Wild Wild West

Filmatisering af 1960'ernes western-tv-serie om regeringsagenten West, der sammen med kollegaen Artemus Gordon, og ved hjælp af en række finurlige opfindelser, tager kampen op mod det diabolske opfindergeni Dr. Loveless. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Action, Adventure, Komedie
Instruktør Barry Sonnenfeld
Medvirkende Will Smith, Kevin Kline, Kenneth Branagh, Salma Hayek
Spilletid 106 min.
Biopremiere 30.06.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Barry Sonnenfeld

(INSTRUKTØR)
Blockbusters med skæv humor gjorde Barry Sonnenfeld til en succefuld instruktør i 1990erne. 'The Adams Family' (1991), 'Get Shorty' (1995) og 'Men in Black' (1997) er solid og stilsikker underholdning, der ikke tog sig selv for alvorligt. Med adventure-wester-komedien 'Wild Wild West' (1999) knækkede filmen imidlertid for Sonnenfeld og den ellers...

Anmeldere

Scope
Jules Verne i Det Vilde Vest

Barry Sonnenfeld forsøger med "Wild Wild West" at tilføre nye dimensioner til western-genren, men inficerer den i stedet med en slem omgang metaltræthed.

Det har bestemt ikke skortet på store forventninger til Barry Sonnenfelds "Wild Wild West", og det er han i sagens natur selv skyld i. Med ubestridt stilrene og originale film som "Familien Addams", "Get Shorty" og "Men in Black" har han gjort det mere end almindeligt svært at lægge bånd på såvel begejstring som forventning. Derfor er det desto mere af en nedtur, når man står overfor hans nyeste opus "Wild Wild West", der savner den umiddelbart pågående friskhed, som de andre har været så rige på.

The Will Will West
Ideen er ellers interessant nok til at drille ens nysgerrighed. Den stammer fra en populær 60'er tv-serie af samme navn, hvis hovedattraktion var krydsningen af westerngenren med en mere moderne James Bond-lignende agent West, udstyret med alskens finurligt teknologisk isenkram.
Will Smith spiller den rappe revolvermand West, der fører en skyggetilværelse som hemmelig regeringsagent. Han tvinges ind i et makkerskab med en anden regeringsagent, hans diametrale modsætning Artemus Gordon (Kevin Kline), der sætter sin lid til hjernevindinger frem for skydefærdigheder. Sammen får de til opgave at forhindre et mordforsøg på præsident Grant (Robert Conrad) udtænkt af den diabolske opfinder Dr. Loveless (Kenneth Branagh), der desuden har tænkt sig at overtage verdensherredømmet ved hjælp af sin gigantiske og morderiske metaledderkop. Under deres ihærdige jagt får vor to helte ballroom-danseren Rita (Salma Hayek) med på slæb. Senere viser det sig dog, at hun har en vis personlig interesse i deres mission.

Metaltræthed
Forsøget på at udstyre det ellers så antikverede Westernmiljø med Jules Verne-lignende dommedagsmaskiner er i og for sig en ganske morsom ide, og med sin stilrene sans er det da også lykkedes for Sonnenfeld at skabe et mere forkromet westerndesign. Imponerende ser det bestemt ud. Men isenkram alene gør ingen film, og et mildest talt ujævnt og tamt manuskript spolerer de ellers så gode intentioner. De imponerende maskiner tager mere og mere magten fra filmen, og vi efterlades med en slem gang metallisk overmætning, der er svær at komme af med. Den konsekvente originalitet, der fungerede så godt i "Men in Black", er her reduceret til små enkeltstående øjeblikke, som rykker filmen lige uden for smertegrænsen.
Den umiskendelige døsighed synes også at have bredt sig til skuespillerstaben, der på forhånd har strakt våben overfor såvel maskinerne som manuskriptet. Will Smith spiller med vanlig frækhed Will Smith, mens både Kevin Kline og Kenneth Branagh virker underligt utilpas i deres roller og synes at ønske, de var et andet sted. Salma Hayek kæmper sin egen interne kamp med en aldeles ligegyldig staffagerolle, som ikke forbedres af, at hun i bund og grund er en skidt skuespiller.

Det er med bøjet nakke, man forlader biografen efter denne tamme oplevelse, og forventningerne til Sonnenfelds næste projekt daler i takt med humøret.

Brugere

11/07-07Wild Wild West
En sjov film, der fik mig til trække på smilebåndet flere gange.
Især ved en af de sidste sekvenser, hvor præsidenten "opretter" Secret Service (var det vist nok)

11/08-04Wild Wild Wildere!
Anonym
Jeg synes S.. den er noget af det fedeste.
Og jeg synes den fortjener 6 stjerner fordi:
Jeg elsker Will Smith - Movies, Humor, Action, God musik og Eventyr. Og det har denne film.
Noget af det fedeste er også at Will er stjernen i soundtracket. Elsker hans musik.Den er helt klar værd at se, også selvom handlingen er lidt tynd.
For skuespillet og replikkerne er mega cool.
Og ja, filmen minder meget om MIB, på grund af at det er den samme skuespiller, musik og de er begge action komedier (sience fiction), men jeg synes det er i orden. Men når jeg selv skal sige det, så skal der S.. egentligt heller ikke ret meget til før jeg synes en film er fed. Kort sagt skal der egentligt bare være: Will Smith, Humor, Action og fart på... Og jeg synes denne film opfylder mine "krav". (Men det er jo...

