The Lost World (The Lost World: Jurassic Park)

Den galgenhumoristiske kaosteoretiker Dr. Malcolm ser sig manipuleret tilbage til dér, hvor de genopståede dinosaurusser kommer fra - Jurassic Park - for endnu engang at bekæmpe de hjernedøde bæster. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Action, Science Fiction
Instruktør Steven Spielberg
Medvirkende Jeff Goldblum, Julianne Moore, Pete Postlethwaite, Arliss Howard
Spilletid 134 min.
Biopremiere 19.09.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Julianne Moore

Den myreflittige og alsidige Julianne Moore medvirkede i 1999 i ikke mindre end fem film. Hun har taget den tradtionelle tur fra tv-jobs og uanselige filmoptrædender til gradvis mere prominente roller i store produktioner. Moore var fra midten af 1990'erne for alvor ved at blive et etableret navn med roller i film som 'Ni måneder' (1995) og '...

Anmeldere

Scope
Dinoland revisited

"The Lost World" fortsætter, hvor "Jurassic Park" slap, eller rettere, bringer os tilbage til begyndelsen, så vi kan gennemleve mareridtet forfra igen.

"I'll be back in five or six days." -"No. You'll be back in five or six pieces!" Dette galgenhumoristiske replikskifte er ganske sigende for den entusiasme, eller rettere mangel på samme, som kaosteoretikeren Ian Malcolm lægger for dagen, da han finder sig selv solidt plantet tilbage i det mareridt, han har prøvet at glemme, siden han første gang rendte rundt i storvildtjægeroutfit og kiggede på store firben. Den gang i Jurassic Park rendte han rundt med nogle videnskabsmænd, der grangiveligt lignede Laura Dern, Sam Neill og Richard Attenbrough og funderede over hvor meget, der egentlig kan gå galt, når mennesket manipulerer med arvemassen fra uddøde dyr og således begår hybris. Hans værste forudanelser holdt stik, og Jurassic Park blev et meget usundt sted at opholde sig. Kun med nød og næppe undslap Malcolm og nogle få andre en grusom skæbne som dinofrokost, og Jurassic Park måtte opgives og ødelægges.

Der var lige én mere
Flere år efter tilkaldes han af sin gamle arbejdsgiver Attenborough, der har en plan. Eftersom det aldrig er lykkedes de overlevende at overbevise omverdenen om rigtigheden af dinosaurhistorien, må der skaffes nogle konkrete beviser. De beviser ønsker han, at Malcolm skal tilvejebringe, og han ved også hvorfra. Det viser sig nemlig, at han i bedste computerånd tog en sikkerhedskopi af øen, før den blev slettet, så der stadig eksisterer et site no. 2. Denne ø har aldrig været beregnet til kommerciel udnyttelse, men skulle være en rugekasse for øgleyngel, før det blev sluppet løs på site no. 1. Og vupti - historien kan begynde forfra. Der er bare ét problem: Malcolm vil ikke. Han synes ligesom, at han fik nok sidst og mener, at man aldrig bør gå tilbage til en Tyrannosaurus Rex. Desværre for ham er hans kæreste, Sarah, af en anden opfattelse og er allerede taget afsted til øen. Så hvad enten han vil eller ej, må Malcolm tilbage i farezonen for at redde hende fra de skællede bæster. Det kan jeg godt forstå. Julianna Moore er en sød pige, som bør reddes - ikke ligesom hende Laura Dern, der ganske ufortjent overlevede sidst.

Man han er en modvillig helt. Han vil virkelig ikke dette her, og havde dinosaurerne ikke været så adfærdsvanskelige, var der ikke blevet nogen konflikt dér. Men det er de, godt hjulpet på vej af filmens skurke, der hidser dem op ved at safarijage dem, samtidig med at vore helte er ved at ringmærke dem. Og så har vi balladen. Igen. Brøl, gys, blod og cliffhangerscener. Og det er der i grunden (irriterende nok) kommet en glimrende film ud af.

Bedre illusion
For det virker. Steven Spielberg er en instruktør, der måske ikke har lyst til at ændre verden, men i hvert fald gerne vil tjene penge på den. Og det gør han ved at lave bundsolid og velturneret underholdning, der er rigt i sit filmsprog og formår at skabe momenter af uovertruffen spænding. Rent teknisk kan det godt ses at holdet af computerdrenge er blevet bedre til at skabe illusionen om levende dyr. Sammensmeltningen af skuespillere og comuputeranimation er på det nærmeste sømløs, og de enkelte dyr har megen personlighed. Så langt hen ad vejen er filmen et glimrende eventyr, man godt kan være bekendt at se. Især ovennævnte cliffhangerscene er et mesterstykke i suspense, og det er utroligt hvor længe boldene kan holdes i luften med variationer over samme ide.

Desværre insisterer filmen på at slutte cirka 20 minutter efter, man halvhøjt er begyndt at remse bustiderne op for sig selv og lede efter nærmeste udgang. Disse tåbelige 20 minutter bruges på en særdeles tynd Crocodile Dundee-finte, hvor rollerne og miljøerne pludselig byttes om, så T. Rex kan fortsætte hvor King Kong slap. Mit råd må være at sætte sit æggeur til at ringe efter et par timer og så smutte, mens manuskriptforfatteren (David Koepp) stadig har sin værdighed i behold.

