Adam og Eva (Adam & Eva)

Brandmanden Adam redder den unge Eva ud af flammerne i et brændende hus. De erklærer deres kærlighed til hinanden og filmen ender lykkeligt, tror vi, for dette er kun starten på historien om alle glæder og især kriser, som Adam og Eva oplever i deres forhold. Komedien er et portræt af generationen omkring de 30. Om problemerne ved at få et forhold til at fungere, når man samtidig vil være fri som fuglen. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Komedie
Instruktør Måns Herngren, Hannes Holm
Medvirkende Björn Kjellman, Josefin Nilsson, Tintin Anderzon, Jacob Ericksson
Spilletid 95 min.
Biopremiere 10.10.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Björn Kjellman

John Björn Sture Kjellman er vokset op i Skåne og uddannet ved Teaterhögskolan i Malmö, men han er snart et velkendt ansigt for det danske biografpublikum. Han er især kendt for sin rolle som den vattede helt i den romantiske komedie 'Adam & Eva' (1997). I August/Bergman-projektet 'Den Gode Vilje' (1992) spillede han Pernilla Augusts bror. ...

Anmeldere

Scope
Kærlighedens smerte

I Måns Herngran og Hannes Holm's søde kærlighedskomedie må et svensk par i 30'erne både mødes, skilles og møde andre før de finder ud af kærligheden.

"Adam og Eva" starter ganske utraditionelt. Med det vi til enhver tid vil sige, er den klassiske slutning på en romantisk komedie. Brandmanden Adam (Björn Kjellman) redder den skønne Eva (Josefin Nilsson) ud af et brændende hus, og de forelsker sig. Pointen er selvfølgelig, at når vi tror, alt er lagt an til et lykkeligt liv "ever after", så tager vi grusomt fejl. Først nu opstår alle problemerne. Da vi ser Adam og Eva igen, er der gået fire år og de er i mellemtiden blevet gift og har længe været ved at kede sig ihjel. Med kedsomheden kommer mistilliden til den andens færden og laden og paradoksalt nok også et eget ønske om nye romantiske eventyr.

"Adam og Eva" er Adams historie og inden længe deler vi hans jaloux mistro til Eva. Til en fest, i øvrigt en kostelig scene hvor alle vennerne, ligeledes i 30'erne, er gravide eller har spædbørn, er Eva lidt for interesseret i en anden fyr. Fanden tager ved Adam, som kaster sig over en ganske ung pige, vel i starten af 20'erne. Panikalder eller 30-års krise, kald det hvad det kaldes kan. Som vi ved fordrives man af Paradis pga. sådanne handlinger og Adam og Evas forhold bryder for alvor sammen. Herpå følger forvirrede måneder og år, Adam og Eva møder andre, møder hinanden og er på herrens kærlighedsmark. Og sådan skal det være i en ægte romantisk komedie. Vi håber og tror på genforeningen, for vi er jo overbevist om at de er ment for hinanden. Men vi bliver overrasket over alle de labyrinter og genveje, der findes til lykken. "Adam og Eva" er en morsom, ærlig og meget relevant film for alle der kender til parforholdets luner. Man skal ikke nødvendigvis være i 30'erne, men det kan ikke skjules at filmen er meget tids- og generationstypisk. Det er bestemt ikke en bagdel, men et genkendelighedens krydderi. "Adam og Eva" er en god solid komedie og sådanne kan nydes af alle. Se den før din partner.

Brugere

05/01-05Total griner
Normalt er jeg ikke vild med skandinaviske komedier, men denne her tog sgu alligevel fusen på mig.

Denne svenske komedie om problemerne ved parforhold, er den morsomste komedie jeg har set, hvis vi holder os til Skandinavien.

Hints: (Spoilers!!!)Selvmordsforsøg med nytårsraket og en scene hvor mand og kvinde "forsøger" at dyrke sex det meste af natten, uden dog at tænde synderligt meget på hinanden, hvor kvinden til sidst udmattet og lettet efter endelig at høre manden råbe sit junglebrøl ud i lokalet, spørger ham "Kom du endelig??". Hvorpå han svarer: "Nej, jeg har fået krampe". Dette er bare nok af de sjove scener jeg erindrer fra denne opmuntrende komedie.


Fakta

Medvirkende
Adam Björn Kjellman
Eva Josefin Nilsson
Tove Tintin Anderzon
Åke Jacob Ericksson
Sven Reine Brynolfsson
Kicki Katrin Sundberg
Jackie Dubrilla Ekerlund
Bag kameraet
Instruktion Måns Herngren, Hannes Holm
Produktion Waldemar Bergendahl
Manuskript Måns Herngren, Hannes Holm
Fotografi Mats Olofsson
Klip Sofia Lindgren
Scenografi Mikael Varhelyi
Musik Wille Crafoord, Dan Sundquist
Genrer og relationer
Genre Komedie
Nøgleord Brandmand, Parforhold
Premieredatoer
Biograf 10.10.1997
Øvrige oplysninger
Land Sverige
Produktionsår 1997
Spilletid 95 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 320
Selskab Nordisk Film
Biodistributør All Right Film

Se også...