You've Got Mail

Joe Fox og Kathleen Kelly er ikke de bedste venner. Joe ejer en stor bogkæde som udkonkurrerer Kathleens lille hyggelige butik. Men på nettet er de bedste venner og kender hinanden som henholdsvis "NY152" og "Shopgirl". De er fuldstændig afhængige af at maile hinanden dagligt, og de bliver mere og mere tiltrukket af hinanden. Men en dag finder Joe ud af, at Kathleen og "Shopgirl" er én og samme person, som han i øvrigt er gået hen og blevet forelsket i - og hvad gør man så? © Scope

Produktionsår 1998
Genre Komedie
Instruktør Nora Ephron
Medvirkende Tom Hanks, Meg Ryan, Parker Posey, Jean Stapleton
Spilletid 117 min.
Biopremiere 29.01.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Meg Ryan

Det var 'Da Harry Mødte Sally' (1989) og ikke mindst scenen, hvor hun simulerer en orgasme foran Billy Crystal i en restaurant ved højlys dag, der satte gang i Meg Ryans karriere og gav hende en idé om, hvad hun skulle bruge fremtiden på. Ikke nødvendigvis at simulere orgasmer, men at være den kønne, lidt skøre kvinde i en række romantiske komedi...

Anmeldere

Scope
Romantik på nettet

Instruktøren bag "Sleepless in Seattle", Nora Ephron, har igen lavet en let fordøjelig romantisk komedie med Tom Hanks og Meg Ryan.

Joe Fox (Tom Hanks) og Kathleen Kelly (Meg Ryan) mødes tilfældigt i chat rummet på internettet og begynder at skrive sammen bag synonymerne "NY152" og "Shopgirl". De indleder et fortroligt forhold men undlader at fortælle de personlige detaljer. De er begge involveret i privatlivet. Joe er sammen med den energiske bogforlægger, Patricia (Parker Posey), og Kathleen er sammen med den intellektuelle klumme-skribent, Frank (Greg Kinnear). De er begge tilfredse med deres tilværelse, men snart bliver de mere og mere optaget og afhængige af at maile hinanden.

Gammel Lubitsch klassiker
"You've Got M@il" er inspireret af Lubitschs klassiker fra 1940 "The Shop Around the Corner", hvor James Stewart og Margaret Sullavan korresponderede pr. post box, som her i 90'erne selvfølgelig er blevet til internettet. Stewart og Sullavan arbejdede i den samme butik - uvidende om deres penneven-status, og de kunne ikke lide hinanden. Det kan Joe og Kathleen heller ikke. I hvert fald ikke i starten. De render nemlig ind i hinanden ved flere lejligheder. Joe ejer den gigantiske kæde "Fox Books", og han åbner den seneste og største forretning lige i nærheden af Kathleens lille, hyggelige børneboghandel, som meget passende hedder "The Shop Around the Corner". "Fox Books" er en kæmpe kæde med store rabatter og ekspressobar, hvorimod Kathleens butik har eksisteret i 42 år, og den lægger vægt på personlig service og et hyggeligt og velkendt miljø. "Fox Books" udkonkurrerer Kathleen, og hun må lukke butikken. Så Kathleen har forståeligt nok haft svært ved at skjule sin harme, når hun er stødt på Joe. Joe finder imidlertid ud af, at Kathleen og "Shopgirl" er én og samme person, og han er også gået hen og blevet forelsket - og hvordan klarer han så at afsløre sin sande identitet, uden at miste Kathleen for evigt? Alt skal imidlertid ikke afsløres her, men det er jo en Hollywood film så gæt, hvordan den ender.

En fryd for øjet
Det er svært ikke at tænke på "Sleepless in Seattle" (1993), når Tom Hanks og Meg Ryan atter engang er at se sammen, men det spiller ikke den store rolle, når filmen først er gået i gang, selvom Kathleen nogle gange minder lidt om Annie fra "Sleepless in Seattle". Især i hendes mimik. Men Ryan er jo sød og charmerende, og Tom Hanks er morsom, og det er en rigtig hyggelig film. Den skriver ikke filmhistorie. Den er bare én af Hollywoods samlebåndsproduktioner, men den lever op til de forventninger, der nu engang er til den slags film. Alt er bare så lækkert og flot at se på. Farverne er meget klare og skarpe, og billederne er i særdeleshed en fryd for øjet. Alting ser bare godt ud i "You've Got M@il" Det er altid herligt, når én film refererer til en anden film og scenen, hvor Joe giver gode råd med replikker fra "The Godfather" er ret morsom. Og sådan er det hele vejen igennem filmen. Der er små vittige bemærkninger og true love fra oplagte og charmerende Tom Hanks og Meg Ryan.

Brugere

17/02-05You've Got Mail
Absolut én go' film...! Tom Hanks og Meg Ryan er fremragende i denne fantastiske romantiske komedie:-)

20/07-03You've got mail
Anonym
rigtig go komedie for børn og voksne. handlingen kan godt være lidt forvirrende første gang i starten, men efterhånden bliver den bedre og bedre.
skuespillerne Meg Ryan og Tom Hanks spiller osse rigtig godt!
anbefales for alle, men man kan nok bedst forstå den fra 9,11 års alderen.....


kort sagt: en go' komedie der fortjener at blive set!

17/01-03Ikke meget "Lubitsch touch"
Anonym
I forhold til originalen med James Stewart er denne film, meget middelmådig, selvom Tom Hanks er nutidens Jimmy Stewart, kan han slet ikke måle sig med ham.
Selvom originalen ikke er så kendetegnet ved det berømte "Lubitsch touch" som den tyske mesterinstruktør, normalt lagde i sine Hollywood-komedier, er alt den fantastiske sentimentalitet som "Den lille butik" havde, dræbt. Se originalen. Det er en fremragende film.

12/12-02Dæmpet Romantisk Komedie
Anonym
Skøn romantisk komedie for et mere voksent publikum. Derfor er filmen nedtonet og afdæmpet, der er ikke optræk til hysterisk patos og overdrevent romantiske forviklinger. Alligevel må filmen gå under det man betegner som sødsuppe, men her på en behagelig måde.

Skuespillerne gør det godt i en solid omgang filmhåndværk, af den kvindelige instruktør der også tryllebandt publikum i filmen 'Sleepless In Seattle'.

Filmen er en genindspilning af 'The Shop Around The Corner' fra 1940.


Fakta

Medvirkende
Joe Fox, III Tom Hanks
Kathleen Kelly Meg Ryan
Patricia Eden Parker Posey
Birdie Jean Stapleton
Kevin David Chappelle
George Pappas Steve Zahn
Nelson Fox Dabney Coleman
Frank Navasky Greg Kinnear
Christina Heather Burns
Schuyler Fox John Randolph
Bag kameraet
Instruktion Nora Ephron
Produktion Nora Ephron
Manuskript Delia Ephron, Nora Ephron
Fotografi John Lindley
Klip Richard Marks
Scenografi Dan Davis
Musik George Fenton
Genrer og relationer
Genre Komedie
Undergenre Romantisk komedie
Nøgleord Boghandel, Dating, Internet
Premieredatoer
Biograf 29.01.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 117 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 228.904
Selskab Warner Bros.

Se også...