Limitless

Skriveblokeringen har sendt wannabe-forfatteren Eddie Morra ud i tovene. Hans liv tager et gevaldigt opsving, da en gammel bekendt lader ham prøve et designerdrug, som banker hans hjernekapacitet op i overdrive. Pludselig bliver Eddie altseende og altvidende, hvilket gør ham til mirakelmager på Wall Street. Desværre har stoffet uønskede bivirkninger, herunder blackouts og interesse fra russiske gangstere. © Scope

Produktionsår 2011
Genre Thriller
Instruktør Neil Burger
Medvirkende Bradley Cooper, Robert De Niro, Abbie Cornish, Andrew Howard
Spilletid 105 min.
Biopremiere 21.04.2011
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Robert De Niro

Robert De Niro voksede op i New Yorks Little Italy og debuterede i en alder af 10 år som løven i en opsætning af "Troldmanden fra Oz". Efter at have kæmpet med småroller siden midten af tresserne fik han et mindre gennembrud i Martin Scorseses "Gaden uden nåde" (1973). Året efter fulgte "The Godfather II", og resten er historie, som man siger. ...

Anmeldere

Politiken
"Det er helt igennem Coopers film. Trimmet og tjekket i den rolle ... bryder Bradley Cooper igennem og fejer med isblå øjne og skarp profil alle grimme minder om ’Tømmermænd i Vegas’ af vejen."

Berlingske Tidende
"Skuespillerne er upåklagelige, hvorimod den teknisk meget dygtige instruktør Neil Burger kan klandres for at overdrive sine muskuløse virkemidler på en blæret og demonstrativ måde. Hvis han havde dæmpet sig ned, ville »Limitless« have været regulært fremragende - nu må man nøjes med at kalde den usædvanligt glimrende."

Jyllands-Posten
"Eddie spilles trættende af den kedsommelige Bradley Cooper, der ligner en kikset udgave af George Clooney. Hans talent beløber sig til to ansigtsudtryk, hvoraf han kun bruger det ene - det forkerte."

Weekendavisen
"Limitless er en kulørt, men medrivende historie, som ryster flere gode grundformler sammen."

Ekstra Bladet
"En stor del af grunden til, at 'Limitless' langt hen ad vejen fungerer fortrinligt, er netop, at Cooper formår at være både charmerende, sjov, plaget, deprimeret, ondskabsfuld og kæk. Han kommer ganske enkelt hele følelsesregisteret rundt i løbet af denne veloplagte thriller."

B.T.
"...små to timers solid og tankevækkende underholdning."

Cinemazone
"Det er en fascinerende rejse at være med på, og Burger, der tidligere har vist visuel opfindsomhed i blandt andet magiker-filmen The Illusionist, udnytter den pulserende storby omkring Eddies udskejelser flot."

Brugere

17/08-11Bradley Cooper med boostet hjerne underholder
Hvad ville du gøre, hvis du kunne tage en pille, der på få sekunder optimerede din hjernekapacitet og gjorde dig superintelligent, succesfuld og rig? Sådan en pille er præmissen for den heftige 'Limitless', hvor den hensunkne forfatter Eddie selvfølgelig tager den. Straks boostes hans hjerne og pludselig ligger verden for hans fødder.
Ja, selvfølgelig er der plothuller i skidtet – men bider man på den i grunden fjollede præmis, er det et forrygende trip at være med på. Her holdes sømmet veleksekveret i bund hele vejen, mens instruktør Neil Burger folder visuelt opfindsomme krumspring ud, som bl.a. fordoblede spejlbilleder og svimlende kamerature gennem New York.
- Læs videre på min filmblog: http://blog.mtv.dk/movies/2011/...e-underholder/

25/05-11Narkomani og succes i god cocktail
En forfatter er ved at gå helt i hundene, efter han har haft skriveblokering i lang tid, og kæresten skrider. Men så møder han en gammel bekendt, der giver ham en pille, som lader ham udnytte sin hjerne maksimalt. Og pludselig er han fyldt med energi og så superskarp, at han ender med at kaste sig over børshandel i stedet for skriveriet. Det viser sig bare, at hverken pillerne eller pengeverdenen er helt ufarlige.

"Limitless" er en begavet, energisk Hollywood-thriller, som er virkelig godt skruet sammen af instruktør Neil Burger (der også lavede den fine "The Illusionist"). Den starter med den grundlæggende pirrende tanke om et middel, som flytter én op på fuldt potentiale hele tiden, og rykker derefter over i temaer om narkomani, Wall Streets indflydelse og faren ved at eje noget, s...

27/04-11Traditionel historie fortalt med velfungerende virkemidler.
Historien er enkel. Vi følger en typisk forfatter, på en uoriginal nedtur, hvor han mister sin klassiske kæreste. Han støder på den generiske svoger, der rykker det standardiserede plot hen imod den uundgåelige slutning. Men hov, slutningen tog faktisk røven på mig. Og hov, selvom meget var forudsigeligt, så var turen faktisk fed, flot og gennemført.

Man kan nemlig mærke fra starten, at der er tale om godt håndværk. Skuespillet er solidt, selvom alle roller er typecastet. Det er som om, at filmens præmis er at lave et meget traditionelt plot og vise det på en fed måde. Og det virker! Jeg er specielt overrasket over Bradley Cooper, som jeg normalt synes er lidt flad. Han fyrer den af, og leverer nogle flotte voice-over monologer, der tilfører rigtigt meget til den første del af filmen....


Fakta

Medvirkende
Eddie Morra Bradley Cooper
Carl Van Loon Robert De Niro
Lindy Abbie Cornish
Gennady Andrew Howard
Melissa Anna Friel
Vernon Gant Johnny Whitworth
Skummel mand i frakke Tomas Arana
Pierce Robert John Burke
Kevin Doyle Darren Goldstein
Morris Brandt Ned Eisenberg
Valerie T.V. Carpio
Bag kameraet
Instruktion Neil Burger
Produktion Leslie Dixon, Ryan Kavanaugh, Scott Kroopf
Manuskript Leslie Dixon
Forlæg Alan Glynn
Fotografi Jo Willems
Klip Naomi Geraghty
Scenografi Patrizia von Brandenstein
Musik Nico Muhly
Genrer og relationer
Genre Thriller
Nøgleord Forfatter, Skriveblokering, Wall Street
Premieredatoer
Biograf 21.04.2011
Dvd 09.08.2011
Øvrige oplysninger
Land USA
Sprog Engelsk
Produktionsår 2011
Spilletid 105 min.
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 49.590
Selskab Relativity Media, Universal Studios
Biodistributør Nordisk Film
Dvd-distributør Nordisk Film

Se også...