Brugere

13/08-09The Lost World
"..Historien om dinosaurerne i det tyveende århundrede fortsætter, men lever ikke op til forventningerne."

22/06-07Flot Lavet
Men en værdig efterfølger der er lige så god som etteren. Effekterne er mere end fantastiske og filmen rummer indtil flere scener der får en til at sidde yderst på stolen.

14/06-07En MEGET værdig efterfølger! 1

18/02-07Dino-eventyret fortsætter
Selv 10 år efter premieren er Spielbergs fortsættelse til den skelsættende Jurassic Park et imponerende tempofyldt, spændende og visuelt medrivende eventyr. Action, tempo og humor er kommet mere i forgrunden, mens selve fortællingen og alvoren er mere i baggrunden.

Allerede 15 min inde i filmen har vi de første store dino'er på skærmen og den første drabelige konfrontation må stå. Derefter kommer de halsbrækkende situationer på samlebånd, bedst hele sekvenser med klippen, "autocamperen" og de 2 T-rex. Det er virkelig 15 min helt ude på kanten af stolesæddet eksikveret med det rette overblik, rigtige klip, uhygge og tempo. Smukt Spielberg. Et problem med denne scene er så, at klimaks i filmen ligger midt i og ikke til slut.

Filmen har ellers fået den ekstra dimension, at det nu ikke...

11/02-07Dino-fobi?
Den kan kun på få punkter leve op til den fremragende ettere, The lost World's replikker er kliché ramte og mange gange det samme og det samme, det virker på ingen måde, da fangelegen er det samme igen, bare ikke knapt så beundrende og fængende som sidste gang...

10/02-07Top Klasse Film (The Best)
jurassic park 2 The Lost World er uden tvivl den bedste af dem alle. det er også en af de bedste film jeg nogensinde har set i hele mit liv. et klassisk mesterværk instrueret af en af mine yndlings instruktøre nemlig steven spieldberg.

der er garanteret førsteklasses underholdning fra start til slut. og selv om filmen virker lidt lang keder man sig aldrig. Effeckterne er så gode og chock effeckterne er endu bedre. og rent ud sagt perfeckt skuespil.

en film så god at den får dig helt ud på kanten af sædet. og den for dig til at ligge stiv som et bræt når man først er ude på den skumle og tæmmelige ondskabsfulde ø.da jeg så den første gang var jeg måløs. dens effeckter var så skræmende og virkelige at man nærmest forestillede sig at man var med i filmen selv.

helt klart en af de b...

04/01-07ligsom 1eren
jurassic lost world er igen en film for mig der er så meget i den.se den den er vild fed

15/04-05Kedeligt Og Gennemført Trist! 1
Iriterrende replikker mangler denne tåbelige film ikke. Det vælter med dem her! Aldrig underholdende, aldrig spændende, aldrig godt skuespil... men derimod er det HELE tiden både Trist stemning, Møgiriterrende replikker, lorteskuespil, og gennemført gabende kedelig!

27/06-04Han gør det igen
Anonym
Steven Spielberg gør det igen, The lost world er en flot og stemnings fuld film med en masse flotte effekter..... Jeg synes ikke at den er dårligere en den første, den levere stadig varen....

16/06-04førsteklasses underholdning
Anonym
Fortsættelsen til Jurassic Park viser en mere legesyg og langtfra så seriøs Steven Spielberg i humoristisk topform, hvor den videnskabelige og eftertænksomme del fra den første film er blevet udskiftet med drønspændende klimaks efterfølgende klimaks og lige på og hård action. Man har på fornemt vis kreeret en historie, der troværdigt kører videre fra den første film, men her er det mere en undskyldning for at imponere publikum med flotte effekter og sikker instrueret spænding. Jeff Goldblum er nu blevet hovedpersonen, og han gør det rigtig og er mindre irriterende her. Ellers er der ret anonymt spil fra de medvirkende, hvor de fleste bare skal stå til skue for dinosaur-føde.

Spielberg underholder så effektivt, at man helt glemmer, at The Lost World ikke er nær så god som Jurassic Par...




Fakta

Medvirkende
Dr. Ian Malcolm Jeff Goldblum
Dr. Sarah Harding Julianne Moore
Roland Tembo Pete Postlethwaite
Peter Ludlow Arliss Howard
John Hammond Richard Attenborough
Nick Van Owen Vince Vaughn
Kelly Malcolm Vanessa Lee Chester
Dieter Stark Peter Stormare
Ajay Sidhu Harvey Jason
Eddie Carr Richard Schiff
Bag kameraet
Instruktion Steven Spielberg
Produktion Gerald R. Molen, Colin Wilson
Manuskript David Koepp
Forlæg Michael Crichton
Fotografi Janusz Kaminski
Klip Michael Kahn
Scenografi Rick Carter
Musik John Williams
Genrer og relationer
Genre Action, Science Fiction
Nøgleord Dinosaurus, Sequel
Relaterede film Jurassic Park III, Jurassic Park, Jurassic Park - 3 D, Jurassic World - 3 D, Jurassic World - 2 D
Premieredatoer
Biograf 19.09.1997
Dvd 09.11.2005
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 134 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 371.684 (#194)
Selskab Universal Pictures, Amblin Entertainment
Biodistributør United International Pictures

Se også...