"Det hele er for glat og overfladisk, og handlingen har svært ved at holde fokus på Dumas' fortælling, som konstant forstyrres af latterlige sidehistorier om den franske konges forfængelighed."

"Den er hverken voldelig eller vulgær, heller ikke nedladende eller sarkastisk, men som eventyr ret så triviel."

"Jo, det lykkes for Paul W. S. Anderson at gøre historien ære, ikke mindst i kraft skuespillerne, der selv virker, som om det har været en fest at være med."

"De tre musketerer fungerer bedst når sværdene klinger og palaveren oser af hån, dril og maskulin arrogance."

Uden konkurrence den dårligste musketerfilm.

Alexandre Dumas' store historiske eventyr kommer, for jeg ved ikke hvilken gang, til live på film, denne gang i en stærkt postmodernistisk fortolkning, hvor musketererne er en slags superagenter. Ideen har tydeligvis været at give dem samme tur, som Guy Ritchie gav Sherlock Holmes for et par år siden. Men desværre dækker en flot visuel indpakning her over nogle basale mangler.

Når man ser denne version af "The Three Musketeers", skal man starte med at acceptere præmissen, om at filmmagerne tillader sig at klippe historien i stykker og sætte den sammen på nye måder i en slags steampunk-version. Her er sjove gadgets, store luftskibe og som nævnt musketerer, der snarere er agenter end soldater. Ligesom nogle personer skifter type - fx er Milady de Winter stadig forræderisk, men nu i en ...