Jerusalem

"Jerusalem" starter i en afsides landsby i Sverige i det forrige århundrede. Vækkelsesprædikanten Hellgum kommer til byen og får efterhånden samlet en del tilhængere. Disse 'hellgumianere' beslutter sig for at drage til Jerusalem for at undgå dommedagen. Derved splittes den lille landsby i to, og der gribes ind i en masse skæbner. Den unge Ingmar, der har arbejdet i fjernliggende egne for skaffe penge til at købe sin slægtsgård tilbage, skilles fra sin elskede Gertrud. Hun har, i frustration over deres adskillelse, tilsluttet sig sekten og drager derfor til Jerusalem. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama
Instruktør Bille August
Medvirkende Maria Bonnevie, Ulf Friberg, Pernilla August, Lena Endre
Spilletid 171 min.
Biopremiere 06.09.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Pernilla August

Pernilla August spillede Maj i Bergmans familiedrama 'Fanny & Alexander' (1982) og har også mange fine teateroptrædender på sit cv, flere af dem under Bergmans instruktion. Denne leverede også historien til hendes filmgennembrud, 'Den Gode Vilje' (tv-serie 1991, film 1992), som dog var instrueret af hendes daværende husbond Bille. Hr. og fru ...

Anmeldere

Scope
Den kollektive tanke

Bille Augusts episke drama om en kristen sekts rejse fra Sverige til Jerusalem i det forrige århundrede rummer både format og stor skønhed -selvom den godt kunne strammes lidt op.

Der er smukke øjeblikke i Bille Augusts filmatisering af Selma Lagerlöf´s roman "Jerusalem". Og så er der ganske få overfladiske passager, som ingen effekt har. Bille August har flair for stemninger, og selvom hans billedsprog er ensformigt, til tider kedeligt, er der ingen tvivl om kvaliteten af hans smukke, stille æstetik. Landskaberne er de svenske fjelde og Jerusalems udtørede sletter. Og præcis denne forskel er, udover at være filmens kulisse, dens tematik.

Den store historie
Hjemme i Sverige følger vi sønnen Ingmar (Ulf Friberg) fra han overlades til skoleforstanderen (Björn Granath), efter faderens død. Her vokser han op med husets jævnaldrende datter Gertrud (Maria Bonnevie).
Tiden går, og en dag bliver legekammeraterne til forlovede. Samtidig ankommer en prædikant til den lille flække og set i lyset af de barske forhold byens beboere lever under, med voldsom natur og hårdt arbejde, er det ikke mærkeligt, at prædikantens tale om den altoverskyggende kærlighed til Jesus, sammenhold og "det udvalgte folk" virker som en magnet på svage sjæle. Ingmars søster Karin (Pernilla August) og hendes mand Tim (Reine Brynolfsson) er blandt de mest fanatiske tilhængere, og hurtigt er byen splittet i to lejre. Skoleforstanderen og de "almindelig" missionsfolk på en side og på den anden side sekten, helgumianere, som skaber et storkollektiv, hvor alle er brødre og søstre.
Ingmar har arbejdet på familiens lille savværk, mens tumulten har stået på, og da han vender tilbage for at fri, erfarer han bittert, at Gertrud, i frustration over deres adskillelse, har tilsluttet sig sekten. Prædikanten får hurtigt overbevist sine tilhørere om, at lykken er at slå sig ned i Jerusalem, før dommedag indfinder sig i Sverige.

Skildringen af den nye tilværelse er rørende. Forholdene i "lejren" er ikke, hvad de svenske tilflyttere havde regnet med. Familierne splittes op i brødre, søstre og børn. Klima, sygdomme, og den strenge tros holdning til medicin og lægehjælp tager efterhånden livet af de svageste. Religionens mange forskellige fortolkere er samlet i Jerusalem, og sammenstød mellem pilgrimme, bosatte kristne og fup-jesus'er forplumrer efterhånden drømmen om kærlighed til næsten. Frustrationen vokser sig igen så stor, som den var derhjemme.

Den tabte kærlighed
I Sverige har Ingmar købt sig til sit barndomshjem Ingmarsgården ved at gifte sig med storbondens Svens datter Babro (Lene Endre). Deres kærlighedesløse forbindelse er en af filmens smukkeste passager. Babro kender til Ingmar og Gertruds sørgelige historie og har efter en egen ulykkelig kærlighed, bestemt sig for aldrig at gifte sig. Men sådan er tiden jo ikke, og det er for at få fred for familien, at hun affinder sig med ægteskabet. Også Ingmar er mærket og vandrer hvileløst rundt i skovene, tavs som en østers. Da Babro, for hun er faktisk en gæv kvinde, fortæller om sit livs kærlighed og på den måde gør Ingmar opmærksom på deres fælles smerte, tændes en lille sympatiens og forståelsens flamme.

Det er scener uden mange ord, men med stor intensitet, og her viser Bille August, suverænt hjulpet af sine aktører, sit virkelige format. "Jerusalem" er lang, og der kunne strammes op hist og her. Generelt er tempoet adstadigt og især landskabsscenerne får tiden og filmen til at gå i stå. Sådan er Bille Augusts filmsprog på godt og ondt, betagende smukt og stillestående

Brugere

06/08-05Findes denne film på dvd?
Anonym
Hvis du ved dette så skriv...Please! - må ha' den!

Fakta

Medvirkende
Gertrud Maria Bonnevie
Ingmar Ulf Friberg
Karin Pernilla August
Barbro Lena Endre
Hellgum Sven-Bertil Taube
Tim Reine Brynolfsson
Gabriel Jan Mybrand
Præst Max von Sydow
Moder (Fru Grodon) Olympia Dukakis
Storm Björn Granath
Stina Viveka Seldahl
Michael Nyqvist
Bag kameraet
Instruktion Bille August
Produktion Marko Röhr, Ingrid Dahlberg
Manuskript Bille August
Fotografi Jörgen Persson
Klip Janus Billeskov Jansen
Scenografi Anna Asp
Musik Stefan Nilsson
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 06.09.1996
Øvrige oplysninger
Land Sverige
Produktionsår 1996
Spilletid 171 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 267.695
Selskab Danmarks Radio, Metronome, SVT Drama, Dansk Filminstitut, Nordisk Film & TV-Fond, Norsk Rikskringkasting (NRK), Svenska Filminstitutet, Finnish Broadcasting Company (YLE), Svensk Filmindustri (SF), Norsk Filminstitutt, Marko Röhr Productions, Rikisutvarpid-Sjonvarpid, Schibsted Film, Suomen Elokuvasäätiö
Biodistributør Warner & Metronome Film

Se også...