Kingpin

Roy Munson er en falleret bowlingstjerne, som fik sin karriere og sin højre hånd ødelagt i 1979 af den arrogante stjerne Ernie McCracken. Da Roy møder talentet Ishmael, øjner han chancen for comeback og hævn. Men først skal Ishmael lokkes væk fra sin amish-familie, og der er lang vej til mesterskabet i Reno. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Komedie
Instruktør Bobby Farrelly, Peter Farrelly
Medvirkende Woody Harrelson, Randy Quaid, Bill Murray, Vanessa Angel
Spilletid 113 min.
Biopremiere 29.10.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Peter Farrelly

(INSTRUKTØR)
Brødrene Peter og Bobby Farrelly må være amerikansk films svar på Dupond og Dupont. Deres humor går efter den laveste plathedsfaktor, men den er gerne tilsat lidt kærlighed og oprigtig sympati for hovedpersonerne. Peter instruerede deres fælles manuskript til ”Dum og dummere” i 1994, der gjorde Jim Carrey til stjerne. Herefter ins...

Anmeldere

Scope
Det så sjovt ud på papiret

I komedie er timing alt - det ved enhver komiker. Hvis ikke en vittighed leveres med passende mimik og situationsfornemmelse, kan selv den bedste joke mislykkes. Det sker ofte i "Kingpin".

Historien er tilpas bizar: Bowlinghåbet Roy Munson (Woody Harrelson), fik som ung mand ødelagt højre hånd og dermed sin chance for en glorværdig karriere. Sytten år senere møder vi ham som falleret og fordrukken has-been, der lever af at sælge nytteløst udstyr til bowlinghaller. Men det lysner for Roy, da han møder talentet Ishmael (Randy Quaid), som desværre tilhører en Amish-koloni, og derfor kun må spille bowling i smug.
Roy ser muligheden for at få hævn over bowling-konkurrenten Ernie McCracken (Bill Murray), som i sin tid kostede ham hånden, og samtidig vinde en million dollars ved turneringen i Reno, Nevada. Ishmael skal bare lokkes væk fra sin amish-familie og optrænes. Men på vejen til Reno kan alt ske.

Blow-jobber en tyr
Det usandsynlige er et godt udgangspunkt for en komedie, og synet af Woody Harrelson med skaldepande og klo-hånd er faktisk morsomt. Men "Kingpin" evner overhovedet ikke at blæse liv i idéerne eller persontegningen.

Roy Munson har levet som drukkenbolt i 17 år, men virker ikke forbitret, og har ikke det mindste problem med at lægge sprutten på hylden. Muligheden for at skabe en rigtig dejligt ubehagelig person udnyttes ikke: Istedet er Roy blot tydeligvis gode gamle Woody, som vi kender ham fra "Sams bar", med en falsk skaldepande, en klo-handske og en pude på maven. Humoren overlades til nogle af de mest platte og letkøbte jokes lærredet endnu har set. Selv ikke "Dum og Dummere" (1994) kan følge med, når Roy i uvidenhed blow-jobber en tyr, fordi han tror, det er en malkeko, der blot skal stimuleres.

Langstrakt parodi
Der er ikke noget galt med idiot-humor, men brødrene Farrelly mangler i den grad tæft og timing. Det kommer tydeligst til udtryk i en meget langstrakt parodi på den berømte lade-rejsnings sekvens i "Vidnet" (Peter Weir, 1986), der ligesom en del af "Kingpin" foregik blandt de dybt religiøse amish'er.
Her er joken, at Roy kigger lidt for meget på de søde amish-piger, og lader laden falde, da madklokken ringer. Manglen på fornemmelse understreges af den gyselige popmusik, som ligger under sekvensen og totalt punkterer parodien.

Randy Quaid og Woody Harrelson har heller ikke Jim Carreys og Jeff Daniels godmodige stupiditet, og det var i høj grad de tos troværdige dumhed, der gjorde "Dum og Dummere" udholdelig.
Plathederne tårner sig op, og man griner ofte med, ikke fordi det er morsomt i sig selv, men snarere i vantro over, at man tør fyre den slags brandere af. Ydermere forsøger man, at blande en sentimental åre ind i historie, så vi rent faktisk skal både grine og græde. Det er simpelthen for billigt.

Der er et par gode jokes indimellem, men alt for få til at få næsten to timer til at løbe rundt. Det grimme bowlertøj er sjovt, og der er tilpas meget stød i Bill Murray som stjernen Ernie "Big Ern" McCracken. Egentlig er historien meget god, men leveringen holder slet ikke vand. Synes man, det er sjovt, at nogen er så dum, at de kan finde på at skide i en pissoirkumme, bør man give "Kingpin" en chance.

Brugere

21/07-03kanon sjov!
Anonym
lige modsat Thomas må jeg sige at det er en af de sjoveste platte film jeg længe har set! Overgår dog ikke film som "Wrongfully Accused"!! Harrelson er super sjov og som altid veloplagt og hans rival mr. McCracken er simpelthen så klam at det næsten ikke er til at holde ud! Til tider er filmen både grotesk og sort som da en flok sure bowlingfanatikere beslutter sig for at "cutte" Harrelsons hånd af!!! Hylende morsom, en sætning jeg må vende mig af med for jeg bruger den uafbrudt!!

17/08-02Forfærdelig Komedie
Anonym
Komplet tåbelig og uudholdelig komedie. En af de dårligste film jeg nogensinde har set!

Fakta

Medvirkende
Roy Munson Woody Harrelson
Ishmael Boorg Randy Quaid
Ernie McCracken Bill Murray
Claudia Vanessa Angel
Spilleren Chris Elliott
Mr. Boorg William Jordan
Ejer af Stiffys Richard Tyson
Udlejer Lin Shaye
Thomas Zen Gesner
Fru Boorg Prudence Wright
Stanley Osmanski Rob Moran
Bag kameraet
Instruktion Bobby Farrelly, Peter Farrelly
Produktion Brad Krevoy, Steven Stabler, Bradley Thomas
Manuskript Barry Fanaro, Mort Nathan
Fotografi Mark Irwin
Klip Christopher Greenbury
Scenografi Sydney J. Bartholomew Jr.
Musik Freedy Johnston
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 29.10.1996
Dvd 04.02.2004
Øvrige oplysninger
Alternativ titel Kingpin - keglernes konge
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 113 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 3.661
Selskab MGM (Metro-Goldwyn-Mayer)
Biodistributør Constantin Film

Se også...