12/05-04ambivalent
Anonym
Jeg siger til mig selv, at denne film må og skal jeg hade. En komplet latterlig filmatisering af en gammel tv-serie, hvor studiet har succes lysende ud af øjnene. Et nyt samarbejde mellem Will Smith og Barry Sonnenfeld, som lykkedes fint med den sjove Men In Black. Ekstrem kommerciel, og der er tydeligvis ikke lagt særligt meget bagtanke i historien eller selve filmen. Alligevel kan jeg ikke gøre andet end morer mig, bare en smule. Måske fordi det er så dumt eller også fordi folkene tydeligt har moret sig under indspilningerne. Eller også er det fordi at Warner Bros. har skudt så mange penge i projektet, at den visuelle side er i topklasse, mens resten pænt sagt er noget lort. Lige meget hvad, Will Smith gør hvad han kan, og ultimativt er det ham der redder filmen fra ren elendighed (nå ...

06/12-03Sjov, men ikke noget særligt
Anonym
Wild Wild west er en utrolig sjov film, men er på ingen måde noget særligt.
Det er masser af action, og komiske indslag, men den savner bare stemning.
ORIGINALITET: 32%
TEMPO: 78%
STEMNING: 37%
FILMING: 72%
MUSIK: 72%
HANDLING: 50%
I ALT: 56%

03/02-03En kærkommen overraskelse
Anonym
Til trods for at filmen mere eller mindre går totalt i stå efter en times tid, så er Wild Wild West en kærkommen overraskelse, fra Sonnenfields side. Filmens aparte stilforvirring skabes hurtigt med det gedigne genremiks, som nærmest fra scene et af opstår. Den behændige blanding af science-fiction, fantasy, western og komedie vandt ikke dets indpas hos anmelderne, men nyder man filmen som helhed, og med dets individuelle kvaliteter og karakterer, så er blandingen ikke nær så ringe, som anmelderne antyd. Filmen skal anskues ud fra dens egne præmisser, og hér gik de mange avisers anmeldere formentlig galt.

Men selvom filmen indfrier ens og instruktørens egne forhåbninger: skæg og ballade, massevis af racistiske referencer, gunsmoke, flotte visuelle special-effects, og underholdning fr...

02/01-03Virkelig Så Dårlig, Eller?????
Anonym
To hemmelige agenter (Smith, Kline) skal prøve at forhindre et attentat mod præsidenten (Kline), som planlægges af magtgal opfinder (Branagh).

Filmen foregår måske nok i det vilde vesten, men er mere en tempofyldt 'sci-fic' komedie, med flere flotte actionscener, end det er en western.

Filmen minder mig på mange måder om “Men In Black” og de er også begge instrueret af Sonnenfeld, denne her er bare ikke nær så cool, og derfor vil de fleste nok bedre kunne lide “MIB”. Til gengæld er den her, ifølge mig bedre dramaturgisk bygget op og er efter min mening derfor næsten lige så god.

Selve klimaks er sjovt og flot lavet, selv om filmens slutning har tendens til at gøre den fejl, at flere af hovedpersonerne står som passive tilskuere, for at give plads til a...

04/11-02Wild, men hvor hen?
Anonym
Trist, kedelig, skuffende, og jævn underholdning. Det er nok disse ord, som beskriver Wild Wild West.

Musiken lyder meget godt. Og Salma Hayek ser også godt ud. Det er nok de to positive ting i filmen.


Fakta

Medvirkende
James West Will Smith
Artemus Gordon Kevin Kline
Dr. Arliss Loveless Kenneth Branagh
Rita Escobar Salma Hayek
Coleman M. Emmet Walsh
General "Bloodbath" McGrath Ted Levine
Amazonia Frederique Van Der Wal
Munitia Musetta Vander
Miss Lippenreider Sofia Eng
Miss East Bai Ling
Bag kameraet
Instruktion Barry Sonnenfeld
Produktion Jon Peters, Barry Sonnenfeld
Manuskript S.S. Wilson, Brent Maddock, Jeffrey Price, Peter S. Seaman
Fotografi Michael Ballhaus, Stefan Czapsky
Klip Jim Miller
Scenografi Bo Welch
Musik Elmer Bernstein
Genrer og relationer
Genre Action, Adventure, Komedie
Premieredatoer
Biograf 30.06.1999
Dvd 10.02.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 106 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 91.670
Selskab Warner Bros.
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...