Assassins - lejemordere (Assassins)

Robert Rath er en topprofessionel lejemorder, der begynder at få skrupler. Midt i et lejemord beslutter Rath sig for at stoppe. Han gør i stedet fælles sag med ofret Electra, der er hacker. De to flygter sammen, men den unge lejemorder Miguel, der ønsker at eliminere Rath og overtage hans position, er lige i hælene på dem. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Action
Instruktør Richard Donner
Medvirkende Sylvester Stallone, Antonio Banderas, Julianne Moore, Anatoli Davydov
Spilletid 133 min.
Biopremiere 15.12.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Julianne Moore

Den myreflittige og alsidige Julianne Moore medvirkede i 1999 i ikke mindre end fem film. Hun har taget den tradtionelle tur fra tv-jobs og uanselige filmoptrædender til gradvis mere prominente roller i store produktioner. Moore var fra midten af 1990'erne for alvor ved at blive et etableret navn med roller i film som 'Ni måneder' (1995) og '...

Anmeldere

Scope
maniske, den gode og den udspekulerede lejemorder

Ekslosioner, mystiske disketter og oversøiske bankkonti

"Dødbringende våben"-trilogiens instruktør Richard Donner står bag "Assassins", hvor Sylvester Stallone spiller lejemorderen Rath. Rath er ikke bare en hvilken som helst lejemorder. Han er simpelthen den bedste lejemorder. En slags lejemordernes Bill Gates. Men han er ved at være træt af legen og vil egentlig gerne trække sig tilbage. Men lejemordere kan ikke bare gå pension. Det vil Raths mystiske chef, som han kommunikerer med via internet, i hvert fald ikke gå med til. Og det vil en konkurrende lejemorder Miguel (Antonio Banderas) heller ikke. Han vil overtage Raths position, som den førende lejemorder i branchen, og det kan han kun ved først at gøre Rath kold.

Rath får til opgave at dræbe Electra (Julianne Moore), som er professionel tyv og hacker. Hun er i besiddelse af en diskette med nogle yderst følsomme oplysninger, som er mange penge værd. Rath beslutter sig for ikke at slå hende ihjel. Han gribes af samvittighedsnag og de to gør i stedet fælles front. De vil sælge disketten og trække sig tilbage. Men hele tiden jagtens de af den, selv for en psykopatisk lejemorder, usædvanlig maniske Miguel, der forfølger de samme ofre som Rath.

Take it or leave it
"Assassins" er en film, det er vanskeligt at anmelde, for jo mere man tænker over den, jo dårligere bliver den, og egentlig følte jeg mig vældig underholdt, da jeg så den. Det er sådan en film, hvor man skal være med på legen. Man skal lade sig rive med af spændingen, nyde klichéerne og lade være med at spekulere over urimeligheder i plottet. I hvert fald skal man ikke lade sig distrahere af, at en film med Sylvester Stallone i hovedrollen nok ikke byder på de største skuespilmæssige oplevelser. Heller ikke fra Antonio Banderas, der ellers tidligere har vist sig som en god skuespiller. Men i "Assassins" spiller han nærmest, som om han er blevet pumpet fuld af speed inden optagelserne.

Det mest oplivende moment er Julianne Moore, der er en morsom og handlekraftig heltinde, selvom det er irriterende, at hun, der starter med at være rimelig sej og nok have situationen under kontrol, bliver mere og mere klynkende og hjælpeløs, jo mere tid hun tilbringer i Raths selskab. Ikke desto mindre er det et godt valg at sætte to overenergiske personer op som kontrast til Sylvester Stallone, hvis spillestil, når han ikke slås, er nærmest apatisk. Hans ansigt rummer i hvert fald ikke det helt store udtryksregister (personlig har jeg en teori om, at han har fået de for Hollywoodstjerner obligatoriske ansigtsløftninger, og huden derfor er for stram til de helt store mimiske udskejelser).

