A Time to Kill

En ti-årig sort pige voldtages af to hvide racister. I desperation og frygt for at voldsmændene skal gå fri, tager faderen selv affære: Han skyder og dræber de to, umiddelbart inden deres sag skal for retten. Spørgsmålet er nu, om han efterfølgende vil få en fair rettergang på samme måde som hvis han havde været hvid. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama
Instruktør Joel Schumacher
Medvirkende Matthew McConaughey, Sandra Bullock, Samuel L. Jackson, Kevin Spacey
Spilletid 147 min.
Biopremiere 25.10.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Matthew McConaughey

Trods sit umiskendelige talent og ikke ligefrem uheldige udseende har den blonde Matthew David McConaughey ikke formået for alvor at få fodfæste i Hollywoods superliga. Mens han ofte har glimret i en række middelmåde film, så er det som om han stadig venter på den helt rigtige film. Han debuterede i 70'er-ungdomsfilmen 'Sidste vilde nat med kl...

Anmeldere

Scope
Sort-hvid selvtægt

Et øjeblik tegner det godt, men ambitionerne trækker "A Time To Kill" ned i et politisk korrekt hængedynd.

I en så kommerciel branche som underholdningsindustrien, er det prisværdigt når nogen af og til giver sig af med at fortælle en historie, der berører mere ømtålelige emner. Som i "A Time To Kill" f.eks., der tør stille spørgsmålet, om sorte og hvide er lige for retten i Guds eget land. Desværre er det snarere reglen end undtagelsen, at emnet forsimples i urimelig grad for at passe det ind i Hollywood-skabelonen. Og serveres historien tilmed i en bastant politisk korrekt indpakning, bliver kamelerne lige lovlige svære at sluge for et dansk fordøjelsessystem.

Selvtægt mod voldtægt
Den sorte Carl Lee Haileys 10-årige datter bliver udsat for en bestialsk voldtægt og efterfølgende mordforsøg af to hvide, racistiske bøller. De fanges hurtigt efter forbrydelsen, og i frygt for at retfærdigheden ikke skal ske fyldest i det hvide dominerede Mississippi, tager Hailey loven i egen hånd og mejer sin datters voldtægtsforbrydere ned.

Hailey lader sig arrestere i ro og orden, og retssagen (og filmen) kan begynde: Vil det lykkes den unge, uerfarne advokat Jake Brigance at få Hailey erklæret utilregnelig i gerningsøjeblikket, og dermed frikendt, eller får karrierreadvokaten Rufus Buckley sendt ham i den elektriske stol?

At det mest oplagte kompromis, nemlig dét at Hailey tildeles en mindre, symbolsk straf, forbigåes i larmende tavshed, giver filmen et for tydeligt præg af konstruktion. Dertil kommer at raceproblematikken, omend den er reel nok, behandles med for mange løftede pegefingre - man føler sig unødigt talt ned til, for eksempel i Brigance's, i øvrigt velspillede, afsluttende og næsten kvalmende forsvarstale.

Hvad laver Bullock her?
Man kan godt undre sig over Sandra Bullocks rolle i filmen. Hun spiller den lovende og håbefulde unge jura-studine, Ellen Roark, som giver Brigance en afgørende hjælpende hånd. Men hun forbliver en perifer figur i historien. Hendes eneste indflydelse går via de små lapper papir, som hun i ét væk sender op til Brigance i retssalen. Det virker, som om man i sidste øjeblik er kommet i tanker om, at en ung, køn stjerne, i stil med Julia Roberts i "Pelikan-notatet", sikkert vil være god for salgstallene.

At filmen byder på hæderlige præstationer på skuespilsiden og at den i det hele taget afvikles professionelt - andet ventes heller ikke af Joel Schumacher - er ikke nok, når den alvorlige og ambitiøse indholdsside lades i stikken af utroværdige konstruktioner, lette løsninger og politisk korrekte belæringer. Mindre missioneren, mere vægt på historien og mindre end 147 minutters spilletid havde i dén grad gjort underværker.

