Brudepiger (Bridesmaids)

Annies slyngveninde gennem mange år, Lilian, skal giftes. Men Annies glæde over, at hun bliver valgt som første brudepige, overskygges af usikkerhed, da hun møder Lilians nye veninde. Helen, der tager sig af bryllupsplanerne, er smuk, rig og på alle måder mere overskudsagtig end den forsigtige Annie. Og efterhånden som den store dag nærmer sig, bliver stemningen i tøseflokken stadig mere anspændt. © Scope

Produktionsår 2011
Genre Komedie
Instruktør Paul Feig
Medvirkende Kristen Wiig, Rose Byrne, Melissa McCarthy, Chris O'Dowd
Spilletid 125 min.
Biopremiere 21.07.2011
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Politiken
"Man mærker tydeligt, at manuskriptet er skrevet af skuespillere – Wiig selv samt birolleskuespilleren Annie Mumolo – for ordene ligger godt i munden og virker realistiske i stort set samtlige scener."

Berlingske Tidende
"Spilletiden på 125 minutter er måske en anelse for lang, men heldigvis er man godt underholdt i samtlige minutter."

Jyllands-Posten
"Dobbeltmoralen i den næsten Harry Potter-lange, produktreklamespækkede og aldeles forudsigelige film er så fedtdrivende, at den burde komme med en advarsel fra sundhedsmyndighederne."

Weekendavisen
"En fin film til voksne veninder, som vil grine - og græde - over sig selv."

Information
"Jeg takker bare brudepigerne for at lykkes med så meget af deres høje og lave humor: en anbefalet portion kvindegiftig lort og (bryllups)lagkage, der skulle få det til at boble i alles maver."

B.T.
"...vil med garanti sende dig ud på gaden med smil på læben og grine-tårer på kinderne."

Cinemazone
"...med en bedre balance af elementerne i historien kunne den endog ganske overbevisende have fået tacklet både de oprigtige udfordringer for venskaber, når den ene part pludselig flytter sig i livet, og leveret en ramsaltet omgang pigeunderholdning. Nu nøjes vi med det sidste."

Brugere

14/12-11Fantastiske brudepiger med pep i
Tøser kan bestemt også være sjove. Det er de i hvert fald i den løsslupne komedie 'Bridesmaids', hvor bryllupsfeber og kærestekriser peppes op med både prut-jokes og drukture. Her leder den charmerende Kristen Wiig an i løjerne som den frustrerede Annie, hvis bedste veninde skal giftes. Men både polterabend og bryllupsforberedelser løber helt af sporet…

Ja, 'Bridesmaids' er både herlig sjofel og uforskammet plat, men tag ikke fejl – her er ikke tale om en latrinær ligegyldig pakket ind i lyserøde brudepige-kjoler. For både det platte og de mere sofistikerede fjollerier leveres skarpt og er samtidig hængt op på et reelt drama, hvor venskab og forliste drømme sætter pigerne på prøve.

- Læs evt. videre på min blog: http://blog.mtv.dk/movies/2011/...ger-med-pep-i/

26/07-11Kønskampen på komedie
Er 'Brudepiger' kvindekomediernes svar på Barack Obama?

Paul Feigs grovkornede komedie er uventet blevet sommerens toneangivende hit i USA. Succesen er med til at åbne dørene for andre sjove kvinder i den amerikanske filmindustri, som ellers har næret en udtalt berøringsangst over for humor med kvindeligt fortegn.

På Bries Blog-O-Rama taler danske Louise Mieritz ("Den store dag") eksklusivt om skellet mellem mande- og kvindekomik. Du kan også gå i dybden med to artikler, der fortæller om den aktuelle "brudepige-effekt" i Hollywood.

Endelig kan du læse, hvad kloge hjerner m/k har sagt af guldkorn om hunkøn og humor de sidste 120 år:

http://brianiskov.blogspot.com/...rudepiger.html

26/07-11Plat buddy movie for kvinder
Denne sommers store amerikanske komediehit er "Bridesmaids", hvis titel er lidt misvisende, eftersom den egentlig kun handler om én af brudepigerne. Nemlig brudens ældste veninde, Annie, der bliver udnævnt til førstebrudepige, men må se sin position blive udfordret af den renskurede, rige nye veninde, som i Annies øjne forsøger at stjæle hendes bedste veninde. Og samtidig ligger Annies eget liv i ruiner: Hendes bageri gik konkurs, hun er fattig, kæresten er skredet, og bofællerne er forfærdelige.

"Bridesmaids" er en Judd Apatow-produktion, og den har da også rigtig meget tilfælles med den strøm af succesfulde komedier, som Apatow har stået bag i de sidste fem-seks år: Stilen med at lave humor med relativt almindelige mennesker og hverdagsproblemer som omdrejningspunkt - i en slags lo...


Fakta

Medvirkende
Annie Kristen Wiig
Helen Rose Byrne
Megan Melissa McCarthy
Rhodes Chris O'Dowd
Lillian Maya Rudolph
Ted Jon Hamm
Annies mor Jill Clayburgh
Gil Matt Lucas
Brynn Rebel Wilson
Becca Ellie Kemper
Whitney Jessica St. Clair
Bag kameraet
Instruktion Paul Feig
Produktion Judd Apatow, Barry Mendel, Clayton Townsend
Manuskript Annie Mumolo, Kristen Wiig
Fotografi Robert D. Yeoman
Klip William Kerr, Michael L. Sale
Scenografi Jefferson Sage
Musik Michael Andrews
Genrer og relationer
Genre Komedie
Nøgleord Bryllup, Veninder
Premieredatoer
Biograf 21.07.2011
Dvd 22.11.2011
Øvrige oplysninger
Land USA
Sprog Engelsk
Produktionsår 2011
Spilletid 125 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 83.283
Selskab Universal Pictures, Apatow Productions
Biodistributør United International Pictures
Dvd-distributør Universal Pictures

Se også...