Sylvester Stallone har i de senere par år forsøgt at anlægge sig en ny stil. En lidt mere, ja man kunne næsten sige intellektuel stil, end i sine Rambo-dage. Den indebærer, at han beholder sit tøj på og nogle gange bruger briller. Jeg skal være den sidste til at beklage, at han ikke viser sig med bar overkrop, til gengæld havde jeg gerne set, at Antonio Banderas havde gjort det - men man kan jo ikke få alt. Men det er der måske håb om i fremtiden, da det ser ud til, at Antonio Banderas med "Desperado" er ved at blive Hollywoods nye actionstjerne.

Brugere

04/04-10assassins
sylvester stallone og antonio banderas er virkelige gode i denne her film og richard donner rammer plet med denne her film den fortjener at få 5 stjerner

05/01-05Acceptabel ramasjang!
Den tunge og drøje Stallone tørner sammen med den elegante og i mange øjnes aldeles lækre Banderas i denne omgang action, bulder og brag, kaldet "Assasins"...

Stallone har rollen som Robert Rath (se, det er et bad-ass navn!), den klassiske moralske lejemorder, der nu, efter mange års tro tjeneste, sætter spørgsmål ved det lettere usympatiske arbejde! Om det er fordi, at "he ain't getting any of them honeys" er ikke til at vide, men han rotter sig dog sammen med målet Electra (se, det er et lamt navn!) og flygter sammen med hende! Hun spilles af Julianne Moore og om hun i Stallones øjne er sand "eye candy" skal stadig stå hen i det uvisse, men jeg tænker dog at han har aldeles skumle bagtanker med hele dette jageri! Efter dem kommer så den slemme Banderas aka Miguel Bain (se, endnu et ...

01/08-04Sådan skal det være..
Anonym
Stallone og banderas er simpelhen super i den her film.. anbefales meget..

15/03-04top nice
Anonym
den er så fed se den optag den når den kommer i fjerneren. dødgode actioncener.
hvis du er vild med sylvester stallone så se den fat det, actionthriller af den højeste række.

19/10-02Top karaktere........
Anonym
Utrolig flot actionthriller, Stallone mod Banderas. Det spiller genialt over for hinanden, og de gør absolut noget af deres bedste. Helt klart den bedste film fra Stallone og Banderas.

Utrolige effekter og gode scener hele vejen. Intensitet og tempofyldt affære, i høj klasse.

08/08-02Ikke uden momenter
Anonym
Der er mange gode actionscener i denne ellers typiske og yderst forudsigelige actionthriller, der kunne have været langt bedre, hvis man ikke havde lavet den sædvanlige Hollywood slutning. Stallone og Banderas er udemærket valg til hovedrollerne.

06/06-02Forudsigelig!
Anonym
Irriterende forudsigelig actionthriller, men ikke uden momenter.


Fakta

Medvirkende
Robert Rath Sylvester Stallone
Miguel Bain Antonio Banderas
Electra Julianne Moore
Nicolai Anatoli Davydov
Ketcham Muse Watson
Alan Branch Steve Kahan
Jenifer Kelly Rowan
Reid Diamond Reed Diamond
Remy Kai Wulff
Køber Kerry Skalsky
Bag kameraet
Instruktion Richard Donner
Produktion Richard Donner, Bruce A. Evans, Andrew Lazar, Jim Van Wyck, Joel Silver
Manuskript Andy Wachowski, Larry Wachowski, Brian Helgeland
Fotografi Vilmos Zsigmond, Michael A. Jones
Klip Lawrence Jordan, Richard Marks
Scenografi Thomas E. Sanders
Musik Mark Mancina
Genrer og relationer
Genre Action
Nøgleord Hacker, Lejemorder
Premieredatoer
Biograf 15.12.1995
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 133 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 45.756
Selskab Warner Bros., Silver Pictures, Le Studio Canal+, Les Productions Lazennec, Donner/Schuler-Donner Productions, Evansgideon/Lazar
Biodistributør Warner & Metronome Film

Se også...