Brugere

21/10-10

25/02-05Fantastisk!
Jeg synes det er en fantastisk, men meget barsk film! John Grisham har gjort det før, og gør det stadig! Hans filmatiserede bøger er helt i top... Desuden er skuespiller valget også sublimt...
Matthew McConaughey
Sandra Bullock
Samuel L. Jackson
Kevin Spacey og mange flere! Bare rolle besætningen indikerer at det må og er en fed film!

Her set den, både i tv og på film (for jeg har den også selv)

19/01-05Super
Anonym
Jeg synes "A Time To Kill" er en super go film og er rørende, kan anbefales, hvs man kan ta' det. For den er hård, men stadig en go film.
Har set den på dvd, vhs... og har den selv.

03/12-04Ligegyldig film!
Anonym
A Time to Kill er kedelig, ligegyldig, latterlig, åndssvag o.s.v.! Den burde fjernes fra film verdenen!

04/09-04klassisk berettermodel
Anonym
Joel Schumachers første kulmination med en John Grisham roman affødte den kedelige og uophidsende Klienten. Schumachers andet forsøg fungerer mere vellykket (højst sandsynligt takket være en god adaption af den talentfulde manuskriptforfatter Akiva Goldsman), selvom det evig aktuelle og interessante præmis ikke udnyttes optimalt, og vi står tilbage med en omgang ordinær Hollywood-spænding af den strømlinet, men effektive slags. A Time To Kill (Schumachers subjektive mening skinner klart igennem i titlen og resten af filmen) rejser nogle signifikante spørgsmål om racisme og selvtægt, men disse alvorlige emner behandles ikke med omhu, ja nærmest skødesløst, men tilsidesættes i underholdningens navn. Dette gør, at jeg sidder tilbage med en ambivalent følelse efter filmens slutning, for A Ti...

12/03-03Kanon...
Anonym
Kanon god film, med et meget barskt indhold! kan anbefales til enhver over 10.

06/06-02Selvtægt = Retfærdighed???
Anonym
Typisk amerikansk retssagsfilm, hvor den såkaldte "retfærdigheden" sejrer og det er vel også ok (selv om jeg ikke går ind for selvtægt som filmen her åbenbart gør, så ville verden da gå helt ad helvede til). Det irriterende i film som denne her er, at det altid skal proppes ind med grydeskeer, hvem vi skal holde med, på trods af at filmen gerne vil være sandsynlig. Forsvaret som vi her skal holde med, gør aldrig svinske ting, de er gode mennesker med en god moral. Mens anklageren, som vi skal synes skal tabe, er fyldt med svinske tricks for at vinde. Han skal helst være lidt usympatisk, vi skulle jo nødigt føle sympati med ham. Filmen mister derfor sin troværdighed, og det er næsten altid det sammen i denne type film. Den har dog lidt regulær spænding, derfor får den 3 stjerner. Men elle...


Fakta

Medvirkende
Jake Tyler Brigance Matthew McConaughey
Ellen Roark Sandra Bullock
Carl Lee Hailey Samuel L. Jackson
D.A. Rufus 'Rufie' Buckley Kevin Spacey
Harry Rex Vonner Oliver Platt
Sherif Ozzie Walls Charles Dutton
Ethel Twitty Brenda Fricker
Lucien Wilbanks Donald Sutherland
Freddie Lee Cobb Kiefer Sutherland
Dommer Omar Noose Patrick McGoohan
Carla Brigance Ashley Judd
Bag kameraet
Instruktion Joel Schumacher
Produktion John Grisham, Hunt Lowry, Arnon Milchan
Manuskript Akiva Goldsman
Fotografi Peter Menzies Jr.
Klip William Steinkamp
Scenografi Larry Fulton
Musik Elliot Goldenthal
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 25.10.1996
Dvd 02.02.1970
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 147 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 57.494
Selskab Warner Bros., Regency Enterprises
Biodistributør Warner & Metronome Film

Se også...