt. Deri ligger Jane Campions styrke. Hun beskæftiger sig aldrig med det entydigt gode og onde, men altid med det sammensatte. Svarene er på ingen måde givet på forhånd. Man har dem heller ikke bagefter. Jeg tænker i hvert fald stadig.


Fakta

Medvirkende
Isabel Archer Nicole Kidman
Gilbert Osmond John Malkovich
Madame Serena Merle Barbara Hershey
Henrietta Stackpole Mary-Louise Parker
Ralph Touchett Martin Donovan
Mrs. Touchett Shelley Winters
Lord Warburton Richard E. Grant
Grevinde Gemini Shelley Duvall
Edward Rosier Christian Bale
Caspar Goodwood Viggo Mortensen
Bag kameraet
Instruktion Jane Campion
Produktion Monty Montgomery, Mark Turnbull
Manuskript Laura Jones
Forlæg Henry James
Fotografi Stuart Dryburgh
Klip Veronika Jenet
Scenografi Janet Patterson
Musik Wojciech Kilar
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 20.12.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 142 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 126.191
Selskab Propaganda Films, PolyGram
Biodistributør All Right Film

Se også...