Odysseus' blik (To vlemma tou Odyssea)

Filminstruktøren "A" (Harvey Keitel) vender efter 35 år tilbage til Grækenland, hvor han er født, fordi én af hans film bliver vist. Han er imidlertid mere interesseret i tre spoler ikke-fremkaldt film optaget af Balkans første dokumentarister, brødrene Manakis. "A" begynder nu en rejse rundt på Balkan på jagt efter disse tre spoler, undervejs passerer han mange lande og personer og ender til sidst i den krigshærgede by Sarajevo. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Theo Angelopoulos
Medvirkende Harvey Keitel, Maia Morgenstern, Erland Josephson, Thanassis Vengos
Spilletid 177 min.
Biopremiere 29.08.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Erland Josephson

Veteranen Erland Josephson har udfyldt prominente roller i en række af Bergmans største film, heriblandt "Scener fra et ægteskab" (1973), "Ansigt til ansigt" (1976) og "Fanny og Alexander" (1982). Det har gjort ham kendt langt uden for sit hjemlands grænser. I international sammenhæng har Josephson medvirket i Tarkovskijs "Nostalghia" (1983),...

Anmeldere

Scope
En rejse gennem Balkan

I "Odysseus' blik" foretager Harvey Keitel en lang og symbolmættet indre og ydre rejse igennem den krigshærgede Balkan-halvøs historie.

I disse tider, hvor biograferne oversvømmes af letfordøjelige Hollywood-produktioner og europæiske ditto, er det sjældent at støde på personlig og kunstnerisk svært tilgængelig filmkunst. Noget sådan finder man imidlertid i filmen "Odysseus' blik", instrueret af græske Theo Angelopoulos. Den forsøger på poetisk, intellektuel og til tider næsten avantgardistisk vis at beskrive, kommentere og filosofere over de sidste 100 år af Balkan-halvøens krigshærgede historie.

Symbolistisk road-movie
Filmen er nærmest en symbolistisk road-movie. Vores hovedperson og næsten meta-fysiske identifikationsfigur er filminstruktøren "A" (Harvey Keitel). Han er af græsk oprindelse, men har i mange år boet i USA. Nu vender han tilbage, umiddelbart for at overvære en forevisning af én af sine egne film; men egentlig fordi han er interesseret i brødrene Manakis, Balkans første dokumentarister, der praktiserede i starten af dette århundrede. "A" har fået nys om, at der et eller andet sted på Balkan gemmer sig tre ruller ikke-fremkaldt film, som skulle være optaget af disse brødre.

Som en anden Odysseus begynder "A" nu en lang rejse rundt på Balkan. Fra Grækenland gennem Albanien, Makedonien, Bulgarien, Rumænien og til det tidligere Jugoslavien, hvor han ender i et udbombet Sarajevo. Undervejs kommer han i kontakt med forskellige mennesker, en taxa-chauffør, en journalist, en filmfanatiker og en kvinde - "A"s drømmekvinde for at være mere præcis, der dukker op i en ny skikkelse, hver gang han har forladt hende.

Intet har forandret sig
For "Odysseus' blik" er hverken begrænset af en realismens logik eller en kontinuerlig handling. "A"s rejse er både en indre og ydre rejse, der ikke er underlagt normale regler for tid og rum. Som når filmen pludselig springer tilbage i tiden, og "A" i en montagesekvens genlever en række nytårsaftener med sin familie. Eller når "A" flere gange oplever dele af brødrene Manakis liv, f.eks. da han ved den bulgarske grænse i Yannakis Manakis' skikkelse dømmes til døden.

Disse og mange andre hændelser opsuges sammen med de hærgede lokationer og det blandede persongalleri af "A"s - den moderne Odysseus - blik. Balkans fortid bindes sammen med nutiden i jagten på de forsvunde film. Og i denne sammenkædning erkender "A", at intet har forandret sig. Nutiden er ligesom fortiden præget af ondskab, ødelæggelse og krig. Kærligheden og håbet har stadig trange kår, og er hele tiden i fare for at blive nedslagtet og tilsmudset.

En smuk illustration af dette finder man i filmens sidste del, hvor "A" er kommet til Sarajevo. Snigskytterne spreder død og skræk, men når tågen sænker sig over byen, går folk på gaderne. Her synger et drengekor bestående af serbere, muslimer og kroater håbefuldt til folk gennem den tykke tåge. Men da "A" vandrer gennem tågen med sine venner - filmfanatikeren og hans familie - slår ondskaben ned. "A" sakker bagud og mister synet af de øvrige. Pludselig hører han hårde stemmer, skrig, gråd og endelig pistolskud igennem tågen. Han løber frem og finder hele familien massakreret. Stadig høres drengekorets melankoliske sang, som en hul lovprisning af et håb, der måske ikke eksisterer.

En svær film
"Odysseus' blik" er en svær film. Den er lang og langsommelig, symbolmættet, kompromisløs i sit udtryk og i det hele taget blottet for "lette" scener, hvor man for et øjeblik kan koble fra. Derfor kræver den dyb koncentration og følelsesmæssig såvel som intellektuel indlevelse fra sin tilskuer. Jeg skal gerne indrømme, at "Odysseus' blik" for mig blev lidt for stor en mundfuld. Jeg var træt og ikke helt veloplagt, da jeg så den, og slog mentalt fra flere gange. Filmen føltes derfor ofte anstrengende og kedelig.

Jeg er imidlertid bange for, at jeg med denne lidt negative kritik ikke yder "Odysseus' blik" tilstrækkelig retfærdighed. For der var nemlig også scener, der på særegen vis greb fat i mig og fremmanede dyb bevægelse. Derfor tror jeg, at "Odysseus' blik" ved et andet gennemsyn vil vinde meget. Det er med den, som med megen anden europæisk filmkunst i den fin-kunstneriske og intellektuelle ende af spektret (repræsenteret ved f.eks. Tarkovsky og Bergman), at det tager sin tid, før den åbner sig fuldt ud for sin tilskuer og afslører sin sande kerne. Jeg fandt ikke ind til "Odysseus' blik"s kerne i denne omgang, men jeg er alligevel overbevist om, at den i det rette forum vil materialisere sig som værende både gribende og lysende stor.


Fakta

Medvirkende
A Harvey Keitel
Udysseus' kone Maia Morgenstern
S Erland Josephson
Taxichauffør Thanassis Vengos
Journalist Yorgos Michalakopoulos
Gammel kvinde Dora Volanaki
Mania Papadimitriou
Angel Ivanof
Ljuba Tadic
Gert Llanaj
Bag kameraet
Instruktion Theo Angelopoulos
Produktion Eric Heumann, Giorgio Silvagni
Manuskript Theo Angelopoulos, Tonino Guerra, Petros Markaris
Fotografi Yorgos Arvanitis, Andreas Sinanos
Klip Yannis Tsitsopoulos
Scenografi Miodrag Mile Nicolic, Giorgos Patsas, Yorgos Patsas
Musik Eleni Karaindrou
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 29.08.1997
Øvrige oplysninger
Land Frankrig, Grækenland
Produktionsår 1995
Spilletid 177 min.
Selskab La Sept Cinéma
Biodistributør Camera Film
Priser Cannes 1995, Juryens grand prix

Se også...